Islamkritikere

Gjengitt fra Mishras bloggpost på Jyllands-Posten, med forfatterens tillatelse 

Islam-kritikere bliver forfulgt alle vegne

Av Mrutyuanjai Mishra

Lad mig spørge direkte: Får attentatforsøget mod Lars Hedegaard mon nogen som helst politiske konsekvenser? Eller bliver det bare business as usual igen? De danske medier skal roses for deres reaktion, når samtlige avisledere dagen efter attentatforsøget uden forbehold støtter Lars Hedegaards kamp for det frie ord. Men hvad blev der af solidariteten fra de andre nordiske lande?

Det er endnu for tidligt at sige, hvad motivet har været for den mand, som forsøgte at dræbe Lars Hedegaard, formand for Trykkefrihedsselskabet i Danmark og redaktør på en international avis, Dispatch International, som også udkommer på svensk. Men svenskerne er tavse.

Men en ting burde nu være klart og tydeligt for enhver politiker, journalist eller samfundsdebattør: Islam-kritikere lever et farligt liv i de europæiske byer. Islamister tåler ikke kritik og forsøger at tvinge folk til at acceptere islamistiske normer via udemokratiske metoder. Man kunne eksempelvis tage over Sundet og tale med en modig kvinde, Ingrid Carlqvist. Da hun inviterede Geert Wilders til at holde tale i Malmø, mødte hun ingen sympati fra den herskende politiske elite i Sverige. Hun måtte overnatte i København natten før begivenheden, fordi der var reel risiko for, at flere folk ville forulempe hende fysisk. Hvorfor var der ingen, der protesterede dengang?

Kritikere af islamisme og islamistisk indoktrinering i europæiske byer bliver i stigende grad mødt med trusler og dyre retssager. Man forsøger at bruge retssystemet i de europæiske lande til at få dem til at makke ret. Dette betegnes af nogen med rette som såkaldt juridisk jihad. Mange Islam-kritikere må gennemgå udmattende retssager, der trækkes i langdrag. Geert Wilders og Lars Hedegaard er fremragende eksempler på dette. Når det ikke lykkes at slippe af med dem ad rettens vej, forsøger man at fysisk at likvidere dem.

Trusler virker på nogen. Dagen før attentatforsøget på Lars Hedegaard lykkedes det en mufti at forhindre et pige-band ved navn “Pragaash” i at at optræde i Kashmir i Indien. En mufti fra Kashmir anklagede teenagepigerne for at være uanstændige og havde ustedt en fatwa mod dem alle tre. Pigerne blev beskyldt for at begå “haram” dvs. at udvise uacceptabel adfærd. Nu har pigerne så spurgt, hvorfor det ikke er “haram”, når drenge spiller musik. Det muslimske pige-band har nu fået opbakning, men truslerne har haft den ønskede effekt for islamisterne. Pigerne er holdt op med at spille musik. Gruppen eksisterer ikke mere. Islamisternes censur rammer også muslimerne selv, som dette tilfælde fra Indien tydeligt viser.

Listen af Islam-kritikere, som er blevet dræbt eller truet på livet er lang. Theo Van Gogh blev dræbt, og Ayaan Hirsi Ali er konstant truet på livet. Dette er blot to tilfælde blandt mange. Ganske almindelige politikere, som i Sverige og Danmark har udtalt sig kritisk om Islam, må døgnet rundt beskyttes af livvagter. Der har været talrige forsøg på at begå terrorangreb mod Jyllands-Posten. Og mange flere eksempler kunne nævnes. Hvor mange eksempler har man brug for, før det kan konkluderes, at islamisme ikke tåler kritik?