I Marseille, kanskje den byen i Europa som er hardest rammet av lovløshet, gikk senator Samia Ghali ut i fjor med følgende bønn: kan vi vennligst sette inn militæret for å rydde opp i de kriminelle sonene nord i byen?
Marseille, årets kulturhovedstad i Europa, kan nok for oss her i nord, oppleves som så langt borte at det er ”en annen verden” med lyter som aldri vil ramme oss. Men kan vi være så sikre på at en slik spådom går i oppfyllelse? La oss se på Danmark, her først i pennen av folketingsmedlem for Venstre, Karen Jespersen, i Berlingske tidene.
Banderne tager magten
Fredelige byer som Skovlunde, Kokkedal og Køge er omdannet til kampzoner med skuddueller, vagtværn, parallelsamfund og et politi, der har store vanskeligheder. Nu betaler vi prisen for en politisk korrekthed, der har gjort det næsten forbudt at tale om indvandrerbander.
Tidlig søndag morgen blev der affyret skud på Bybuen – en helt almindelig omfartsvej nær Skovlunde Bycenter nordvest for København. Det er blot en af de mange gange, der i de seneste måneder har været skudt med skarpt i Københavnsområdet. Nogle gange flyver kuglerne forbi, andre gange er der sårede eller dræbte. Under alle omstændigheder er skyderierne udtryk for store problemer med vidtrækkende konsekvenser for samfundet.
Vi er vant til at forbinde byer som Skovlunde, Kokkedal og Køge med en fredfyldt tilværelse præget af høj tillid mellem borgere. Men dette billede er ved at ændre sig. En af årsagerne er de mange stærke bander, der er blevet dannet af især unge indvandrere i byerne omkring København.
Som billedet tegner sig, er banderne ved at tage magten i visse lokalområder. De skyder i kampen om narkomarkederne, har vagtværn, presser »beskyttelsespenge« af de handlende og terroriserer almindelige borgere.
Politiet har siden midten af januar haft visitationszoner i dele af det storkøbenhavnske område, og disse zoner bliver hele tiden forlænget. Det har et omfang, vi slet ikke har set tidligere. Alligevel kan politiet knap nok hamle op med banderne. Politisk sker der ikke for alvor noget. Borgere føler sig magtesløse, og de, der har muligheden, flytter fra områderne.
Der har i årtier været bander i Danmark. De mest kendte er Hells Angels og Bandidos. Fra 1960erne kæmpede de om kontrollen med salget af narko – blandt andet på Christiania. Der blev skudt med skarpt, og folk blev dræbt.
For en del år siden blev situationen værre. Nu blev der for alvor dannet nye stærke bander blandt unge mænd med indvandrerbaggrund – især i nogle indvandrerghettoer: Blågårds Plads Gruppen i det indre København med de berygtede og kriminelle brødre, Store A og lille A. Værebro Gruppen lidt nord for København. La Raza, Bloodz, Brothas, Black Cobra er andre bander, hvoraf nogle især findes syd for København, i Køge. Sidste skud på stammen er indvandrerbanden Loyal To Familia (LTF), der bekymrer politiet, blandt andet på grund af deres uniformering. Nogle af banderne samarbejder med de ’gamle’ bander som Hells Angels og Bandidos.
Politiet lavede en særlig rapport om udviklingen i banderne. Her kunne man læse, at indvandrerbander nu for alvor gjorde sig gældende. Deres metoder var ofte meget barskere end dem, man kendte fra tidligere bander, advarede politiet.
Men der blev ikke for alvor lyttet. Det var ikke helt politisk korrekt at tale om indvandrerbander. Derfor fik man aldrig rigtig åbent analyseret de ændringer, der var sket, og heller ikke drøftet, hvad der skulle til for at stoppe den farlige udvikling. Prisen for denne konfliktskyhed betales i dag i form af en situation, som er ved at komme ud af kontrol med to store bandekonflikter – en konflikt syd for København og en nord for.
Under en razzia i december, der skulle bremse banderne på Københavns Vestegn, fandt politiet ti skydevåben, blandt andet et maskingevær, en maskinpistol, rifler og pistoler samt ammunition til et helt våbenarsenal.
Men banderne fortsatte og begyndte at bruge vagtværn. Folk til og fra arbejde måtte nu finde sig i at blive stoppet af unge mænd med indvandrerbaggrund. Nogle af dem med skudsikre veste og skydevåben. I midten af januar blev den 19-årige Jonathan Taboryski dræbt under skyderier på Høje Gladsaxe Torv.
Derefter indførte politiet visitationszoner i store dele af det københavnske område. De er blevet forlænget flere gange og er fortsat gældende. Politiet har brugt visitationszonerne til at visitere store grupper af medlemmer fra blandt andre Loyal To Familia, som ofte har været iført skudsikre veste.
Men banderne er fortsat uanfægtet. Der har næsten konstant været voldelige sammenstød mellem bandemedlemmer med skydevåben, knive og forskellige slagvåben, hvor både medlemmer af Black Cobra og Bandidos er blevet såret. Banderne er meget aktive i deres forsøg på at få nye medlemmer og flere steder bruger de børn under den kriminelle lavalder.
I Køge er der vagtværn i et boligområde, der er bemandet døgnet rundt. Nord for København har en kvinde oplevet at blive jagtet i bil af indvandrere i en sort firhjulstrækker. De fik hende standset, rev fordøren op, og først da de konstaterede, at hun ikke var fra en rivaliserende bande, fik hun lov til at køre videre.
Formanden for Venstre i Køge, Bodil Sø, fik vagtværnet at mærke på sin egen krop, da hun ville hente sin søn i bebyggelsen Ellemarken, der kontrolleres af Black Cobra. Da hun parkerede bilen blev hun mødt af en gruppe maskerede mænd, der bankede på ruden og beordrede hende til at forlade området. Hun nåede lige at få sønnen ind i bilen og kørte så sin vej.
Det er især salget af hash og narkotika, som indvandrerbanderne tjener store penge på. Men de presser også penge af folk. Ejeren af Café Viking på Nørrebro blev kendt, da hun stod frem og fortalte om, hvordan hun var blevet afpresset og havde fået brosten gennem sine ruder, efter at hun havde nægtet. Men andre fortæller samme historie. Det gælder de handlende i Skovlunde som Ekstra Bladet har talt med. Og flere bordeller har ifølge BT været ude for afpresning fra medlemmer af Loyal To Familia.
Indvandrerbanderne er et stort problem i store dele af Europa. I London overfalder banderne uskyldige mennesker, og de er blevet symbolet på samfundets opløsning. I Tyskland har de kriminelle banders magt allerede for nogle år siden udviklet sig så stærkt, at politiet føler sig truet. Således har lederen af Tysk Politiforbund, Rainer Wendt, sagt, at angrebene på politiet nu har et omfang, der får statens magtmonopol til at vakle.
Bandernes fremvækst hænger sammen med dannelsen af parallelsamfund i Danmark og det øvrige Europa. Parallelsamfund vokser frem med egne magthavere, egne regler og egne normer. Med bandeterritorier, islamiske love og tæt kontrol med kvinderne.
Derfor kan bandeproblemerne ikke løses alene med en politiindsats. Hele det danske samfund må sætte stærkere og mere beslutsomt ind for at bekæmpe parallelsamfund og værdier, som strider mod det danske tillidssamfund.