Vi hadde ikke før registrert at en politiker i Sverige står i fare for å bli ekskludert fra Moderaterna fordi han mener innvandringen er ute av kontroll, før en dansk filosof tar for seg det moralsk trøblete Sverige.
Ondskabens imperium ligger på den anden side af sundet. Hvor en eksplosiv cocktail af ekstrem politisk korrekthed, massiv indvandring og effektiv meningsundertrykkelse af anderledes tænkende, giver en katastrofe in spe.
Lad os se på nogle eksempler. Senest havde vi den kvindelige leder, der måtte acceptere, at en mandlig, muslimsk ansat ikke ville give hånd til hende, fordi hun er kvinde. Oveni hatten gav man manden 30.000 i erstatning for den ’krænkelse’, han angivelig havde været ude for. Ugen før så vi, at svenske politikere i ramme alvor mente, at mænd, qua deres køn, skal betale mere i skat end kvinder. Institutionaliseret økonomisk mandehad. Eller de skandaløse valgritualer, hvor borgerne de facto tvinges til at afsløre, hvem de stemmer på, da stemmesedlerne til de forskellige partier ligger udenfor boksene. Til frit skue. Der er ugesagerne, men der er også de mere generelle temaer.
Det er knapt til å tro, men 3,4 prosent av alle svenske kvinner i alderen 16 – 24 år voldtas hvert år. Vi snakker ikke om anmeldelser, skriver Selsing, men faktiske voldtekter. Men eliten, eller ”Oversverige”, forholder seg ikke til slike tall, for tallene handler særlig om boområder som eliten aldri beveger seg i. En ”bestialsk likegyldighet”, mener Selsing å observere.
Eksempelvis den frygtindgydende voldtægtsstatistik, hvor Sverige ifølge FN har næstflest voldtægter per indbygger i verden. Tal fra BRÅ, der udarbejder Sveriges officielle kriminalitetsstatistikker, viser, at alene i 2011 blev knap to ud af 50 (3.4 procent) af kvinder i alderen 16-24 år udsat for en voldtægt. Der er vel at mærke ikke tale om anmeldelser, men faktiske begåede voldtægter. De oplyser i øvrigt, at i 58 procent af voldtægterne var der tale om personer, som var helt ukendte for den udsatte. Så er der masseindvandringen, som i antal langt overgår den danske (endnu). Sverige står med en meget stor mængde mennesker, der tilsyneladende ikke er interesseret i at blive integreret, og som i stigende omfang hærger boligområder og gør livet usikkert for både offentligt ansatte og andre borgere. Det væmmelige er, at Oversverige – som i Danmark, i øvrigt – bor langt fra problem- områderne og derfor ikke forholder sig til dette. Ligeglade med de mennesker, der skal leve i frygt i de såkaldt ’udsatte’ områder, fremturer elitesvenskerne med deres infame politiske udskamning af dem, der reagerer på det multikulturelle inferno. En næsten bestialsk ligegyldighed.
Vitner vi en ny form for totalitarisme? Kombinasjonen av ideologier som multikulturalisme og feminisme båret frem av akademikere og virkelighetsforakt i et politisk korrekt meningsregime, er fatalt for et samfunn, mener Selsing.Mens ”Oersverige” messer om inklusjon, toleranse og mangfold, ”fra deres priviligerte trehusidyll, plages stadig flere menige svensker av en hverdag som langt fra er tolerant, men hvor utrygghet, vold og politisk demonisering av annerledes tenkende” brer mer og mer om seg.
Hvis dine gjerninger fører til vold, trusler, overgrep, undertrykkelse og sosial kontroll av medmennesker, og du velger å snu ryggen til dem, da er du et ondt menneske.
Sier filosofen. Og jeg så plutselig for meg særlig visse politikere i den svenske Riksdagen.
Sverige er Ondskabens Imperium, fordi vi her ser 2000-tallets ny totalitarisme udfoldet. Denne -isme adskiller sig fra det forrige århundredes totalsystemer ved hverken at være militant, voldelig eller eksplicit populistisk. Men det gør den ikke mindre farlig: kombinationen af akademikerbårne ideologier som multikulturalisme og feminisme og virkelighedsforagt i et politisk korrekt meningsregime, er fatalt for et samfund. Hermed konstitueres et holdningsfængsel for de borgere, der skal leve med konsekvenserne af magtelitens beslutninger. Mens Oversverige messer ’inklusion’, ’tolerance’ og ’mangfoldighed’ fra deres privilegerede trädgårdsidyl, plages stadig flere menige svenskere af en hverdag, der er langtfra’tolerant,’ men hvor utryghed, vold og politisk dæmonisering af anderledes tænkende fylder mere og mere.
Hvordan hyklerne i den svenske overklasse kan se sig selv i spejlet dag efter dag, er en gåde for anstændige mennesker: Hvis dine gerninger medfører vold, overgreb, trusler, undertrykkelse og social kontrol af dine medborgere (der aldrig har efterspurgt den virkelighed, du har sat dem i), og du ikke forholder dig til det, så er du et ondt menneske. Og ondskabens imperium består som bekendt af mennesker. Heja, Sverige!