Vi går rett på sak. Her er hovedsitatet fra Hassans utblåsing i Politiken:
»Jeg er fucking vred på mine forældres generation, der kom til Danmark i slutningen af 1980’erne. Den der kæmpe gruppe af flygtninge, der skulle forestille at være forældre, har totalt svigtet deres børn. Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op. Og så kunne vi se vores fædre rådne passivt op på kontanthjælp i sofaen med fjernbetjeningen i hånden, ledsaget af en desillusioneret mor, der aldrig sagde til eller fra. Os der faldt fra på uddannelser, os der blev kriminelle, og os der blev bumser, vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre. Vi er den forældreløse generation«.
Hassan har rullebladet «i orden»: han falt ut av høyskoleutdannelse i fjor, året før satt han i varetekst for ran, og før det levde han i en ”idrettsbag”, det vil si bagen ble pakket hver gang han flyttet til en ny institusjon grunnet adferdsproblemer.
I dag er livet langt bedre. I forrige måned ble han tatt opp på Forfatterskolen i København. Tross lysere utsikter nå; barndommen var preget av oppdragervold, angst og uforutsigbarhet. Nettopp hva hans dikt handler om.
»Jeg er blevet tæsket som barn. Systematisk tæsket. Alle mine venner blev opdraget med tæsk. Min far brugte tid på at finde straffe til mig og mine søskende. Han tvang os til at stå på et ben med ansigtet vendt mod væggen i timevis med hænder udstrakt til hver side. Det er jo sygt. Det var heller ikke så meget, at de ikke kunne hjælpe os med vores lektier og citere klassiske digte, men snarere at de ikke gad os, at de ikke overskuede deres egne børn, det er det, der gør mig harm i dag. Det er det, jeg angriber i mine digte. De var bare tilskuere, der en gang imellem stak os en lussing, så de følte, de stadig kunne opretholde en orden«.
Opretholde en orden?
»Ja, at de stadig følte en form for forældrefølelse. Det værste af alt var, at de rent faktisk havde tid til os, men brugte den på alt andet. Mændene spillede kort, dovnede den, gik i moske og så nyheder fra Mellemøsten, mens kvinderne havde travlt med at sladre og jagte tilbud i Føtex. Når en forkælet overklassedreng i dag beklager sig over, at hans far aldrig var der, fordi han arbejdede til sent ud på natten, så er der en logik i det, som jeg forstår. Faren var væk på arbejde. Langt de fleste fædre i mit område, hvor jeg er opvokset i Aarhus Vest, var arbejdsløse og på kontanthjælp. De havde al den tid i verden, de kunne ønske sig, men brugte den ikke på os. Min far fik et arbejde som taxachauffør på et tidspunkt, det betød bare, at han nu også var fysisk væk. Intet ændrede sig«.
Den ”sosiale råttenskapen” kulminerte da Hassan var 13 år. Etter flere år som kriminell banket politi og saksbehandler på døren til den palestinske familien.
»Min søster løb efter politibilen og bankede på døren med snot ud af næsen og tårer ned ad kinden. Det var ligesom kulminationen på elendigheden og råddenskaben gennem min barndom. Den der råddenskab i underklassen har jeg aldrig kunnet slippe«.
Så er spørsmålet: generaliserer Hassan ut fra egen erfaring? Eller er dette den typiske tilstanden i Danmarks nå 40 gettoer? Ja, sier Hassan til sistnevnte: ”den sosiale råttenskapen er gjennomgripende.”
»Nej. Råddenskaben er overalt i ghettoerne. Se bare på, hvordan mange i underklassen opfatter velfærdsydelserne og staten. Samtidig med at voksne mænd kan recitere hele Koranen, går i moske hver dag og spiller hellige, er der ingen kvaler forbundet med at snyde og bedrage systemet – især når det handler om at få tildelt førtidspension. Den sociale råddenskab er gennemgribende. Prøv at se på, hvor mange unge og raske drenge i de danske ghettoer der kan løfte 100 kg jern i strakt arm i træningscenteret og samtidig får tildelt førtidspension, fordi de ikke er egnet til arbejdsmarkedet. Førtidspensionen er ligefrem noget, man stræber efter og fejrer, når man får det«.
Er det så en forskjell på den etniske danske og nydanske underklassen? Ja, det voldsomme hykleriet.
»Den nydanske underklasse er endnu ikke så erfaren som den danske underklasse, der har haft flere år på bagen med velfærdsydelser. Men hykleriet er klart større i den nydanske underklasse, hvor man på den ene side bryster sig af at være rettroende muslim og på den anden side bedrager samfundet. Det er patetisk, når en fra min hjemby Aarhus, som jeg ved arbejder sort og har snydt sig til kontanthjælp, sidder og belærer mig om, at jeg skal opføre mig ordentligt. Det er svært at tage seriøst. Han beder sine døtre om at tage tørklæde på, men nedstirrer andre kvinder på gaden, når de går forbi ham. Da jeg som barn spillede på min onkels computer, blev jeg dybt overrasket over, at den var fyldt med pornofilm. Han brystede sig jo altid af at være den hellige. De mænd lever i en mærkelig fantasiverden, hvor de kan hore, drikke og stjæle og om aftenen gå i moskeen og søge tilgivelse. På den måde kan de starte forfra dagen efter, fordi de bare kan få aflad hos Gud. Det er en perves tilgang til religion. Jeg har ikke respekt for den slags hykleri. Når arabere fra Mellemøsten ser på de arabere, vi har i Danmark, så nægter de at tro, at de er arabere«.
Hvad mener du?
»De kender intet til den arabiske litteratur, historie sprog og dyrker en form for underklasseislam, hvor de bruger det, der passer dem af religionen, og smider alt andet væk. Langt de fleste nydanskere i Danmark passer selvfølgelig deres arbejde og er lovlydige borgere, men underklassen er så stor, at den ikke længere kan ignoreres«.
Ja, her var det ikke mange akademiske eller sosialpolitiske bortforklaringer og unnskyldninger. Og, du verden som jeg nikket gjenkjennende. Dette er beskrivelser jeg har hørt mange titalls ganger fra andregenerasjon muslimer i Norge gjennom siste 20 årene. Jeg har kun en innvending: Hassan sier ikke skyld på systemet, men det er vel nettopp systemet som tillater at foreldrene kan svikte barna totalt og samtidig snylte på det danske/norske samfunnet? Mon tro hva blåblå regjering vil gjøre av innstramninger som vil gi barnegenerasjonen et realt løft?