Gjengitt med Mikael Jalvings tillatelse, publisert hos Jyllands-Posten i dag
Jo flere muslimer, jo flere islamister
Hvordan uddannede mennesker som f.eks. Politikens chefredaktør Bo Lidegaard kan mene, at ytringsfriheden ikke er under pres i en vestlig verden under voksende islamisk indflydelse, dét kommer jeg aldrig til at forstå.
Ikke en uge går, uden at fredelige og – jeg havde nær sagt – harmløse mennesker som nu senest Yildiz Akdogan (S) og Ahmed Akkari rammes af chikane eller trusler om vold, hvis de fortsætter med at ytre sig – eller som førstnævnte hænger valgplakater op i islamistkvarterer som Brønshøj, Husum og Tingbjerg i Kongens København.
Akdogan er kvinde – og skal derfor bare holde sin kæft. Akkari er frafalden og fortjener derfor I-véd-nok- hvad.
I første omgang sørger summen af små og mindre tildragelser for, at Akkari ikke kan deltage i et såkaldt ”dialogmøde” i Gellerup med en slunken socialdemokrat. Dertil er de islamiske bøller for mange, og arrangørerne, et oplysningsforbud, vil ikke dække udgifterne til et privat vagtværn. Århus Kommune mener på sin side, at man jo bare kan holde mødet et andet sted end i Gellerup. Og det kan man jo, endnu da, men oplysningen røber overgivelsen.
Når jeg får en ledig stund, vil jeg sætte mig ned og læse professor emeritus Mehdi Mozaffaris testamente til det Danmark, der tog imod ham Iran for mere end 30 år siden. Det hedder slet og ret Islamisme – en orientalsk totalitarisme og er udkommet på Informations Forlag.
Jeg vil stærkt anbefale Købehavns overborgmester Frank Jensen (S) at gøre det samme, før han bliver mere kæphøj, end han allerede er, selv om det sikkert strider mod hans princip om aldrig at bliver klogere mht. indvandring og integration.
For nylig var overborgmesteren – som man kunne læse i Weekendavisen – til beboermøde på Bellahøj i København i et af de områder, der engang var et sundt, socialdemokratisk kvarter med landets første højhuse og lyse lejligheder med udsigt over byens spir og tage, men takket være 30 års tiltagende masseindvandring fra fortrinsvis muslimske lande – og politikertyper som netop Frank Jensen – er blevet forvandlet til et forstad til Nordafrika – og det er ikke en femstjernet hoteloase i Marrakech, vi taler om.
Beboerne var skuffede, nogle rasende. Borgmesteren forsøgte at berolige gemytterne – og lovede bedre belysning på stierne.
Det er det samme overalt i Europa. Velfærdsstaterne afskaffer sig selv skridt for skridt og udvikler sig til dysfunktionelle Indvandrerstater.
I går havde jeg fornøjelsen at interviewe den norske forfatter og journalist Jon Hustad om hans nye bog Farvel Norge – velferdsstatens fremtidige kollaps, der er spækket med officiel statistik og faktisk er en meget upolemisk bog, skønt den alligevel har vakt en del debat i vores naboland mod nord. Og hvad han fortalte deroppefra lyder som en radikaliseret udgave af den danske misere – på grund af den norske olie. Mere herom senere.
Den islamiske indflydelse, som Mozaffari et sted definerer som ”gejstlig fascime”, vokser overalt i Europa. Spørgsmålet er blot, hvad vi stiller op imod den.
Her vil jeg gerne gentage mit forslag om at stille indvandringen af utilpasset og uuddannet ungdom fra muslimske lande i bero i en midlertidig periode, f.eks. fire år. Som et forsøg med definerede pejlemærker som ungdomskriminalitet, bandevæsen, trusler imod debattører og politikere, socialt bedrageri, ghettodannelse, drab, udgifter til førtidspension, retspleje, fængsler osv..
Med henblik på at se, om ikke det er rigtigt, at rigtig mange af de direkte og afledte samfundsproblemer forbundet med indvandring fra de muslimske lande handler om antal. Arbejdstesen kunne jo være: jo flere muslimer, jo flere islamister.