Vi omtalte den tyske undersøkelsen i desember i fjor. I anledning kronikken til Lily Bandehy og meg hos aftenposten.no i dag, der vi utfordrer politikerne til å ta realpolitiske brede grep overfor den åpenbare radikaliseringen av unge , er det verdt å dra frem undersøkelsen til Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung igjen. Den korte avis omtaler samme undersøkelsen i dag, der Karen Jespersen (Folketingsmedlem for Venstre og redaktør), og Ralf Pittelkow, redaktør i samme avis, nettopp understreker den urovekkende mangelen på kunnskap blant både politikere og akademikere om islam og radikalisering.
Vi er nok eksempelvis ganske mange som husker reaksjonene i akademia i Norge da Det muslimske brorskapet seilte opp i kjølvannet av den arabiske ”våren”. Brorskapet ble nærmest ideologisk hvitvasket ved parallellføringer til den kristen lekmannsbevegelsen og Krf på 50-tallet (!). Ingen medier tok fatt i dette i etterkant da Brorskapet stod frem med sitt sanne ansikt (og nå er definert som terrororganisasjon i Egypt og forbudt – igjen – i landet), og konfronterte akademikerne med hva de konkret hadde forfektet som «ekspertkommentatorer».
Jespersen og Pittelkow kan sin islam. Boken Islams magt (2010), satte salgsrekorder i Danmark, og vi har omtalt den viktige utgivelsen svært mange ganger, som her og her. De mener at den tyske undersøkelsen ”sender en torpedo” inn i debatten om innvandring, integrering og holdninger hos muslimer i Europa. Men: politikerne og meningsdannerne ”de vet meget lite”.
En stor del af denne debat har været præget af et alvorligt problem:
De fleste politisk korrekte meningsdannere har sat sig påfaldende dårligt ind i det, som debatten drejer sig om.
De ved meget lidt om islam. De ved meget lidt om, hvordan det går med integrationen af muslimske indvandrere i Danmark og de andre lande. Og de ved meget lidt om holdninger og værdier i den muslimske befolkningsgruppe.
Det har vanskeliggjort en rationel og realistisk diskussion.
Og de ønsker ikke at vide noget
Problemet er desværre ikke bare, at mange politisk korrekte meningsdannere ikke ved meget om disse sager. Nok så alvorligt er det, at de tilsyneladende ikke ønsker at vide mere. Formentlig af angst for at miste trygheden i deres sociale miljø, hvis de begynder at tænke selvstændigt.
Derfor har de ofte mødt kendsgerninger med skældsord som ”racisme” og ”fremmedfjendtlighed”. Og de har holdt sig til et sæt faste floskler om, hvad man bør mene.
Men det er blevet sværere og sværere for de korrekte at leve i deres egen lukkede og beskyttede verden. Senest blev den rystet af Yahya Hassans bekendelser – gudskelov var han indvandrer, så kunne man ligesom bedre leve med det!
Nu er der så kommet den skelsættende undersøgelse af fundamentalisme, som i den grad punkterer flosklerne.
Den dokumenterer klart og tydeligt syv ting, som de politisk korrekte ikke ønsker at vide om muslimer i Europa.
Undersøgelsen
Undersøgelsen omfatter muslimske indvandrere i Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig, Belgien og Sverige. Det drejer sig om indvandrere fra Tyrkiet og Marokko. Deres holdninger sammenholdes med holdningerne i den ”indfødte” kristne befolkning.
Undersøgelsen definerer fundamentalisme ud fra tre opfattelser:
De troende skal vende tilbage til de evige og uforanderlige regler, som blev nedfældet i fortiden.
Der fines kun én gyldig fortolkning af disse regler, som er bindende for alle troende.
De religiøse regler står over samfundets love.
Forskerne har så undersøgt, hvor mange muslimer der har disse holdninger. Resultaterne afliver en stribe påstande i debatten:
Påstand 1: ”Kun et lille mindretal”
Politisk korrekte påstår, at kun et lille mindretal af de muslimske indvandrere har fundamentalistiske holdninger.
Undersøgelsen viser, at denne påstand er forkert.
Blandt undersøgelsens muslimer har hver af de tre fundamentalistiske opfattelser tilslutning fra mellem 60 og 75 procent! 65 procent mener således, at shariaen står over samfundets love. Næsten halvdelen, 44 procent, tilslutter sig alle tre opfattelser og er altså konsekvente fundamentalister!
Påstand 2: ”De føler sig diskriminerede”
Politisk korrekte påstår, at radikale holdninger opstår blandt muslimske indvandrere, fordi de føler sig diskriminerede.
Undersøgelsen tyder på, at denne påstand er forkert.
Tyskland er det land i undersøgelsen, hvor muslimerne har færrest rettigheder om gruppe. Alligevel er fundamentalismen noget mindre i Tyskland end i de andre lande.
Påstand 3: ”Jamen, der er også kristne fundamentalister”
Politik korrekte påstår, at fundamentalisme såmænd findes lige så udbredt blandt kristne.
Undersøgelsen viser, at denne påstand er forkert.
Vel findes der kristne fundamentalister. Men i de undersøgte lande udgør fundamentalister en langt lavere andel blandt kristne end blandt muslimer. Kun 4 procent af de kristne tilslutter sig alle tre fundamentalistiske opfattelser (mod 44 procent blandt muslimerne).
Påstand 4: ”Fundamentalisme skyldes sociale forhold”
Politisk korrekte påstår, at fundamentalistiske holdninger skyldes sociale forhold og ikke bunder i religionen.
Undersøgelsen viser, at denne påstand er forkert.
Ganske vist kan sociale forhold forklare noget af forskellene i fundamentalisme inden for gruppen af muslimer og gruppen af kristne. Men den sociale baggrund kan overhovedet ikke forklare, hvorfor muslimerne er meget mere fundamentalistiske end de kristne.
Påstand 5: ”De unge muslimer forkaster fundamentalismen”
Politisk korrekte påstår, at fundamentalistiske holdninger er kraftigt aftagende blandt de unge generationer af muslimske indvandrere, fordi de bliver mere integrerede.
Undersøgelsen viser, at denne påstand er forkert.
Fundamentalistiske holdninger er lige så udbredte blandt de unge muslimer som blandt de ældre, mens de unge kristne er langt mindre fundamentalistiske end de ældre.
Fremmedfjendtlighed
WZB-projektet har også set på et klassisk træk ved fundamentalismen: fjendtlighed over for andre grupper, altså fremmedfjendtlighed. De har de gjort ud fra tre udsagn:
”Jeg vil ikke have nogen homoseksuelle som venner.”
”Man kan ikke have tillid jøder.”
”Muslimer vil ødelægge den vestlige kultur”/”De vestlige lande vil ødelægge islam” (afhængigt af, om man spørger muslimer eller kristne).
Påstand 6: ”Fjendtlighed rammer specielt muslimer”
Politisk korrekte påstår, at fremmedfjendtlighed specielt trives i den vestlige verden og retter sig mod muslimer.
Undersøgelsen viser, at denne påstand er forkert.
Muslimerne er væsentligt mere fremmedfjendske end de kristne. Det gælder også i forholdet mellem de to grupper.
Cirka 20 procent af de kristne frygter, at muslimer vil ødelægge vestlig kultur. Derimod frygter 45 procent af muslimerne, at Vesten vil ødelægge islam.
Der tales ofte om ”islamofobi”. Men muslimsk fjendtlighed mod Vesten – ”Vestofobi” – er langt stærkere. Tidligere har en undersøgelse fra det anerkendte Pew Research Center vist det samme.
Påstand 7: ”Sociale forhold er også her forklaringen”
Politisk korrekte påstår, at muslimers fremmedfjendtlighed først og fremmest bunder i sociale problemer og manglende uddannelse.
Undersøgelsen viser, at denne påstand er forkert.
Selv hvis man tager højde for sociale og uddannelsesmæssige forskelle, ændrer det ikke noget ved, at muslimerne er klart mere fjendtlige over for fremmede end de kristne i undersøgelsen.
En advarsel
Forskningsprojektet leder, Ruud Koopmans, advarer mod, at kombinationen af fundamentalisme og fremmedfjendtlighed kan skabe grobund for radikalisering. Og den fare er altså langt større, end de politisk korrekte vil anerkende.
Resultater som disse skal naturligvis ikke føre til, at man ser en fundamentalist i enhver muslim. Det er vigtigt at føre debatten nøgternt og sagligt.
Men det kræver også et opgør med de politisk korrekte floskler.