Morten Uhrskov Jensen mener Sverige er på vei mot samfunnsoppløsning, og at dette vil skje innen 20 år grunnet en ”vannvittig utlendingspolitikk. Fløyene på begge ytterpunkter er mer enn villige til å bruke vold, som vi så under valget i 2010, da statsminister Reinfeldt uttalte at man ”ikke må bli forbauset” over at folk (les medlemmer av Sverigedemokraterne) angripes fysisk. Så langt er volden mest omfattende fra venstresiden.
Man får unektelig assosiasjoner til stater man helst ikke vil sammenlikne seg med.
Svensk politi ruster seg til valgkamp
Faren for politisk vold er stor i Sverige senere på året. Det siger ganske meget om Sveriges tilstand, at svensk politi overhovedet er nødt til at berette, at politiet skam regner med at være på plads for at sikre god ro og orden til maj og til september 2014, hvor der i Sverige er valg til EU-parlamentet og til riksdagen samt lokale valg. Johan Grenfors, vicerigskriminalchef, siger således bl.a.:
“Vores opgave er at se til, at folk kan stemme og udtrykke deres holdninger uden at være bange for trusler og vold. Politikere på alle niveauer, og meningsdannere som f.eks. journalister, skal også føle sig trygge.”
Kan man (endnu) forestille sig, at politiet i Danmark op til et valg forsikrer om, at ordensmagten vil have et øje på hver finger for at undgå, at politikere og andre bliver truet, forulempet og udsat for vold op til et valg? Nej, det kan man heldigvis ikke, endnu. I den forstand fungerer et land som Sverige netop som et eksperimentarium, fordi Sveriges vanvittige udlændingepolitik gør, at vor nabo mod øst er formentlig 20 år foran os hen imod den egentlige samfundsopløsning.
Angreb på hvem, trusler mod hvem?
Det er nemt at svare på. Medlemmer af Sverigedemokraterne er gentagne gange blevet angrebet. Under den seneste valgkamp i Sverige i 2010 fik disse angreb statsminister Fredrik Reinfeldt til at udtale, hvad der må placere ham som en, der reelt ikke tager afstand fra brug af vold:
“Jeg vil gerne påpege, at de, som lever på at opmane en vi- og dem-tænkning og en i grunden hadefuld måde at se på relationerne mellem mennesker, ikke skal blive forbavsede over, at noget sådan sker.”
Således fik Sveriges statsminister sagt, at det ikke rager ham, om hans politiske modstandere udsættes for trusler og voldelige overfald.
Eksemplerne er talrige. Så sent som i december 2013 blev en sverigedemokrat udsat for et bombeattentat mod sit hjem. Partileder for Sverigedemokraterne, Jimmie Åkesson, fik ved en præsentation af sin bog en tærte i hovedet i november 2013. Fortsæt selv søgningen. Det er ikke svært at finde ud af, hvem der primært bliver angrebet.
Den modstående ekstremistfløj udøver også vold. I december 2013 blev en såkaldt antiracistisk demonstration angrebet af nynazister. At gruppen er nynazister, lades man ikke i tvivl om, når man ser deres hjemmeside. Her er alt fra hyldester af Tyskland i 1930´erne til sammensværgelsesteorier om jødiske ønsker om herredømme.
Sverige er i sandhed leveringsdygtig i overdrev fra det ekstreme, hvad enten det kommer fra venstre eller højre. Langt de fleste angreb begås dog i praksis af den yderste venstrefløj.
Tilfældet Sverige
hed titlen på en bog om Sverige af journalist Mogens Berendt fra 1985. Bogen handlede ikke om de uhyggelige konflikter, som den svenske elite har skabt i de sidste tre årtier. Men den beskrev, hvordan en samfundshersende elite ville omskabe det svenske folk til det idealmenneske, som de svenske ideologer så for sig hen imod dannelsen af den perfekte homo sapiens.
Sverige er et tilfælde. Sverige er et land, der har drevet det så vidt, at svensk politi må forsikre om, at man vil gøre en indsats for, at valghandlinger kan foregå, uden at nogen skal frygte for liv og lemmer. Det samme som en indrømmelse af, at liv og lemmer netop er på spil i Sverige.
Stakkels Sverige.