En somalier mottar i snitt 120 000 kroner i sosiale ytelser årlig i Danmark, viser nye tall Liknende tall finner man for en annen asylgruppe, irakere. Mens polakker, rumenere, bulgarere og personer fra Litauen befinner seg i den andre enden. De mottar mindre i sosiale ytelser enn danskene, som utløser 46 000 kroner i snitt per person årlig.
Andelen som forsørges av staten øker fra år til år, skriver Den korte avis
Ifølge Danmarks Statistik var i alt 95.902 personer fra ikke-vestlige lande på fuldtidsforsørgelse fra det offentlige i 2012. Der er her tale om en stigning på intet mindre end 11 procent i forhold til 2010.
I 1985 hadde Danmark en ikke-vestlig befolkning på 1,3 prosent. I dag utgjør ikke-vestlige innvandrere og etterkommere syv prosent. Økningen skyldes ikke minst asylinnvandringen. Totalt belastes det nasjonale sosialbudsjettet med 16,6 milliarder kroner i år. Disse tallene ligger til grunn for at Dansk Folkeparti legger frem forslag til endring av asylpolitikken som skal behandles i Folketinget førstkommende fredag. Asyl skal kun gis for ett år gangen.
”Dette vil tvinge både de omhandlede personer og de danske myndigheder til mindst én gang årligt at vurdere, om grundlaget for en tildelt tidsbegrænset opholdstilladelse stadigvæk er til stede,” skriver Dansk Folkeparti blandt andet i sit beslutningsforslag og fortsætter:
”Er der ikke grundlag for at tildele en ny etårig tidsbegrænset opholdstilladelse, skal politiet iværksætte de sædvanlige hjemsendelsesforanstaltninger. Vedkommende skal altså hjemsendes om nødvendigt med tvang. Er der grundlag for en ny 1-årig tidsbegrænset opholdstilladelse, vil denne blive tildelt.”
Ankepunktet mot forslaget kan være at dette vil medføre økte administrative utgifter. Dette mener DF vil innbespares av færre nye asylsøkere og flere tilkakesendelser.
I Dansk Folkeparti er man opmærksomme på, at forslaget, hvis det vedtages, vil give øgede administrative udgifter, men de vil efter partiets opfattelse blive dækket ind af den besparelse, der opnås ved, at en stor gruppe udlændinge skal opholde sig kortere tid i Danmark.
”Derudover forventer forslagsstillerne et markant fald i antallet af ansøgere som en konsekvens af de nye regler, hvilket i sidste ende vil medføre markante og langsigtede forbedringer af dansk økonomi, og hvilket eksempelvis kan bruges til forbedringer af den bogernære velfærd,” hedder det videre i Dansk Folkepartis beslutningsforslag.
I utgangspunktet er oppholdstillatelse grunnet asylsøknad tidsbegrenset. Men det er kun på papiret, sier DF.
I princippet gives en opholdstilladelse efter de gældende regler for maksimum fem år ad gangen, men det bliver ikke efterfulgt i praksis, anfører forslagsstillerne og påpeger, ”at det er vores opfattelse, at mange flygtninge ender med at slå sig permanent ned i Danmark og dette til trods for, at opholdstilladelsen på papiret er tidsbegrænset.”
Dansk Folkeparti henviser i den forbindelse til, at flygtningene søger om familiesammenføring, når de har fåret en opholdstilladelse, der i princippet skulle være midlertidig.
”Der har altså udviklet sig en praksis, hvor en tidsbegrænset opholdstilladelse tildelt en asylansøger i alt for mange tilfælde ender med permanent ophold,” anfører forslagsstillerne og konkluderer:
”Det er forslagsstillernes opfattelse, at det oprindelige formål med at give asyl bør indføres i dansk lovgivning. Asyl er en midlertidig foranstaltning. Flygtninge skal hjælpes i nærområdet, og såfremt de kommer til Danmark, bør dette være en midlertidig løsning.”
Det er Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, der er ordfører for forslagsstillerne, og han vurderer, at en vedtagelse af Dansk Folkepartis beslutningsforslag blandt meget andet også vil medføre, at langt færre vil få dansk statsborgerskab.
”Vi hører hele tiden politikere fra Venstre og Socialdemokratiet udtale, at opholdstilladelser på asylområdet er midlertidige, men vi ved alle sammen, at det kun er på papiret. I virkelighedens verden, som altid indeholder flere nuancer end papirversionen, får langt størstedelen lov til at blive her permanent, nogle stifter familie og nogle bliver danske statsborgere, og det har ikke meget med midlertidigt ophold at gøre,” siger Martin Henriksen til Den Korte Avis og understreger:
”Vedtages vores forslag, vil situationen blive vendt på hovedet i forhold til i dag, og de færreste vil blive her så længe, at de kan blive danske statsborgere, og de fleste vil blive sendt hjem, når forholdene er til det. I dag er det omvendt, fordi langt størstedelen bliver her. Sådan behøver det ikke at være.”