Islam

Boko Haram: – Resultat av ureformert islam

Den groteske kidnappingen, inkludert tvangskonvertering, av tresifret antall skolejenter i Nigeria, handler om grunnpilarer i islam, sier Ayaan Hirsi Ali. Det hjelper verken jentene i Nigeria eller andre steder i verden der islam har makt, at vi i Vesten benekter dette forholdet. Det hjelper like lite at muslimer generelt avviser at handlingen har noe med islam, koranen eller sharia å gjøre, og at de groteske scenene vi ser av maktesløse nigerianske jenter, er et "avvik" fra islam.

Muhammed gjorde det: tok jenter og kvinner til fange, tvangsgiftet dem til muslimske menn, og slik sørget for at de fulgte ”den rette tro”. Det er bare å lese Halvor Tjønns Muhammed-biografi. Som jeg skrev i en kronikk i Bergens tidende i anledning biografien: ” Vi trenger en konstruktiv og faktabasert debatt om Muhammeds liv og betydningen for samfunnet vårt i dag.”

Man kan selvsagt med hell legge til islam i seg selv trenger en full offentlig gjennomgang.

Ayaan Hirsi Ali intervjues om dette av amerikanske Fox News. Her sier hun at hun mener at islam kan reformeres, og at det vi ser utspille seg i all groteskhet i Nigeria (og så mange andre steder i verden), ikke er et ”avvik” fra islam. Det er tvert om ureformert islam vi vitner.

Den korte avis har oversatt store deler av det nesten seks minutter korte intervjuet:

Ayaan Hirsi Ali kommenterede forleden på amerikansk tv Boko Harams nye video, der viser omkring halvdelen af de tilfangetagne nigerianske skolepiger som konverterede muslimer.

“Vi var længe om at sætte os ind i sammenhængen, fordi vi er så fast besluttede på at adskille konsekvenserne – kidnapninger, vold, voldtægter, tvangsægteskaber – fra deres ideologiske grundlag. Vi vil ikke ind på det. (…) vi lytter til mange velmenende muslimer, der siger: “Det har ikke noget at gøre med islam, det har ikke noget at gøre med sharia, det har ikke noget at gøre med Koranen. Det er en mistolkning.”

Men vi ser desværre gang på gang at det ikke er en mistolkning.

Jeg voksede op i Kenya. (…) Jeg voksede op i et muslimsk hjem. Jeg voksede op i et muslimsk samfund. Jeg husker især hvordan vi som teenagere blot var “almindelige muslimer” og hvornår tingene begyndte at ændre sig. Folk fra vores eget samfund begyndte at prædike; de kaldte det dawa.

Det, de prædikede, var kvindefjendsk, det var religiøst intolerant. I disse tidlige stadier var der ingen af os, der stillede sig op og sagde til prædikanterne: “Det, du siger, er forkert”. Det sagde vi ikke, for de citerede fra Koranen. De talte om synd, kvinder skulle dække sig fra top til tå, kvinder skulle låses inde. Til sidst har du en tilstrækkelig stor tilslutning til at kunne håndhæve påbuddene, der er en del af den ‘moderate praksis’, der er vores religion.”

Journalisten: (…) “Du vil gerne henlede vores opmærksomhed på vold imod piger i den muslimske verden, og så ser vi dette. I kølvandet på dette ser vi vores førstedame, der henleder opmærksomheden på disse piger, hvilket er godt, men hun nævner ikke i hendes radiotale, at pigerne er kristne og at deres kidnappere er radikale jihadister. Er dette noget, som vi skal forstå, for at forstå hvad der foregår her?”

“Det er vi nødt til at forstå. Hvis vi ikke forstår det (…), og jeg tror mange af os forstår det uden at have lyst til at stå frem og sige det i det offentlige rum, så vil vi ikke forstå noget som helst omkring blasfemilovene i Pakistan og hvad der sker med piger og kvinder i Pakistan, hvad enten de er kristne, tilhører en religiøs minoritet eller er muslimer.

Journalisten: “For det er ikke kun denne terrorgruppe Boko Haram?”

“Nej. Det finder sted overalt i Afrika, i det sydlige Asien, og endda i Europa! Så når du overbeviser unge mænd om, at det er okay at tage piger til fange og sælge dem til slaveri, og du forstår at de gør det ud fra en overbevisning – de mener, at de gør noget. De siger: Vi har sat disse piger fri. Du er nødt til at forstå, hvor stærk deres overbevisning er. Du er nødt til at forstå, at det på en eller anden måde er udledt fra islam”.

Journalisten: “Adskillige muslimske grupper er stået frem og har taget afstand fra Boko Haram (…). Hvad lægger du i det? Sommetider er de blevet kritiseret for at have været for længe om at lægge afstand, men de har i det mindste med deres ord taget afstand fra denne gruppe.”

“Jo, med deres ord, men jeg vil sige at okay, det er et første skridt, men jeg er ikke overbevist. For selv i deres afstandtagen har de kaldt Boko Haram for en afvigelse. De har kaldt dem for en svindelgruppe i et land af svindlere. Det er udtryk for, at de stadig er i en tilstand af fornægtelse: Det har ikke noget at gøre med islam. Hvis det ikke har noget at gøre med islam, så vil de ikke reformere noget som helst.”