Jeg er ganske sikker på at britiske politikere nå handler i aller beste mening, mot en overgrepspraksis som har slått svært dype røtter på de britiske øyene, og der det yngste tilfellet som er registrert er ei to år gammel jente. Myndighetene anslår at 3 000 jenter tvangsgiftes årlig. Pakistanere er sterkt overrepresentert. Ingen er noensinne blitt dømt for overgrepet. Dette er en politisk utålelig tilstand. Men kom ikke å fortelle meg at tvang, vold, overgrep, og det å medvirke til voldtekt av eget barn, ikke kan straffes meget strengt med det lovverket som eksisterte før ny lov nå er på plass.
Situasjonen har nok vært den samme som over hele Europa: kulturelle og religiøse slør i multikulturalismens navn har sviktet de unge. De har ikke fått den selvfølgelige rettsbeskyttelsen som annen ungdom av hensyn til foreldrenes opprinnelse.
Strafferammen i den nye loven er på syv år. I Norge har vi offentlig påtale, som betyr at ofrene selv ikke må anmelde foreldre for å sørge for straffeforfølgelse. Dette har dessverre ikke britene lagt inn i loven.
Britiske ministre siger, at den nye lov vil give ofre tro på, at de kan bryde ud af de påtvungne ægteskaber, og at loven vil beskytte tusindvis af unge hvert eneste år.
Hidtil har domstolene kun været i stand til at udstede civile ordrer for at hindre at nogen blive tvunget ind i ægteskaber.
Loven, der trådte i kraft mandag, gælder for alle i England og Wales og for britiske statsborgere, der risikerer at blive tvunget ind i ægteskaber andre steder i verden.
Sidste år var den britiske regerings »Enhed for Tvungne Ægteskaber«, der blev nedsat i 2005 for at hjælpe ofre, indvolveret i 1.302 sager. 82 pct. af ofrene var piger, 18 procent drenge, og 15 pct. af dem var under 15 år. Et barn på blot to år var blandt dem, der var lovet væk.
Sagerne involverede børn fra 74 forskellige lande, men særlig Pakistan skilte sig ud, da 43 pct. af børnene havde pakistanske rødder. Andre 11 pct. var af indisk afstamning, mens ti pct. var fra Bangladesh.
Den britiske indenrigsminister, Theresa May, siger, at de tvungne ægteskaber er en »tragedie for hver og en af ofrene«. Om den nye kriminalisering siger hun, at det er »endnu et træk fra regeringens side for at forsikre ofre om, at de er beskyttet af loven, og at de kan have tillid til, at de har friheden til selv at vælge«.