Gjengitt med forfatterens tillatelse. Karen Jespersen er Folketingsmedlem for Venstre, og tidligere statsråd for Venstre og Socialdemokratiet
Danmark kan forandres for alltid
Det er lige nu, det sker. Der bliver skrevet danmarkshistorie for øjnene af os. En flygtningestrøm er på vej mod Europa, som kan vise sig at være uden sidestykke. Antallet kan blive så stort, at vi slet ikke kan håndtere det.
Det er lige nu, det sker. Der bliver skrevet danmarkshistorie for øjnene af os. En flygtningestrøm er på vej mod Europa, som kan vise sig at være uden sidestykke. Antallet kan blive så stort, at vi slet ikke kan håndtere det. Dertil kommer, at der kan være en hel del radikale islamister imellem, der vil give andre meget store problemer.
Danmark står over for et grundlæggende valg: Enten opretter vi et nyt asylsystem, som begrænser tilstrømningen mærkbart. Eller også vil den forventede strøm af mennesker ændre det danske samfund grundlæggende.
Krigen i Syrien betyder, at omkring to millioner er flygtet ud af landet og omkring 6,5 millioner lever som internt fordrevne. Det har lange udsigter med at få afsluttet krigen, som har bredt sig til Irak, hvor tusinder nu flygter fra Islamisk Stat. Dertil kommer store flygtningestrømme fra det øvrige Mellemøsten og Afrika. Mennesker, der vil væk fra de urolige og krigsplagede områder, strømmer over grænsen fra Tyrkiet ind i Grækenland. Andre sejler over Middelhavet. Sådan har det været i flere år. Men tallet stiger dramatisk. Der er i år ankommet 100.000 mennesker alene til Italien mod »kun« 60.000 sidste år.
De sydeuropæiske lande er ved at segne under det store antal. Mange søger nordpå mod andre europæiske lande. Det får flere til at reagere.
Ministerpræsidenten i den tyske delstat Bayern, Horst Seehofer, har netop sagt, at regeringen overvejer at indføre grænsekontrol. Østrigs vicekansler Reinholdt Mitterlehner fulgte efter og varslede også lukkede grænser. Frankrig har allerede foretaget forskellige aktioner, hvor grænsen er blevet lukket til Italien for at bremse strømmen af illegale indvandrere.Tusindvis når op gennem Europa til Nordfrankrig, hvor de slår lejr i Calais. Her forsøger de under dramatiske forhold at snige sig om bord på lastbiler for at komme illegalt ind i Storbritannien.
Mange andre kommer til Sverige, som er det land i Europa, der har modtaget flest asylansøgere, og strømmen vokser for hver dag. Hver eneste måned i år har den svenske udlændingestyrelse hævet skønnet over antallet af asylansøgere for hele 2014. Man regner nu med 100.000, men dette tal vil helt sikkert vokse yderligere. Der er netop bevilget 46 mia. svenske kroner ekstra til asylområdet. Og snart sagt alle bygninger bliver taget i brug. Små bysamfund ændrer fuldstændig karakter, når de får fordoblet deres indbyggerantal på grund af de mange asylansøgere, de skal huse.
Antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, stiger også dag for dag. Nu er det vurderingen, at der vil komme 14.000 asylansøgere i 2014. Næsten en fordobling fra sidste år, hvor der kom 7.500. I sidste uge var det lidt af en sensation, at der på én dag var kommet 100 asylansøgere. Nu en uge senere, er vi oppe på 170 om dagen.
Overalt bliver der åbnet nye asylcentre og presset for mere plads er enormt.Og der er al mulig grund til at tro, at tilstrømningen vil vokse yderligere i de kommende år. Endda meget. Så stor en tilstrømning kan Danmark ikke magte. Selv Karina Lorentzen fra SF, som ellers ikke taler for stramninger, advarede onsdag mod en udvikling, Danmark ikke kan rumme.
En sådan udvikling vil gøre integrationen endnu sværere eller umulig. Antallet af parallelsamfund vil vokse, og Danmark vil blive splittet endnu mere op. Dertil kommer at en del af dem, der kommer som asylansøgere, vil være radikale islamister. Det har vi oplevet med asyltilstrømningen fra andre områder, der præges af den slags kræfter, såsom Afghanistan og Somalia. Det er bestemt ikke kun »de gode« som flygter fra »de onde«. Blandt asylansøgerne vil »de onde« også være godt repræsenteret. Udover islamisterne er der tale om kriminelle af værste skuffe og andre farlige elementer, som ikke vil Danmark det godt, selv om de søger beskyttelse her.
Hvis man vil undgå sådan en udvikling, er der kun den mulighed at stramme i asylsystemet, så færre kommer hertil. Der er forskellige veje til det. En mulighed er at give tidsbegrænset ophold uden familiesammenføringer. Vi ved, at mange søger til netop Danmark, fordi det går særlig hurtigt at få sin familie hertil.
En anden mulighed er at ændre den afgørelse, Flygtningenævnet traf for et år siden. Her blev det besluttet, at ansøgere kan få asyl i Danmark alene med den begrundelse, at de kommer fra områder af Syrien, hvor der er risiko for, at de bliver ramt af væbnede kampe eller angreb mod civile.
Det betyder i realiteten, at stort set alle fra Syrien kan få asyl. Og når andre lande rammes af ødelæggende krige og borgerkrige, vil det samme gøre sig gældende for asylansøgere herfra.Vi skal tilbage til, at folk skal være personligt forfulgt for at kunne få asyl i Danmark. Det er ikke nok, at de lever i et krigshærget område. Hvis krigshandlinger er nok til asyl, vil Danmark komme til at drukne i asylansøgere fra de mange områder af verden, hvor krige og borgerkrige raser. Vi kan ikke hjælpe alle mennesker, der er i vanskeligheder. Prisen i form af et ændret Danmark kan være alt for høj. Det udvidede flygtningebegreb, som Flygtningenævnet har knæsat, gør det sværere at kontrollere, om folk nu også falder ind under de betingelser, som kan give asyl. Hvornår er man for eksempel tilstrækkeligt truet af en borgerkrig?
Denne problemstilling fik man blandt andet et indtryk af i TV2’s nyhedsudsendelser onsdag aften. På et asylcenter i Hjørring var der blevet indkvarteret syriske familier, selv om centeret ikke var helt færdigt endnu. Det hele så meget nyt og flot ud, blandt andet med et bob- eller billardbord (gad vide om alle ældrecentre i Hjørring har råd til det). Alligevel kritiserede en asylansøgende mand for åben skærm forholdene for ikke at være familievenlige nok. En lignende kritik har man oplevet i Sverige og Italien. Især har asylansøgere kritiseret den mad, de fik, fordi den ikke lignede det, de var vant til hjemmefra. Blandt andet har asylansøgerne i Italien været utilfredse med, at de fik for meget pasta!
En tredje mulighed for at ændre asylsystemet er at lægge nogle fastere rammer for, hvor mange asylansøgere Danmark kan tage imod. Der kan være en kvote for, hvor mange vi kan tage imod, hvis integrationen skal lykkes, så Danmark ikke ændrer sig på en måde, som de fleste danskere er imod. Det skal kombineres med en indsats i nærområderne. Vi er nødt til at tage denne debat om fundamentale ændringer i asylpolitikken. Selv om det uundgåeligt også bliver en debat om konventionerne og Menneskerettighedsdomstolen.