22 år gamle dansk-somaliske «Amina» fra Århus studerte til bioanalytiker, og både hun og hennes familie var et bilde på vellykket integrering i samfunnet. Amina hadde gode karakterer på gymnas, studenteksamen og jobbet ved siden av studiene. Hun giftet seg med en somalisk mann bosatt i Australia og hadde gode fremtidsutsikter.
Men Amina ble gradvis mer religiøs og uten familiens viten tilmeldte hun seg en kvinnegruppe i den beryktede Grimhøj-moskeen. Da ektemannen dro til Syria for å slutte seg til Den islamske staten (IS), trosset 22-åringen farens forbud og fulgte etter. Kort etter ringte hun hjem og fortalte at hun jobbet som sykepleier i en leir med andre frivillige kvinner. Siden hørte de ikke noe mer.
Politiet i Østjylland formoder nå at både Amina og en dansk-somalisk studentvenninne er døde, enten drept i skuddveksling mens de kjempet for IS eller i et granatnedslag.
Hjemme i Danmark klandrer 22-åringens sønderknuste far Grimhøj-moskèen for å ha påvirket datteren til å reise.
Aminas skjebne er imidlertid ingen enkeltstående historie.
Terrorekspert og forskningssjef ved Forsvarshøyskolen i Stockholm, Magnus Ranstorp, sier at 10-15 danske unge kvinner har tilsluttet seg IS i Syria eller Irak. – De er unge, fanatiske og fortapt i en romantisk drøm om utopia, sier han.
– Der er et stort mørketal, og detaljerede oplysninger er meget svære at skaffe. Men jeg vil tro, at 10-15 procent af de danskere, der rejser til Syrien for at kæmpe på islamisternes side, er kvinder, siger terroreksperten.
Han henviser til, at han har kendskab til, at op imod 20 svenske piger og yngre kvinder har taget samme vej og fundet en ny mening med livet i Mellemøstens barske jihadist-miljø.
– Problemet er, at det er umuligt at kortlægge nøjagtigt, hvor de er, og hvad de foretager sig, hvis de ikke selv giver sig til kende. Men mine kilder, og jeg vil betegne dem som meget troværdige, fortæller, at vi er på det niveau.
IS forsøker aktivt å rekruttere europeiske tenåringsjenter og unge kvinner til oppbyggingen av et kalifat basert på islamske sharia-lover, og Ranstorp beskriver deres virksomhet som et stort datingbyrå:
Islamisk Stat (IS) tager nemlig drømmen om at opbygge et kalifat med sharia-love så alvorligt, at den i stigende omfang også rækker ud efter europæiske teenagepiger og unge kvinder. Ofte naive konvertitter uden dybere religiøse rødder og helt uden krigserfaring.
Magnus Ranstorp, terrorekspert og forskningschef på Försvarshögskolan i Stockholm, beskriver det for Magasinet EKSTRA som ’et stort datingbureau’, hvor krigere kan rekruttere unge kvinder, som gerne vil giftes.
Ofte har de aldrig mødt hinanden, men pigernes motivation kan være, at de søger en ’ny mening med livet, det store eventyr, eller at de gerne vil være en del af noget større’.
Få av kvinnene deltar i krigshandlinger, men de er ikke passive – snarere tvert i mot, sier Ranstorp. To av dem var de østerriks-bosniske tenåringene Samra Kesinovic og Sabina Selimovic. Fra å være to vanlige tenåringsjenter i vestlige klær, sto de plutselig frem på internett i niqab og kampuniform, bevæpnet med AK-47-gevær og det svarte IS-flagget. Begge hadde reist til Syria for å gifte seg med IS-krigere og dø for jihadistenes sak. En av de unge jentene er i dag bekreftet død, men østerrikske myndigheter har ikke gått ut med navn.
Politiets etterretningstjeneste anslår at minst 100 personer har dratt fra Danmark for å slutte seg til IS. Av dem er det anslått at 27 kommer fra Århus. Hele 22 av disse har i kortere eller lengre perioder hatt Grimhøj som sin faste moskè. Amina var en av dem.
Familiens sidste kontakt til Amina var opkaldet den 27. december. Derefter har linjen været tavs, og nu forlyder det, at hun og en veninde – ligeledes fra Aarhus – er blevet dræbt i Syrien i begyndelsen af januar. I flere uger har Mohamoud og resten af familien kun haft uvisheden at holde sig til.
»Der var en krig mellem oprørerne i begyndelsen af januar. 700 blev dræbt. Nogle siger, at min datter blev skudt. Andre siger, at der er sprængt en granat i den bygning, hvor de opholdt sig. Vi ved det ikke,« siger Mohamoud og fortæller, at familien tog kontakt til politiet, kort tid efter at kontakten til Amina forsvandt.
Nu lader familien rygter være rygter og venter på myndighedernes reaktion.
»PET har forbindelser helt ind i Syrien, og derfor venter vi på et svar derfra,« fastslår Mohamoud.
»Men vi er i et stort dilemma: Er hun levende, eller er hun død? Hvor er hun, hvad er hendes situation lige nu? Hvis vi får bekræftet, at hun er død, får vi i det mindste en afklaring.«
Ifølge Jyllands-Posten viste Aminas første endringer seg lenge før hun trosset familiens vilje og reiste til Syria. Hun fremsto plutselig som svært religiøs, begynte å tildekke seg og ville ikke lenger ta sine mannlige venner i hånden. Hun ville heller ikke stå tett ved dem.
I begynnelsen var familien glad til, men faren, som er moderat religiøs og har liten forståelse for datterens ekstreme valg, noterte seg etterhvert at noe foregikk og at han og familien ikke lenger nådde frem til henne:
Hjemme i Rosenhøj så Mohamoud imidlertid ikke noget alarmerende. I begyndelsen glædede han sig i stedet over, at hun tog sin religion seriøst.
»Men vi kunne fornemme på hende, at der skete noget, og vi begyndte at tage diskussionerne med hende. Vi prøvede at forklare hende, hvordan hun skulle se på tingene, men det virkede ikke,« siger han og giver sig til at forklare om begrebet jihad.
Om den interne jihad, der handler om at bekæmpe det onde, man har i sig selv, og den eksterne jihad. Det er den sidste, der lokker folk til fremmede lande, mener Mohamoud. Der er mange muslimer, som kalder sig jihadister og rejser ind i et fremmed land, hvor de intet har at gøre, som han udtrykker det.
»Vores datter begyndte at tale om, at børnene i Syrien har meget brug for hjælp, at vi skulle gøre noget for at hjælpe dem. Jeg sagde til hende, at hvis hun tænkte på at rejse til Syrien, var det bedste i stedet at bruge de penge, som hun skulle rejse for, til at sende til børnene eller flygtningelejrene,« siger han.
Men budskabet trængte ikke igennem. Og Mohamoud er ikke i tvivl om hvorfor:
»Der er nogen, som har påvirket vores datter.«
Mohamoud forteller at han visste at datteren og venninnen var i samme kvinnegruppe ved en moskè. Hvilken moskè ble han først klar over etter at datteren hadde reist. I dag er han ikke i tvil om at påvirkningen av datteren skjedde der:
»Der foregår mange ting, vi ikke kender til, på Grimhøjvej 7. Jeg har en oplevelse af, at nogen bliver hjernevasket der,« siger han og stiller sig selv det samme spørgsmål som så ofte før: Hvorfor vil unge mennesker fra Danmark blande sig i en krig i et land, de slet ikke har et tilhørsforhold til?
Amina skal i følge faren ha reist sammen med 13 andre unge kvinner fra Danmark. De fulgte alle den obligatoriske ruten via Tyrkia.
»I Somalia rekrutterer al-Shabaab unge fra mange forskellige lande. Nu gør man det samme i Syrien, og vi har set, at det også sker i Mali. Jeg forstår ikke, hvorfor folk tager dertil,« siger faderen, der selv har haft borgerkrigen i Somalia tæt inde på kroppen.
»Måske får folk at vide, at de vil blive belønnet i et andet liv, fordi de hjælper muslimer i et andet land. Men det er forkert. For de har ikke noget at gøre i Syrien, og man må ikke sætte sit liv på spil på den måde. Vi sagde til vores datter, at hun bedst kan hjælpe, hvis hun er i live.«
Faren er også bekymret for hva som kan skje når Syria-farere med en radikal og salafistisk verdensanskuelse vender tilbake til Danmark, kanskje kamptrenet og herdet av krigserfaringer. Bekymringen deles av politikommissær Allan Aarslev i Østjyllands Politi.
– Jeg tenker ofte på om de som reiser ut og blir hjernevasket, er de samme som etterpå begår angrep i Vesten, sier Mohamoud.
»Hvis nogen overbeviser dem om, at den danske regering er imod muslimer, og at vi skal bekrige danskerne, kan de måske overtales.«
Kan du forestille dig, at det kunne ske med din datter?
»Jamen, hvis hun har accepteret det her, kan hun også acceptere det andet. Måske er det ikke 100 pct., som kan overtales, men nogle kan,« svarer han og håber, at der bliver taget hånd om udfordringerne omkring Grimhøjvej 7.
Han understreker imidlertid at han på ingen måte akter å la seg kue av de samme kreftene han mener at presset datteren til å reise til Syria. – Hvis det verste har skjedd min datter, så vil jeg ikke ha noe av at det skjer med andre unge i Danmark. Jeg vil ikke bare holde munn. Og hvis hun overlever, er det også mye fortelle, la han til da han ble intervjuet av Jyllands-Posten i januar.
Idag vil han helst være i fred med sin sorg.
Jyllands-Postens artikkel om Amina sto på trykk i januar, mens Ekstra Bladet har en oppdatert artikkel 20. september. De avslutter sin artikkel med at selv om det er for sent å spørre Amina, så gjenstår det store spørsmålet: Hva og hvem radikaliserer de unge?
Jyllands-Posten: Da Amina blev problemet
Faderen har ikke ønsket at stå frem med navn, og Amina er et opdigtet navn. Begges identitet er redaktionen bekendt.
Ekstra Bladet: Flere end 10 danske kvinder er jihad-krigere (betalingsmur)