IS ønsker seg en totalitær terrorstat, akkurat som Hitler. Innbyggernes liv skal styres på detaljnivå. Enhver streben etter personlig frihet, møtes med massiv vold.
Karen Jespersen og Ralf Pittelkow ser nærmere på likeheten og forskjellene, som kanskje snart begynner å gå opp for de politisk korrekte kretsene? Eller er det fremdeles slik at det er såre enkelt å ta avstand fra nazismen, mens å ta avstand fra totalitær islam sitter langt inne?
Ligesom nazisterne mobiliserer Islamisk Stat sine tilhængere ved at udpege fjender, som skal bekæmpes skånselsløst. For Islamisk Stats vedkommende er det alle ”vantro”. Islamisk Stats største hadeobjekt deler de i øvrigt med nazisterne: jøderne.
I lighed med nazisterne gør Islamisk Stats syge ideologi sine fjender til undermennesker. Børn opdrages til denne holdning.
Man hugger for eksempel hovederne af børn og voksne, skærer arme og ben af dem, ydmyger mænd for derefter at dræbe dem, voldtager kvinder og sælger dem som slaver.
Så selv om Islamisk Stat er noget andet end nazismen, kan vi alle passende bruge nazismen som en målestok, når vi skal vurdere vores holdninger og reaktioner i forhold til Islamisk Stat. For Islamisk Stat er lige så afskyelig som nazismen. Og den er en reel trussel mod vores samfund.
Vi kan stille os selv spørgsmålet: Ville jeg forholde mig på samme måde over for nazismen?
Medløb
Men det spørgsmål bliver tydeligvis ikke stillet i visse politisk korrekte kredse.
Her er man opdraget til at tage total afstand fra nazismen. At have været medløber for nazisterne betragtes med god grund som totalt forkasteligt.
Men man behandler Islamisk Stat med langt større skånsomhed. Deres rædselsgerninger og ideologi bliver slet ikke omtalt med den samme høje prioritet og de samme alarmsignaler, som ville blive betragtet som en selvfølge, hvis der var tale om en nazistisk massebevægelse.
Måske holder man igen, fordi man er vant til at betragte alle muslimer som ofre og derfor ikke ønsker at tale for højt om forbrydelser mod menneskeheden i islams navn.
På den måde giver den politiske korrekthed medløb til nutidens ”nazisme”.
Amnesty-rapport ignoreret
I går henrettede Islamisk Stat endnu en amerikansk journalist ved at skære halsen over på ham. Denne gang var det Steven Sotloff. Som med James Foley blev det hele optaget på video og sendt ud i verden.
Den makabre video tjener til at skabe opmærksomhed. Og disse henrettelser får sandelig også stor medieopmærksomhed i den vestlige verdens medier (selv om de fleste undlader at vise den).
Begivenheden er simpelt hen så spektakulær, udfordrende og grufuld, at den er selvskreven til topplaceringen i de vestlige nyhedsmedier.
Men ellers har dækningen af Islamisk Stat nu en placering som lavere prioriteret stof i mange medier.
I går kom Amnesty International med en rapport, der afdækker Islamisk Stats rædselsgerninger på baggrund af øjenvidneberetninger. Den omtales nedenfor i dagens avis.
Dette var en oplagt anledning til at fortælle seere, lyttere og læsere om Islamisk Stats menneskesyn og dets konsekvenser.
Men Amnesty-rapporten har i de fleste medier fået ganske lille eller ingen omtale. Består det ”nazisme-prøven”? Nej, vel?
I stedet brugte medierne kolossalt megen plads på, at landets nye skatteminister for en kort periode hedder Benny Engelbrecht. En nyhed, der er temmelig betydningsløs for alle andre end Engelbrecht og hans nærmeste familie.
Den Korte Avis’ afsløring af muslimsk talsmand
Medierne kunne passende have koblet en omtale af Amnestys rapport sammen med den afsløring, som Den Korte Avis kom med i mandags:
En talsmand for en moské i Aarhus gav i et interview med avisen sin klare og utvetydige støtte til Islamisk Stat. Han sagde oven i købet til citat: ”Jeg forstår godt, at man dræber folk nu.”
I går forsøgte han så at trække i land. Men det kommer han ingen vegne med.
Nogle få medier gik videre med hans opsigtsvækkende udtalelser til Den Korte Avis. Men langt de fleste lod som ingenting.
Vi blev sågar kontaktet af de sædvanlige eksemplarer af politisk korrekte journalister, der prøvede at finde hår i suppen ved vores dækning, mens de var bedøvende ligeglade med den muslimske talsmands forfærdende udtalelser.
Består det ”nazisme-prøven”? Nej, vel?
Truslen
Der er grund til at tage Islamisk Stat meget alvorligt. Den er en hastigt voksende trussel – også mod Danmark. Selv om den egentlige krig foregår langt fra vores grænser, vil det have stor betydning for Danmark, hvis de fanatiske islamister får yderligere medvind til deres planer.
Islamisk Stats mål og metoder er anderledes end dem, vi kender fra nazismen.
For det første kan det skabe kaotiske og blodige tilstande i Mellemøsten. Udover de frygtelige menneskelige konsekvenser, det kan få dernede, vil det blandt andet via oliepriserne ramme dansk økonomi.
For det andet er der stor fare for, at Islamisk Stat kan opnå tiltrækningskraft på voksende grupper af muslimer i Danmark og Europa, der ser op til organisationen, fordi den er stærk og viser sin foragt over for Vesten.
Det vil øge terrortruslen, og det kan generelt få vores nuværende integrationsproblemer til at ligne den rene søndagsskole.
Det er på høje tid, at danske medier gør brug af ”nazisme-prøven”.