LONDON, rights.no: ”Aldrig har sekularisme været mere nødvendig end i denne æra af Islamisk Stat”. Sådan sagde den iranskfødte aktivist Maryam Namazie, grundlægger af og frontfigur i organisationen One Law for All, da hun forleden åbnede den to dage lange konference ”Religious-Right, secularism and civil rights”.
Omkring 250 mennesker deltog. Sikkerhedsforanstaltningerne ved indgangen til det noble Tower Hotel ved Themsen i den britiske hovedstad var skrappe. Ikke overraskende var der blevet rettet trusler mod både konferencen og Namazie, der i årevis har været en åbenmundet kritiker af islamismens fremvækst i Storbritannien: ”Vi må markere os i forhold til denne konference”, lød det således i en opfordring, der cirkulerede blandt ”brødre” på nettet, og som Namazie har gengivet i et indlæg på Freethoughtblogs. Ligeledes havde hun fået tilsendt en sms med en opfordring til at mødes med en af dem. Flere islamister, skriver Namazie på sin blog, forsøgte også at komme ind på konferencen men blev stoppet af sikkerhedskontrollen. En enkelt ventede – forgæves – foran bygningen hele dagen.
Wahabisternes ekkokammer
Konferencen var støttet af blandt andre Richard Dawkins fond. Biologen og forfatteren Richard Dawkins selv kunne da også ses på konferencen, der ligeledes talte en række andre kendte frontkæmpere for sekularisme. Kun nogle af dem er der plads til at nævne i denne artikel:
Taslima Nasrin, der i dag bor i New York og som ikke kan vende tilbage til sit fødeland Bangladesh. I en samtale med journalisten og filmskaberen Githa Saghal lørdag aften – hvor rights.no desværre ikke kunne være tilstede – havde Nasrin ifølge Saghal udtrykt skuffelse over den manglende støtte til hende igennem årene. Nasrin, der i 1994 blev smuglet ud af Bangladesh, mens religiøse fanatikere marcherede i Dhakas gader og forlangte hende hængt for hendes kritik af koranens kvindesyn – har også haft store sværdslag med den indiske regering. I 2008 blev hun bedt om at forlade Indien, fordi muslimske fundamentalister skabte ballade. Forud var gået både husarrest og overfald og – endnu – en fatwa.
Githa Saghal selv forlod i 2010 sit arbejde som leder af afdelingen for kønsspørgsmål i Amnesty i London på grund af organisationens forbindelse med jihadist-sympatisøren Moazzem Begg. I sit oplæg kritiserede hun den manglende støtte fra de, hun ellers forventede støtte fra: For hvis man vil imødegå islamismen i menneskerettighedsspørgsmål, er der ingen støtte fra traditionelle fredsorganisationer, kønsstudieforskning med mere, mente Saghal. Hun rettede også et angreb på avisen the Guardian, som hun betegnede som ”wahabisternes ekkokammer”.
Ateister og troende
Lederen af Femen, den ukrainske feminist Inna Shevchenko bor i eksil i Frankrig efter at være blevet kidnappet og truet af Belarus KGB i 2011. Iført sylespidse hæle og med det super-blonde hår samlet i en fletning omkring hovedet, talte hun om at ”blasfemi er et udtryk for ytringsfrihed og også et symbol på det sekulære samfund”. Hun efterlyste ”flere, kvindelige blasfemikere”. For de kvindelige blasfemikere regnes for ”meget mere farlige og dermed nødvendige”.
Marieme Hélie-Lucas grundlagde i 1984 organisationen Women Living under Muslim Laws. Hun var sammen med Namazie en af organisatorerne af konferencen: ”Troende kan være stærke sekularister. Det må vi ikke glemme. Vi må stå sammen i disse tider. Det er vigtigt”, påpegede Lucas.
Og hermed rørte Lucas ved noget centralt. For det var tydeligt, at en lang række oplægsholdere havde deres ståsted til venstre for midten og at de ikke brød sig om nogen form for religion. Maryam Namazie selv er marxist.
En britisk delegeret, som rights.no talte med udtrykte det således: ”Jeg er ikke venstreorienteret. Jeg har netop været til et møde i en feministisk organisation og har forsøgt at forklare dem, at man ikke kan vinde bred støtte for sin sag ved udelukkende at læne sig op af venstrefløjsideologier. Jeg kunne have lyst til at gøre det samme her”.
Og hvad religionen angår: Den amerikanske jurist Karima Bennoune, der også er forfatter til den anmelderroste bog ”Your fatwa does not apply here”, tog spørgsmålet op, da hun åbnede konferencens anden dag: ”Det bekymrer mig, at der på denne konference synes at være en ateistisk alliance, der ekskluderer religion. Sekularisme og ateisme er ikke det samme. Vi må finde et inkluderende, sprog, et sprog der giver rum til os alle, agnostikere, troende, ateister med flere. Jeg tror på, at der findes åben religion, tolerant religion”.
Bortført i Libyen
Bennoune viste slide efter slide med mennesker, der havde ydet en indsats for sekularisme. Eller var døde i kampen for sekularisme. Dagen forinden havde hun bedt om et minuts stilhed for ofrene i denne kamp.
”Alle kender bin Laden, ingen kender disse folk”, understregede hun. Og Bennounes indlæg var ikke det eneste, men et blandt mange, der berørte en som tilhører. For eksempel indlæg fra to eksmuslimer:
Aliyah Saleem, der tilbragte seks år på en islamisk skole i Storbritannien og som var ”20 år gammel, da jeg på egen hånd undersøgte, hvad udviklingslære var. Ingen havde fortalt mig om det”. Saleem blev bortvist fra skolen, fordi det blev opdaget, at hun med et kamera havde taget et billede af sig selv, der viste hende utildækket.
Samt Magdulien Abaida, en ung, libysk aktivist og leder af organisationen Hakki ( Mine rettigheder ): ”Jeg er lidt nervøs. Sidst jeg talte på en konference, kom islamister med kalaschnikovs ind i lokalet”, forklarede Abaida. Hun var i Libyen aktiv i kampen for at religiøse love ikke skulle få indflydelse på den nye konstitution og dermed på kvinders liv. Hun blev bortført i islamister i Benghazi i 2012. Efter sin løsladelse flygtede hun til Vesten og har i dag politisk asyl i Storbritannien.
Det tyrkiske parlamentsmedlem Safak Parvey vendte efter en mangeårig karriere i udlandet i FN tilbage til Tyrkiet, hvor hun sidder i parlamentet og repræsenterer Istanbul for det største oppositionsparti, Det Republikanske Folkeparti (CPH): ”Vi troede at trossystemernes søgen efter magt var ovre. Islamismen er en narcissistisk religion, der i dag har kidnappet mit land og de arabiske lande”, erklærede hun i sit oplæg, hvor hun også advarede mod at tro, at det alene var præsident Recep Tayyip Erdogan, der var skyld i Tyrkiets svingen i en religiøs retning.
Da rights.no talte med Parvey i en pause, forklarede hun, hvor vigtigt det var for hende at deltage i en sådan konference: ”Det minder mig om, at jeg ikke er alene. At det nytter at kæmpe for sekularisme”.