Den store asyltilstrømningen til Danmark har fått danske politikere opp av godstolen. I kjølvannet av oppjusterte tall på asylsøkere og avsløringer om at Danmark er attraktivt på grunn av den sosialdemokratiske regjeringens liberaliseringer, har fått regjeringen selv til å foreslå innstramninger og opposisjonen til å gå på offensiven.
Regjeringen vil innføre ettårig, midlertidig oppholdstillatelse, uten rett til familiegjenforening i Danmark.
Men nå fremlegger formann for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, et felles krav fra de borgerlige partiene, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, om ytterligere innstramninger:
«Det noteres, at regeringen endelig betoner de massive problemer med tilstrømningen af asylansøgere som radikalisering. Erkendelsen har dog ikke resulteret i hurtig og tilstrækkelig handling,» tilføjede han med henvisning til regeringens nylige forslag om asylstramninger.
De borgerlige har hver for seg foreslått forskjellige innstramninger. Mens Venstre vil gjøre perioden med midlertidig oppholdtillatelse og begrenset rett til familiegjenforening lenger, vil Liberal Alliance opprette danskdrevne flyktningleire i nærområdet, og sende alle krigsflyktninger som ankommer Danmark dit. Danmark har overskredet grensen for hvor de kan integrere folk på en fornuftig måte, sier partileder Anders Samuelsen:
I stedet for at få asylbehandling og beskyttelse i Danmark skal flygtningene – som regeringen forventer 20.000 af i år – have ophold i lejre, som er betalt og drevet af Danmark. Pengene skal komme fra de milliarder, som Danmark vil spare på asyludgifter herhjemme.
»Selv socialdemokrater og radikale anerkender nu, at vi ikke kan tage 50.000 næste år. Og hvis vi tog 50.000, ville det stadig kun være en dråbe i havet. I stedet vil vi oprette et lille stykke Danmark i Jordan, Libanon eller Israel, som vi har ansvaret for, hvor vi driver og finansierer lejre. Vi lægger vores Sandholm-lejre lokalt,« siger han.
Han begrunder forslaget med, at grænsen for Danmarks rummelighed går der, »hvor vi kan integrere folk på en fornuftig måde, og den har vi overskredet«.
Dansk Folkeparti har foreslått noe lignende. Venstre finner forslaget interessant.
Samtidig er det mye som tyder på at regjeringens forslag om midlertid oppholdstillatelse og begrenset rett til familiesammenføring i Danmark allerede har hatt en viss effekt.
Dansk Røde Kors – som står for innkvartering av nyankomne asylsøkere – rapporterer, og Rikspolitiet bekrefter, at antallet asylsøkere har gått ned for første gang på flere måneder. Røde Kors vet ikke hva som er årsaken, men ifølge Berlingske skyldes det europeiske lands innvandringspolitiske debatter og varslede innstramninger raskt når frem til både asylsøkere og menneskesmuglere.
Berlingske oppgir også at deres opplysninger tilsier at det minskede antallet kan ha sammenheng med noe så enkelt som at den muslimske Eid-feiringen har lagt en midlertidig demper på reiseaktivitetene.
Generalsekretær i Dansk Flyktningehjelp, Andreas Kamm, kan ikke tenke seg at noe slikt er tilfelle:
Trods færre asylansøgere de senere uger kan det samlede antal asylansøgere stadig nå 20.000 i år. Det mener Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Han vurderer, at politiske diskussioner og initiativer kun har marginal betydning for flygtningestrømmen:
»De vigtigste parametre som flygtning er chancerne for at opnå asyl og dernæst muligheden at få sin familie med efterfølgende. Det er ikke det samme, som at en meget stærkt kommunikeret indsats omkring lovgivningen i et givent land ikke kan have en vis betydning. Men jeg tillægger det normalt marginal betydning,« siger Andreas Kamm.
Det kunne heller ikke rettspolitisk talsperson i regjeringspartiet Socialdemokraterne Trine Bramsen.
De to motsies imidlertid av realitetene på bakken.
I september oppsøkte Jyllands-Postens Orla Borg syriske flyktninger og menneskesmuglere i et område av Istanbul hvor en stor del av menneskesmuglingen i Europa organiseres. Der ble han fortalt at Danmark ble ansett som et av de mest attraktive landene å søke asyl i fordi saksbehandlingen for familiegjenforeninger er kort. Opplysningene blir bekreftet av flere, bl.a. integrasjonskonsulent Fahmy Al-Majid, leder for Røde Kors asylsenter i Jelling Solveig Vestergaard og talsperson for FNs høykommisær for flyktningers Europa-kontor, Ana White.
I Milano foregår asylshoppingen helt åpenlyst, melder Jyllands-Posten, som har drevet oppsøkende journalistikk og har en rekke artikler om temaet.
Det er tidligt onsdag eftermiddag, og fire yngre syriske flygtninge går spejdende rundt uden for hovedbanegården i Milano.
De leder efter deres mellemmand.
Tidligere på dagen har mellemmanden over telefonen sagt, at han ville komme forbi banegården ved totiden.
Så nu har de fire mænd forladt selve banegårdsbygningen, hvor hundredvis af mænd, kvinder og børn sidder eller ligger på gulvet eller på bænke i mørke klæder i skarp kontrast til de farvestrålende reklamer fra Dolce & Gabbana på væggene over dem i den 30 meter høje banegårdsbygning.
De fire mænd ankom i går til Milano Centrale med tog fra Sicilien, hvor de for nogle dage siden var gået i land fra en synkefærdig båd, der havde sejlet dem over Middelhavet fra Libyen.
Togstasjonen i Milano er blitt et trafikalt knutepunkt for syriske flyktninger. Felles for dem er ønsket om å reise til de nordeuropeiske landene.
– De aller fleste asylsøkere har et klart ønske om å søke asyl lenger nord i Europa, og gjør derfor alt de kan for ikke å bli registrert med fingeravtrykk i f.eks. Italia. Det skyldes ikke frykt for avslag, for har man beskyttelsesbehov, er sjansene like store der som lenger nord i Europa, skrev direktør i Utlendingsdirektoratet Frode Forfang i september og la til:
Det er altså andre forhold som gjør at noen land er mer attraktive, uten at jeg skal gjøre nærmere rede for det her.
Man undersøker følgelig ruter, priser, innholdet i de forskjellige «smuglerpakkene» og eventuell risiko, fordeler og ulemper ved land som Tyskland, Norge, Sverige, Nederland og og Danmark.
Alle kender en fætter, en onkel, en søster eller en ven, som allerede har taget rejsen op igennem Europa, og som kan anbefale en smugler og advare mod andre.
I forhallen på Milano Centrale står skiftende grupper dagen igennem foran et stort, flosset kort over Europa. Der er et hul i kortet på det sted, hvor grænsen mellem Italien og Østrig går, for hundredvis af syriske flygtninge har stået og peget håbefuldt på kortet lige dér, mens de har diskuteret forskellige ruter fra Italien og nordpå.
22-årige Mohtasam forteller at det går flere biler nordover fra Milano den dagen. En til Nederland klokken 17, en til Tyskland rundt klokken 18. To eller tre biler drar til Danmark og Sverige mellom klokken 19 og 20.
– Jeg er nødt til å gi smuglerne beskjed om hvilken bil jeg og mine venner vil dra med, for man må bestille plass. Derfor er man nødt til å vite hvilket land man vil reise til, så man kommer med den rette bilen. Alle syrere her på stasjonen går rundt og forsøker å finne ut av hvordan vilkårene for flyktninger i de enkelte landene ser ut, sier han til Jyllands-Postens utsendte.
Og de er allerede godt oppdatert på Danmark, for nyheten om at Danmark fremover bare vil gi ettårige, midlertidige oppholdstillatelser spredte seg øyeblikkelig. 14 dager etter er man derimot klar over at den nye regelen kanskje ikke trer i kraft før om noen måneder fordi den jo må vedtas i det danske folketinget først. Så kanskje rekker man å komme seg inn i landet før man blir omfattet av regelen?
Og biler – dem er der nok af, fortæller syrerne på banegården. For der er masser af smuglere, der øjner store fortjenester ved at stoppe syv-otte flygtninge ind i en varebil og køre dem nordpå i Europa – typisk til omkring 700 euro – dvs. omkring 5.200 kroner – per person.
En annen som sjekker smuglernes tilbud denne dagen, er Tariq. Han har nummeret til hele 22 menneskesmuglere på mobiltelefonen sin. – Man må si at tilbudet er temmelig stort, sier han.
Smuglerne opererer med faste ruter og faste destinasjoner i bestemte land. I Danmark blir asylsøkerne satt av enten ved sentralbanestasjonen i København eller i nærheten av Sandholm asylmottak.
Flygtningen antræffes ofte af politifolk eller togpersonale, som senere fortæller, at flygtningene ligner nogle, der er landet fra en helt anden planet.
Men det er de ikke. De er landet lige præcis der, hvor de besluttede sig for at rejse til, da de valgte en bil ved Milano Centrale.
»Vi ved godt, hvor vi vil hen, og hvordan vi kommer dertil. Det er noget, vi planlægger,« siger Mohtasam.
På et asylsenter i Sønderborg sitter den syriske familien Al Rifai og angrer. Etter å ha benyttet menneskesmuglere som fikk dem via Italia og gjennom Europa til Malmø i Sverige, ble de møtt av en dårligere service enn de hadde ventet.
»Vi blev mødt i receptionen af en person, der begyndte at skælde os ud. Der var ingen mad før næste dag, et dårligt værelse og ikke noget varmt tøj til børnene. Der var kommet alt for mange flygtninge til Sverige til, at de kunne behandle alle godt,« mener Hafeza Al Rifai, 27, der er flygtet med sin mand, to sønner på tre og seks år og sin lillesøster på 19.
Da de attpåtil fikk høre at det ville ta opptil et år å få en bolig utenfor asylmottaket, og at de – hvis de registrerte seg med fingeravtrykk og formelt søke om asyl i Sverige – ville de sannsynligvis bli sendt til et mottak lenger nord i landet, kjøpte familien seg togbilletter til Danmark:
»Det ville være alt for koldt for os, så vi skyndte os at købe en togbillet til København, hvor vi gik til politiet og søgte om asyl,« fortæller Hafezas yngre søster, Nagham Al Rifai.
Også denne familien forteller at Danmark er attraktivt på grunn av de liberale reglene for familiegjenforening. Men kort etter at de var flyktet fra Sverige til Danmark, slo nyheten om regelendringen ned:
Familien fortryder nu, at den ikke blev i Sverige, hvor syrere er sikret en permanent opholdstilladelse.
»Hvis vi havde vidst det, var vi blevet i Sverige. Det er ikke godt. Det er jeg meget ked af,« sagde Hafeza Al Rifai, da hun fredag hørte om regeringens indgreb.
Familien har imidlertid forståelse for de danske meningsmålingene som viser at et massivt flertall enten vil ha status quo eller færre oppholdstillatelser til asylsøkere. Ellers risikerer Danmark å ende som Sverige, hvor mottakskapasiteten for lengst er sprengt:
»Hvis der kommer mange flere til Danmark, bliver det bare ligesom i Sverige, hvor man ikke kan hjælpe alle sammen ordentligt. Vi vil gerne have en god service med sprogskole, et sted at bo og mulighed for at finde et arbejde,« sagde Nagham Al Rifai, der håber på, at familiens asylsag når at blive behandlet under de nuværende regler, hvor en opholdstilladelse godt nok også er midlertidig.