Danmarks statistiske byrå offentliggjør for første gang karakterene til elever med innvandrer- eller etterkommerbakgrunn i grunnskolen i perioden 2009-2013. Det er liten forandring i det markante gapet mellom karakterene til etnisk danske elever og innvandrere eller etterkommere med ikke-vestlige bakgrunn som viste seg i PISA-undersøkelsen i 2000.
En gledelig overraskelse er at statistikken viser at somaliske elever som lå på bunnen av den aktuelle PISA-undersøkelsen nå gjør det bedre.
Mens en etnisk dansk gutt har et karaktergjennomsnitt på 6,4 på avgangsprøver, har ikke-vestlige innvandrergutter et gjennsomsnitt på 4,5. For jenter er gjennomsnittet hhv. 7.0 og 4,9.
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College betegner en forskel på to karakterpoint som en overraskende stor forskel, som det er nødvendigt at få ændret på for at undgå, at børn fra indvandrer- og efterkommerfamilier bliver tabere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Han mener, at der er behov for gennemgribende ændringer i undervisningen i folkeskolen.
”Man har fejlagtigt betragtet børnenes vanskeligheder i skolen som en kulturel udfordring. Det har på mange skoler ført til en misforstået pædagogik, hvor man har forklaret nogle etniske gruppers problemer med kulturelle forklaringer.
Men man skal i stedet gøre det til en faglig udfordring. Uagtet hvilken baggrund man har, skal der opstilles konkrete faglige mål og krav til børnenes skolegang,” siger Andreas Rasch-Christensen, som også opfordrer til at gøre elevernes sproglige udvikling til en topprioritet og til at uddanne lærere, der har specifikke kompetencer til at forstå elevernes sproglige baggrund fra elevernes modersmål.
Professor Niels Egelund ved universitetet i Aarhus, som står for den danske delen av PISA-undersøkelsene, påpeker at den første PISA Etnisk-undersøkelsen i 2000 viste et markant gap mellom etnisk danske elever og elever med innvandrerbakgrunn. Nå konstaterer han at forskjellen er uforandret.
– Det er trist at alt som allerede er iverksatt med utdannelse av språkveiledere, opprettelse av språksentre og kurs i interkulturell pedagogikk enda ikke har fått noen effekt, sier han til Jyllands-Posten.
Statistikken viser at det er stor forskjell blant elvene med ikke-vestlig bakgrunn etter hvilket land de kommer fra. Elever med bakgrunn fra Vietnam klarer seg bedre enn etnisk danske barn, mens etterkommere av tyrkiske og libanesiske innvandrere klarer seg dårligst.
Det siste bekymrer utdannelsesforskere fordi disse er barn av de to største innvandrergruppene i Danmark.
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen siger:
Når børnene fra de tyrkiske og libanesiske familier klarer sig så dårligt, er det et tegn på, at der er nogle store grupper blandt efterkommerne, som er ved at blive marginaliseret. Hvis de ikke har nogle kundskaber, så de kan klare en ungdomsuddannelse, risikerer de, at de ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er præcist det samme problem, deres forældre har haft,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Jyllands-Posten: De største indvandrergrupper får de laveste karakterer i folkeskolen