Dette skriver Karen Jespersen og Ralf Pittelkow i Den korte avis. Gjengitt med forfatternes vennlige tillatelse.
Efter mange års fred er vi på vej mod en ny slags krig
Europa har i de senere årtier oplevet en enestående fredelig periode i sin historie. Det gælder både i forholdet mellem de europæiske lande og i de enkelte lande.
Under Den Kolde Krig var der en permanent konfrontation mellem demokratierne og det kommunistiske system, men selv om den byggede på masser af våben, blev der i hovedsagen holdt fred. Og da Muren faldt, så det for alvor lyst ud.
Samtidig blev forholdene i de enkelte lande stadig mere fredelige i takt med øget vækst og velstand og udbredelsen af demokratiet.
Nu oplever Europa så igen spændinger, der specielt i forhold til Ukraine er udartet til et væbnet opgør. Men der er trods alt ikke udsigt til mere omfattende krig.
Til gengæld har den seneste tid gjort det klart, at Europa begynder at opleve en ny type væbnet konflikt. Den er forbundet med den islamistiske terror.
Den ny form for terror
Med Islamisk Stat og al-Qaeda som drivkræfter arbejdes der på, at de europæiske lande så meget som muligt rammes af terrorangreb. Danmark er afgjort også et mål.
Nogle af disse terrorangreb vil lykkes, som vi så et uhyggeligt eksempel på med terrorangrebene i Paris.
Mange andre vil blive afsløret, før de bliver ført ud i livet. Det skete på et hængende hår i Belgien i torsdags.
Men selve truslen vil være der hele tiden. Den er særlig stor og vanskelig at håndtere, fordi terroristerne nu i langt højere grad gør brug af metoder, der gør det muligt at slå overrumplende til mod ofre, som er ubeskyttede.
Det kan være almindelige mennesker på gaden eller i supermarkedet. Det kan være enkeltstående politifolk eller soldater. Det kan være en bladredaktion.
Efter mange års fred er vi på vej mod en ny slags krig i Europa.
Sikkerhedsapparaterne vil vokse
Det er en krig på lavt blus uden traditionelle slag. Den drives frem af små aktioner fra terroristerne, som myndighederne hele tiden må søge at afdække og slå til imod.
Denne form for krig kommer uundgåeligt til at ændre de europæiske samfund. Udviklingen er allerede i fuld gang.
Der bliver således stadig større overvågning af borgerne. Direktøren for det europæiske politisamarbejde Europol, Rob Wainwright, beder nu om yderligere adgang til overvågning af kommunikation på nettet. Han kalder sikkerhedsopgaven ”exceptionelt svær”.
Både på nationalt plan og på EU-plan vil sikkerhedsapparaterne komme til at vokse. De vil få flere ressourcer og flere beføjelser.
I denne proces må man hele tiden gøre sig overvejelser over, hvor meget det kan true borgernes frihedsrettigheder, herunder privatlivets fred.
Men man kan lige så godt se i øjnene, at sikkerhedsforanstaltningerne vil blive øget, for ellers kan myndighederne ganske enkelt ikke følge med i forhold til den trussel, som de står over for. Og de seneste uger har eftertrykkeligt vist, at denne trussel skal tages meget alvorligt.
Væbnet magt i hverdagen
Vi kommer også til at opleve, at væbnet magt bliver mere nærværende i vores hverdag.
I Belgien patruljerer militæret nu i gaderne. Det samme vil formentlig komme til at finde sted i andre lande. Der er en udvikling i retning af sværere bevæbning af politiet. Halvmilitære politistyrker, som allerede findes i nogle lande, er også en del af dette billede.
Beskyttelsen af særligt udsatte mål bliver trappet op. Et tydeligt eksempel er jødiske skoler.
Men trods alle disse øgede sikkerhedsforanstaltninger, vil usikkerheden være der hele tiden.
Ikke sådan at forstå, at borgerne til daglig vil gå rundt badet i sved af frygt for terror. Heldigvis er vi gode til at fortsætte med at leve vores normale liv – og for den enkelte er truslen minimal.
Men som samfund må man hele tiden være på vagt, fordi den ny form for terror kan slå til næsten hvor som helst og næsten når som helst. For et fredeligt samfund som vores vil det jo under alle omstændigheder være et frygteligt slag, hvis det lykkes terrorister at dræbe en gruppe mennesker.
Selvtægt
Denne usikkerhed vil sandsynligvis medføre, at flere mennesker ønsker at blive bevæbnede, så de har en mulighed for at forsvare sig selv. Specielt i de mest udsatte grupper.
Den udvikling er allerede i gang.
En fremtrædende jødisk leder, rabbi Menachem Margolin, som er formand for European Jewish Association, har skrevet et brev til EU’s ministerråd. Her beder han om, at nogle jøder får tilladelse til at eje og bære våben til beskyttelse af sig selv og trosfæller (for eksempel i en synagoge). (Daily Mail)
Andre vil bare skaffe sig våbnene uden at sende ansøgninger til nogen. Den ny terrortrussel øger risikoen for væbnet selvtægt.
Jo mindre samfundene er villige til at afsætte de nødvendige ressourcer til sikkerhed og eventuel væbnet indgriben, jo større vil den fare være.
Parallelsamfund og radikalisering
De europæiske lande ligger som de har redt. De har ført en hovedløs indvandringspolitik, som skaber indre spændinger i samfundene, der kommer mere og mere ud af kontrol.
Det er meget vigtigt, at disse spændinger ikke går ud over uskyldige, fredelige muslimer. Men man er nødt til at se i øjnene, at man ikke kan lade de muslimske parallelsamfund vokse sig endnu stærkere og bidrage yderligere til radikalisering.
Der er stor fare for, at vi foreløbig kun har set begyndelsen til den ny slags krig.
Torsdag aften angreb politiet en lejlighed i den belgiske by Verviers øst for Bruxelles. Der var eksplosioner og terroristerne i lejligheden skød på politiet med automatvåben fra den brændende lejlighed. To terrorister blev dræbt og en såret. Der var anti-terror aktioner omkring 10 steder i Belgien – i sær i Verviers og Bruxelles.
Se aktuelle vidoer hos Den korte avis.