Flere moskeer i Danmark advarer om at det blir stadig vanskeligere for moderate imamer å trenge gjennom til unge muslimer. Det er vanskelig å konkurrere med radikale miljøer om de unges interesse, mener de.
De ekstreme miljøenes lett forståelige slagord og sterke sosiale fellesskap trekker i stigende grad til seg unge muslimer. Imamen i Fredens Moskè, Radwan Mansour, ser flere tegn på utviklingen, som at flere unge nå bruker tradisjonelt muslimsk tøy i dagliglivet og ikke bare til bønn. For få år siden kom det rundt 50 unge til islam- og koranundervisning i moskeen – i dag regnes fem som et godt oppmøte.
»Det tager let to-tre år for os at få en ung mand opdraget til at være en god muslim, at kunne acceptere vestlige værdier som demokratiet og have sympati med det danske samfund, men det tager kun to-tre måneder, før han er blevet radikaliseret i disse ekstreme miljøer,« siger Radwan Mansour.
Han ser flere tegn på udviklingen, bl.a. at flere unge bærer traditionelt muslimsk tøj – kjortel og hue – i hverdagen og ikke kun til bøn.
Jo flere som får et islamistisk tankesett og reiser til Syria for å delta i kamper, jo større blir risikoen for terrorhandlinger i Danmark, mener han.
De unge muslimer søger nemlig i stigende grad fællesskaber uden for moskéen. Det er typisk i miljøer, som har en mere ortodoks, radikal tilgang til islam, oplever imamen, der er meget bekymret over udviklingen.
PET har for længst advaret mod risikoen ved, at mindst 110 personer fra Danmark er rejst til konfliktzonerne i Syrien og Irak. Regeringen har netop præsenteret en antiradikaliseringsplan til 60,9 mio. kr. Og nu lyder der også en selverkendelse fra Radwan Mansour og en række andre centrale personer i og omkring moskéer i Danmarks to største byer, København og Aarhus: De moderate moskéer taber i stigende grad konkurrencen om de unge muslimer til ekstremistiske miljøer.
Imam og formann for Dansk Islamsk Senter, Fatih Alev, er enig.
– De unge kommer kanskje til moskeen for å be fredagsbønnen sin, men mer bruker de dem ikke til. Det er dessverre heller ikke mer moskeene kan tilby de unge, sier han.
Alev mener det skyldes at imamene ofte er eldre menn som er førstegenerasjons innvandrere i Danmark og har et dårlig dansk ordforråd. De har begrenset innsikt i danske samfunnsforhold, og språkproblemene gjør det vanskelig å tolke eller forklare budskapet for de unge som ikke har forstått innholdet i en fredagsbønn eller et foredrag på andre språk som arabisk og tyrkisk:
»Hvis de unge skal kunne relatere til nogen, som giver viden og oplysning om islam, skal det være nogen, der har samme baggrund som dem, og som de også kan indgå i et socialt fællesskab med. I de der radikale miljøer sker der ofte det, at der ikke blot er en kedelig, formel undervisning, og så er det hjem bagefter. Der opstår tværtimod et socialt fællesskab, og man knytter meget stærke bånd,« siger Fatih Alev.
I tilegg tilbyr radikale miljøer en forklaring og løsning på verdens urettferdigheter og kriger, hvilket de unge er opptatt av, mener Alev. Islamistene har et enkelt budskap eller slagord om at det må etableres en islamsk stat, for ellers vil Vesten og ikke-muslimske land fortsette å undertrykke muslimer:
»De har et simpelt budskab eller nærmest et slogan om, at der er brug for en islamisk stat, for hvis man ikke får etableret den, vil Vesten og ikke-muslimske lande fortsætte med at undertrykke muslimer. Det er en fortælling, der gør sådanne netværk og miljøer spændende at være med i, netop fordi de uden dikkedarer tilbyder de unge en vej ud. Noget lignende kan vi andre ikke tilbyde. Vi har ikke et simpelt budskab om, at gør man bare lige dette, vil der være en løsning forude på de udfordringer, som muslimer i Danmark og udlandet står overfor,« siger Fatih Alev.
Radwan Mansour opplever også at etablerte moskemiljøer taper kampen mot ekstremistenes raske og enkle løsninger. – De unge synes det er topp med action og snakk om våpen og krig, sier han og konstaterer at man bare trenger kikke rundt i gatebildet for å se at støtten til radikale ideer har økt med borgerkrigen i Syria:
»De unge er vilde med action, snak om våben og krig, og de er optaget af, hvad de ser på arabiske kanaler om krig i Syrien, Palæstina og Irak. De synes, at sunnimuslimer er under et meget stort pres i hele regionen, og at der skal gøres noget nu og her. Men vi opdrager langsomt og med pædagogiske principper og moderate, islamiske synspunkter, der kræver, at man lytter og diskuterer,« siger Radwan Mansour, der mener, at det tager flere år at give den rette indsigt i de moderate, islamiske værdier, mens de ekstremistiske idéer kan gøre en ung mand til hellig kriger i løbet af få måneder.
Et signal til samfundet
Han tilføjer, at man blot skal kigge rundt i gadebilledet for at konstatere, at støtten til de radikale idéer er blevet mere udbredt, i takt med at borgerkrigen i Syrien har udviklet sig.
»Jeg ser, at flere går med kjortel og hue i stedet for almindeligt tøj. Når man gør det i hverdagen og ikke kun i moskéen og til fredagsbønnen, signalerer det for mig, at man ikke er integreret, at man udfordrer samfundet og har nogle mindre moderate idéer og tanker om islam,« siger Radwan Mansour.
Formann for en sammenslutning av 11 muslimske foreninger som forsøker å få bygget en stormoskè i Århus, Sami Saidana, ser også at de ekstreme miljøene rekrutterer flere unge muslimer:
»De søger action og bekræftelse på, at nu skal vi i gang. Der er ikke tid til at fordybe sig i religiøse spørgsmål. Det finder de hos personer og miljøer, der kan give dem hurtige svar om, at dette vers fra Koranen eller fra profeten siger, at man skal gå ud og kæmpe,« siger Sami Saidana.
Moskeene mener de radikale miljøene og ungdomsgruppene holder en lav profil i offentligheten, men det finnes også eksempler på det motsatte. Blant dem er organisasjonen Kaldet til Islam og Muslimsk Ungdoms Center (MUC), som holder til den beryktede Grimhøj-moskeen. 22 av nå 31 syriafarere fra Århus har vanket i denne moskeen.
I den nye stormoské på Rovsingsgade i København er talsmand Jehad Al-Farra enig i, at unge risikerer at blive tiltrukket af ekstremistiske miljøer, hvis der ikke er et godt alternativ i moskéen. Det mener han, at der er i stormoskéen, bl.a. i form af foredrag, konferencer og sportsaktiviteter. Til fredagsbønnen kommer der ifølge ham typisk 1.500-2.000 personer, heraf størstedelen unge mennesker.
»Moderate muslimer har pligt til at gøre sig attraktive, så de tiltrækker unge og redder dem fra at gå til det yderste og radikalisere sig,« siger han, der netop opfatter Dansk Islamisk Råd – foreningen bag stormoskéen – som repræsentant for en moderat udlægning af islam.
Den opfattelse var flere politikere lodret uenige i, da moskéens daværende talsmand ved åbningen i fjor kaldte homoseksualitet for en sygdom. Han blev straks efter erstattet på posten.