Hvordan skal man forholde seg til en religion som er perfekt? Perfekt i den forstand at hvert eneste ord i Koranen er guddommelig og gyldig til evig tid. Ikke et komma kan endres, mener de lærde nesten uten unntak. Naser Khader mener at så lenge teologene ikke tar et teologisk oppgjør med voldsforherligelse i islam, vil nettopp vold og terror i islams navn fortsette ufortrødent.
Terroristen i København var kriminelt belastet. Han hadde i tillegg islamske holdninger – mot demokratiet, mot jøder – som er klassisk for en muslimske terrorist, skriver Khader i Kristeligt Dagblad
En time før han begik sit attentat, lagde han en sang på sin Facebook-væg, der opildner til hellig krig, så alt tyder på, at radikalisering og islamisme var i hans hoved. Hans venner fortæller, at de var bange for ham, før han kom i fængsel, og rædselsslagen for ham, da han kom ud. Han var med andre ord blevet endnu mere radikaliseret efter sin tur i fængslet.
At beslutte sig for at gå ud og begå et terrorangreb og forvente, man selv dør af det, er ikke noget, man gør som en pludselig indskydelse, og jeg tænker, at han i fængslet har lyttet til nogle hadprædikanter. Der forestiller jeg mig, at han er blevet opmuntret til at sætte handling bag sine radikale holdninger.
Rigtig mange muslimer tager afstand fra de terrorhandlinger, der er blevet begået, og jeg synes, det er flot, at den muslimske organisation går ud og tager så kraftigt afstand fra weekendens terroraktion, men jeg har det samtidig skidt med, at de siger, det ikke har noget med islam at gøre.
Den form for argumentation er jeg meget træt af at høre på. Man kan ikke løbe fra, at gerningsmanden var muslim. Han fokuserede bare på nogle andre ting i islam end det, som mainstream-muslimer fokuserer på. Religion er præcis det, som de religiøse gør det til, og når man slår ihjel i islams navn med referencer til autentiske voldelige islamiske kilder, har det i den grad noget med islam at gøre. Hvis man benægter det, lyver man for sig selv.
HVER AF DISSE NAZI-ISLAMISTER har en hadprædikant bag sig, som legaliserer voldshandlingerne gennem Koranens vers. Der er for eksempel blevet refereret til Koranens kapitel 5 vers 33, som siger: ”Gengældelsen for dem, der fører krig mod Gud og Hans udsending og stræber efter at skabe fordærv i landet, er, at de bliver dræbt eller korsfæstet eller får deres hænder og fødder hugget af i modsat side eller bliver fordrevet fra landet. Sådan er det. Der tilkommer dem vanære i denne verden, og i den hinsidige har de en vældig straf i vente.”
I Koranens kapitel 8 vers 12 siger Allah, han vil kaste terror i hjertet på de vantro – de skal have hovederne hugget af sammen med hver af deres fingerspidser. Dette er med andre ord et vers, som direkte handler om halshugning, og er blandt andet den del af Koranen, som Islamisk Stat begrunder de mange halshugninger med. De betragter det som en efterlevelse af Guds ord.
Mange muslimer, som ikke har læst Koranen, afviser, at sådanne passager findes. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er halshugning nævnt. Spørgsmålet er, om det virkelig er nødvendigt at efterleve den del af Koranen? Også Biblen har sådanne passager. I Samuels Bog befaler Gud for eksempel kong Saul at gå ud og slå amalekitterne ihjel. Han får at vide, at han ikke må skåne nogen, hverken mænd, kvinder, børn eller deres dyr.
Også i Det Nye Testamente er der opfordring til vold. Her siger Jesus i Matthæusevangeliet (kapitel 10 vers 34): ”Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd.”
De kristne og jøder har dog gjort op med sådanne passager. Ingen kan i dag pege på en kristen fundamentalistisk bevægelse, som udrydder landsbyer, halshugger mænd, gør kvinder til slaver og brænder bedesteder af sådan som Boko Haram gør det i Nigeria, al-Shabaab gør i Somalia, og Islamisk Stat gør i Syrien/Irak.
De mainstream-muslimer, som har læst Koranen, og som erkender, at der eksisterer passager om halshugning, har det virkelig svært med den del. De siger, at sådanne ord hører en bestemt historisk periode til. Det er ikke noget, vi kan bruge i dag.
Men så længe muslimer ikke erkender, at den passage kan fortolkes alt for bogstaveligt, så længe kan man ikke kæmpe for at ændre det. Så længe de toneangivende teologer ikke siger og argumenterer teologisk for, at disse ord ikke længere gælder, så længe vil fanatikere blive ved med at efterleve Koranen bogstav for bogstav. Så længe vil der ske brutalitet i islams navn.
Det er umådelig vigtigt, at muslimer verden over erkender problemet og tager et opgør med den voldelige del af islam. Alle muslimer er nødt til at få en ny gudsforståelse. Reaktionære lærde og teologer har i løbet af de sidste hundrede år fokuseret alt for meget på den vrede, den hævngerrige, den revsende og den straffende Gud. Men i islam er Gud meget mere end det. Han er også kærlig, omsorgsfuld, tilgivende, almægtig, nådig, forsonende og meget mere. Ifølge Koranen har han 99 egenskaber, og jeg vil mene, at man lige så godt kan lægge sit fokus på de positive sider som de negative.
DET ER NØDVENDIGT, at Muhammed bliver pillet ned fra den guddommelige piedestal, som mange reaktionære fortolkere har sat ham op på. Da han fik sin første åbenbaring som 40-årig, undrede han sig over at være blevet udvalgt, for han mente selv, han var fuld af fejl. Han var imod enhver form for afgudsdyrkelse og ville netop sikre sig, at folk ikke dyrkede ham som én. Det var derfor, han forbød, at man lavede billeder af ham.
Det er også nødvendigt at tage et opgør med Koranen. Sådan som landet ligger, bliver hvert ord af Koranen betragtet som hellig, fordi de er givet til Muhammed direkte fra Gud via ærkeenglen Gabriel. Det er derfor, at man læser op af den hellige bog på arabisk – det sprog, som Muhammed talte.
En oversættelse bliver betragtet som en ændring og gælder derfor ikke. Men den egyptiske professor Nasr Abuzayd mener, at man udmærket kan tillade sig at se på Koranen med kritiske briller, for på trods af, at den er guddommeligt inspireret, er den skrevet ned af en menneskehånd, og det blev ikke gjort før 20 år efter, Muhammed modtag åbenbaringerne. Mennesker husker ikke altid korrekt, og det burde åbne for muligheden for at kritisere og nylæse Koranen.
Det er vigtigt, at muslimer sætter Koranen ind i den rette historiske kontekst, så vi kan tage et opgør med de voldelige passager og i stedet fokusere på de mange smukke og almenmenneskelige dele, alle kan lære af. Korsfæstelse og hængning hører ikke den moderne verden til.
Lederen af den største sunni-muslimske institution al-Azhar universitetet sagde efter afbrændingen af den jordanske pilot, at alle medlemmer af Islamisk Stat burde brændes og korsfæstes. Jeg ville ønske, at han havde sagt noget andet, for jeg mener ikke, at man skal bruge de samme koranpassager, som Islamisk Stat bruger.
Hans udtalelse understreger, at volden har noget med islam at gøre, for han henviser til nøjagtig de samme steder i Koranen, som Islamisk Stat gør, inden de begår en ugerning. I stedet burde han have udstedet fatwa til ophævelse af denne voldelige del af islam. Og det mener jeg er vigtigt, at alle muslimer gør.
Når man tager afstand, sender man et budskab til islamisterne om, at vi er mange, der ikke accepterer deres handlinger.
Det er muslimerne selv, som skal gå forrest i kampen om at revolutionere islam. Folk skal slippe deres forbehold og relativisering og tage tyren ved hornene. Det er meget muligt, at det kommer til at gøre ondt, men uden en religiøs revolution løser man ikke problemet med den stigende radikalisering og den terroriserende vold.