Antallet flyktninger og internt fordrevne har i følge FN nådd 59,5 millioner. Og det er bare begynnelsen, herfra blir det bare verre, fastslår FN og uavhengige eksperter.
En av dem er Jeffrey Sachs, som er en av verdens ledende utviklingsøkonomer og rådgiver for FNs generalsekretær Ban Ki-Moon.
– Migrasjon er et av verdens absolutt største problemer, men det står ikke på den internasjonale dagsorden fordi det er for vanskelig. Ingen vet hva man skal gjøre med det, sier han og konstaterer at det har store omkostninger for de europeiske velferdssamfunnene å la migrantene komme:
– Det er ganske enkelt umulig å ha åpne grenser og samtidig opprettholde en generøs velferdsstat. Det er ikke et høyreorientert synspunkt, det er logikk, legger han til og advarer om de etniske og religiøse spenningene som også følger med massiv innvandring.
»Jeg tror og håber, at åbne samfund og socialdemokratiske normer om adgang og deltagelse er den bedste vej til at mindske etniske og religiøse spændinger. Men selv i Skandinavien er der spændinger mellem det muslimske miljø og majoriteten. Det er et regulært problem, som ingen har fundet en løsning på«, siger Jeffrey Sachs.
Sachs viser også til den forventede befolkningseksplosjonen på det afrikanske kontinentet. Til tross for at verdens befolkningsutvikling skjer raskt og er såpass dramatisk at den sannsynligvis vil få store konsekvenser for inbyggerne på det europeiske kontinentet, er den bemerkelsesverdig underbelyst av Europas politiske ledelse og våre medier.
I 2013 la FN frem en revidert utgave av egen befolkningsfremskriving fra 2012. I den heter det at dagens 7,2 milliarder vil øke til 8,1 milliarder i 2025. I 2050 er tallet forventet økt til 9,5 milliarder, for å nå 11 milliarder i 2100. Mer enn halvparten av veksten vil skje på det afrikanske kontinentet, hvor befolkningen vil mer enn doble seg til 2,4 milliarder innen 2050. Nigerias befolkning alene forventes å overstige USAs i løpet av de neste 35 årene. Afrikas befolkning vil fortsette å øke selv om det skulle bli et fall i det gjennomsnittlige antallet fødsler per kvinne, og FN forventer at folketallet på det afrikanske kontinentet kan øke til så mye som 4,2 milliarder – mer enn 35 prosent av jordens samlede befolkning – i 2100.
Flere andre land, som India, Indonesia og Pakistan vil også få en betydelig befolkningsøkning, mens den europeiske befolkningen vil synke med nærmere 100 millioner i samme periode.
Migration er et af verdens absolut største problemer, siger FN-rådgiver.
Antallet af flygtninge og fordrevne er nået op 59,5 millioner – det højeste niveau, der nogensinde er registreret. Og det er kun begyndelsen. Herfra bliver det kun værre, fastslår FN og uafhængige eksperter.
Tallet dækker kun de klassiske flygtninge, der er tvunget til at forlade deres hjem på grund af krig og forfølgelse. Dertil kommer alle de andre, der flygter fra fattigdom og arbejdsløshed – et problem, der efter alt at dømme vil vokse i takt med den afrikanske befolkning, der nærmest eksploderer med godt 1.200 millioner flere afrikanere frem til 2050.
Og i horisonten truer klimaforandringer, der kan gøre store områder ubeboelige eller ødelægge landbrugsjorden, advarer Jeffrey Sachs, en af verdens førende udviklingsøkonomer og rådgiver for FN’s generalsekretær.
»Migration er et af verdens absolut største problemer, men det står ikke på den internationale dagsorden«, siger Jeffrey Sachs.
»Det kan ikke håndteres i noget enkelt land eller i Bruxelles for den sags skyld. Det skal løses på globalt niveau, men det sker ikke. Det er for svært. Ingen ved, hvad man skal stille op«, forklarer Jeffrey Sachs.
I mange afrikanske land får hver kvinne mellom 6 og åtte barn, hvilket den økonomiske utviklingen ikke går raskt nok til å håndtere.
Alene i perioden 2010-203o vil den europeiske befolkningen i følge FNs flyktningorganisasjon UNHCR synke med 4 millioner fra 740 millioner til 736. Befolkningen på det afrikanske kontinentet vil derimot vokse med over 600 millioner fra 1.063 millioner til 1.634.
FN-rapporten fra 2013 anslår at den årlige innvandringen fra utviklingsland til utviklede land vil være på rundt 2,4 millioner mennesker fra 2013 til 2050, før den antas å falle til en million årlig fra 2050 til 2100. Uten denne omfattende innvandringen forventer FNs demografer at befolkningen i mange europeiske og andre utviklede land ville falle betydelig mer.
Men UNHCR opplyser at det bare i løpet av årets seks første måneder har ankommet rundt 100.000 mennesker ulovlig til Europa i båter over Middelhavet. I følge samme kilde ble det daglig skapt hele 42.500 nye flyktninger i 2014.
Faksimile fra Politiken.
Bubacarr S. – som oppholder seg i flyktningsenter i Italia – fra Gambias bakgrunn belyser problematikken: han er nummer fire i en søskenflokk på 7. Den eldste broren skal overta familiens lille landbrukseiendom, men Bubacarr selv har liten utsikt til å skaffe seg et arbeid han kan leve av i Gambia.
Han bebrejder hjemlandets præsident, Yahya Jammeh.
»Hvis han investerede landets ressourcer i at udvikle industrien, ville vi være en nation i fremgang, og der ville være arbejde til alle. Men han og eliten beholder pengene for sig selv. De er ligeglade med Gambia, de er ligeglade med, at vi unge flytter væk. Der er så rigeligt med unge gambiere at tage af«, siger 18-årige Bubacarr S. med bitterhed i stemmen.
De mange millionene som flykter fra krig og undertrykkelse har i overveiende grad oppholdt seg i hjemland eller naboland med bistand fra FN- og/eller hjelpe-organisasjoner. Men den tiden er forbi, sier FNs høykommissær for flyktninger Antonio Guterres, som mener vi er på vei inn i en ny æra som vil få det vi hittil har sett til å blekne:
»Til dem, der tror, at de humanitære kriser ikke rigtig betyder noget, fordi de humanitære organisationer er der til at klare ærterne, til dem er det vigtigt at sige, at vi ikke længere er i stand til at klare ærterne«, sagde Antonio Guterres på en pressekonference i sidste uge.
Han er ikke alene. I januar i år advarte tre ledende europeiske demografer om at den historisk høye tilstrømningen til Europa vi ser i dag bare vil være et skvulp i forhold til hva som kan komme i fremtiden. De tre professorene britiske David Coleman, danske Poul Christian Matthiessen og nederlandske Dick van de Kaa har forsket på befolkningsutvikling i flere årtier og oppfordret EU til å gå foran for å få endret FNs foreldede utdaterte Flyktningkonvensjon fra 1951.
Den danske demograf Poul Christian Matthiessen, professor emeritus fra Københavns Universitet, siger: »På grund af befolkningsudviklingen, borgerkrige, fattigdom og social uro i flere lande i Afrika og i Mellemøsten vil vi opleve endnu større strømme af flygtninge til Europa i fremtiden. Det kan betyde et voldsomt pres på europæiske værdier som demokrati, ytringsfrihed og kønnenes ligestilling,« siger Poul Christian Matthiessen, som opfordrer europæiske politikere til at arbejde for at få ændret flygtningekonventionen fra FN, som blev til i 1951.
Demografen David Coleman fra Oxford University er enig:
»Der er brug for en radikal ændring af FN’s Flygtningekonvention. Den blev oprindelig lavet for flygtninge internt i Europa efter Anden Verdenskrig, men siden udvidet til at gælde flygtninge fra hele verden. De strømmer nu til Europa, så presset på kontinentet er allerede nu historisk højt og bliver endnu større i fremtiden.«
Professor Dick van de Kaa fra Amsterdam Universitet vurderer, at Europas aktuelle politik med som udgangspunkt at tage imod de flygtninge, der bliver smuglet hertil, er »den værst tænkelige politiske løsning«.
Alle tre advarte også om at et voksende antall innvandrere med en annen kultur og religion vil kunne utgjøre en trussel mot europeiske verdier som demokrati, ytringsfrihet, likestilling mellom kjønn og oppbakning til rettsstatenes fundament.
Men den omfattende innvandringen kan ikke stanses, mener forskningskoordinator og seniorforsker ved Dansk Institutt for Internasjonale Studier (DIIS) Ninna Nyberg Sørensen, som mener det er snakk om en folkevandring preget av globaliseringen.
– De fleste folkeslag har enklaver i de fleste land, hvor det finnes nettverk, relasjoner og kanskje til og med familie, sier hun:
»Aldrig før har man haft så indgående kendskab til livsbetingelserne i andre dele af verden. Verden er blevet multikulturel. De fleste folkeslag har enklaver i de fleste andre lande. Der er netværk, relationer, måske endda familie, i det mest af verden«, siger hun.
På kort sigt er der i realiteten ikke noget, Europas ledere kan gøre for at bremse nævneværdigt op i strømmen af flygtninge, fastslår Ninna Nyberg Sørensen. Hun har gennemgået EU’s 10-punkts plan – med blandt andet sænkning af både og optrevling af menneskesmuglernes netværk – og holdt den op mod erfaringer med lignende tiltag i tilsvarende situationer. Konklusionen er klar:
»Det kommer ikke til at virke. Bundlinjen er, at så længe folk er villige til at betale enorme summer og sætte livet på spil for at komme hertil, kan man ikke standse dem«, siger Ninna Nyberg Sørensen.
I Danmark mener tidligere utenriksminister Per Stig Møller at den nåværende folkevandringen vil forandre Europa i den grad at det ikke lenger er snakk om en europeisk kultur. Møller mener vi enten kan la være å gjøre noe og i så fall overlate et Europa med store interne konflikter pga den endrede befolkningssammensetningen til våre barnebarn, eller inngå et partnerskap med Afrikas politiske ledere for å bistå med de enorme utfordringene kontinentet står over for:
Der skal altså skaffes 300 millioner nye arbejdspladser de næste 30 år, hvis ikke befolkningen skal opleve større arbejdsløshed, end tilfældet er i dag. Og i hele Afrika syd for Sahel kommer der op mod en milliard flere til. Befolkningstilvæksten er jo ikke problemet, hvis økonomien og aktiviteten i samfundet kan følge med. Tværtimod.
Men sker dette ikke, vil store befolkningsgrupper søge andre steder hen. Så bliver der tale om en folkevandring, og det er begyndelsen af denne, vi lige nu oplever hen over Middelhavet.
Får verden ikke bugt med klimaproblemet, vil problemet kun blive meget større, fordi store dele af Afrika i så fald rammes af tørke og andre dele af oversvømmelser. I denne situation tvinges endnu flere millioner mennesker på flugt.
Hvis vi nu forestiller os, at vi i Europa tager imod dem alle sammen, vil Europa ikke længere være ”det Europa, vi kender”. Europa vil få en ganske anden befolkningssammensætning end i dag.
Der vil ikke længere være tale om en europæisk kultur, men om et konglomerat af kulturer, som kan fremkalde sammenstød mellem befolkningsgrupper i et omfang, vi slet ikke har set. Den terror, Europa allerede har oplevet, er i så fald kun en meget spæd begyndelse.
Afrika vil være en partner
Og hvad gør vi så ved det? Vi kan læne os tilbage i erkendelse af, at demografien er ”Historiens store Hjul”, som vi ikke kan stille noget op overfor og dermed indstille os på, at vore børnebørn kommer til at leve i et ganske andet Europa med store interne konflikter.