En rapport fra EUs grenseagentur Frontex viser at asylsøkere til Europa fra Syria og andre land gjør grundig research før de begir seg til Europa og søker seg bevisst mot land som har høye velferdsytelser. Frontex opplyser også om at mange av asylsøkerne som nå søker mot Europa ikke kommer direkte fra Syria, men fra et av nabolandene.
I årsrapporten for 2015 heter det om tilstrømningen i 2014:
«Størstedelen av syrerne søkte ikke asyl i det medlemslandet de først ankom til, men søkte i stedet til andre medlemsland av mange forskjellige grunner, især fordi de forventer å motta mer attraktive velferdsytelser.» (side 18 i rapporten)
Presseoffiser og talsperson Eva Moncure for Frontex hovedkontor i Warszawa sier til Jyllands-Posten:
»I de europæiske lande har vi et asylsystem, som er ulige. Velfærdsydelserne varierer landene imellem, så asylansøgerne har en motivation til at søge asyl i et land, som tilbyder højere velfærdsydelser. Asylsøgerne er meget interesserede i at komme til de nordiske lande, fordi de kan få opholdstilladelse i længere tid, og man får mere støtte,« siger Eva Moncure.
Moncure forteller at asylsøkere har god kjennskap til de forskjellige lands offentlige ytelser:
»Ja, det gør de da. Der er jo befolkningsgrupper fra deres hjemland, som allerede har boet i de forskellige europæiske lande i mange år. De kender jo alt til ydelser og systemet.«
Faksimile: Jyllands-Posten.
Andre EU-organer gir Frontex rett i at størrelsen på velferdsytelser har betydning for asylsøkeres valg av land, men mener det trenges mer forskning:
Hos et andet EU-agentur, European Asylum Support Office (EASO), giver man ifølge talsmand Jean-Pierre Schembri Frontex ret i, at ydelsernes størrelse – blandt andre faktorer – har betydning for valget af destination. Men der mangler viden om, hvor vigtige de enkelte såkaldte push– og pull-effekter er, og derfor har EASO nu sat en undersøgelse i gang, oplyser talsmanden.
Det samme mønsteret ble for øvrig påvist under Dansk Røde Kors` internasjonale konferanse om flyktninger i København i mars, hvor Røde Kors` asylsjef i Bulgaria, Mariana Stoyanova, opplyste at hun hadde registrert at asylsøkere vet forbløffende mye om de forskjellige europeiske lands sosiale ytelser, saksbehandlingstid, muligheter for oppholdstilatelse og hvor raskt man kan oppnå familiegjenforening.
Tyskland og Sverige har i årevis vært øverst på listen av land asylsøkere har som mål. De siste to årene har imidlertid Danmark rykket oppover listen over attraktive land. – Det skyldes blant annet de høye sosiale ytelsene, sa Stoyanova til Jyllands-Posten.
Hun konstaterte at spredningen av viten om de forskjellige lands mottagelse og sosiale ytelser for asylsøkere – som blant annet søker etter slik kunnskap på nett – er stor.
I september 2014 avslørte Jyllands-Postens Orla Borg at Danmark ble ansett – særlig av syriske asylsøkere – som et av de mest attraktive landene å søke asyl i fordi saksbehandlingen for familiegjenforeninger er kort. Den gjennomsnittlige saksbehandlingstiden i Danmark er på rundt 2 måneder, mens den er 7 måneder i Sverige og mellom 9 og 15 måneder i Norge. Menneskesmuglere med tilhold i Istanbul holder seg til enhver tid oppdatert om det enkelte lands regelverk.
Borgs opplysninger ble bekreftet av flere, bl.a. integrasjonskonsulent Fahmy Al-Majid, leder for Røde Kors asylsenter i Jelling Solveig Vestergaard og talsperson for FNs høykommisær for flyktningers Europa-kontor, Ana White.
I Milano foregår asylshoppingen helt åpenlyst, meldte Jyllands-Posten, som drev oppsøkende journalistikk og publiserte en rekke artikler om temaet. Aylsøkerne undersøker ruter, priser, innholdet i de forskjellige «smuglerpakkene» og eventuell risiko, fordeler og ulemper ved land som Tyskland, Norge, Sverige, Nederland og og Danmark.
Å forholde seg til denne virkeligheten er tilsynelatende vanskelig for europeiske politikere og journalister.
Tidligere denne uken måtte dansk TV2 beklage nyhetsverten Divya Das` oppførsel mot nestformann for partiet Venstre, Kristian Jensen, da han siterte Frontex-rapporten:
Interviewet, som foregik i 19 Nyhederne, handlede om det asyludspil, Venstre tirsdag præsenterede, og hvor Venstre gjorde klart, at man ønsker at give flygtninge en lavere økonomisk ydelse, end det er tilfældet i dag.
Ifølge partiet formoder man, at det får færre asylansøgere til at vælge at komme til Danmark, og det argumenterede Kristian Jensen for ved hjælp af en Frontex-rapport fra april i år, hvor der står, at flygtninge vælger at søge asyl i EU-lande med høje velfærdsydelser.
«Frontex siger, at de vilkår, man giver flygtninge og asylansøgere, når de kommer til et land, er afgørende for, hvilket land de vælger at komme til,» sagde Kristian Jensen i 19 Nyhederne, hvorefter Divya Das stillede spørgsmålstegn ved, om der er et videnskabeligt belæg for hans udtalelse.
«Er det ikke forstået, at du ikke aner, om det vil have en effekt? Du aner det simpelthen ikke,» spurgte Divya Das uddybende, hvortil Kristian Jensen forsøgte at svare, at «Frontex siger, at …»
Længere nåede Venstre-næstformanden dog ikke, for Divya Das afbrød ham med et «nej, det er ikke det, Frontex har sagt, kan jeg hilse og sige».
Men det hadde altså Frontex.
Politikere på venstrefløyen velger på sin side å delvis fornekte realitetene:
»Jeg tror, at vi alle sammen kan forstå, at der er ikke nogen, der står på vej ud af Syrien og sætter sig ind i, hvordan det danske kontanthjælpssystem er, eller hvordan er den danske udlændingepolitik for permanent ophold,« lød det fra [partileder for Det radikale venstre] Morten Østergaard.
Frontex har imidlertid en annen opplevelse: Mange av de flyktningene som nå søker mot Europa kommer ikke direkte fra Syria, men fra et av nabolandene.
Man skulle jo tro, at syrerne var så desperate efter at komme ud af den forfærdelige situation, som de og deres land befinder sig i, at de slet ikke havde tid eller overskud til at overveje, hvilket europæisk land de ville rejse til?
»Ja, sådan var det for fire år siden. Men nu har krigen stået på i fem år. Mange af syrerne har jo levet i en lejr eller i en lejlighed i et naboland i flere år. Der bor jo omkring fire mio. syrere i nabolandene, og de har boet der i flere år.«
Men siger du, at syrerne i disse lejre så har overskud til at foretage research om vilkårene i de forskellige europæiske lande?
»Absolut. De kan foretage research, ringe til fætre og kusiner i Tyskland eller Sverige, og måske ved din nabo noget. Og alle har jo en smartphone og kan bruge den på internettet. Mange af flygtningene er jo ret veluddannede; vi taler om lærere, ingeniører, advokater osv., som prøver at finde ud af, hvor deres familier har de bedste muligheder. Jo, de ved det virkelig godt,« siger Ewa Moncure og tilføjer, at asylansøgerne tillige får deres oplysninger igennem menneskesmuglere.
Jyllands-Posten: EU: Velfærdsydelser tiltrækker syriske asylsøgere