Bærekraftutvalget til FrP, som Rita Karlsen og jeg var en sentral del av, leverte varen i 2013, men som ingen andre partier syntes var av interesse. Et av de åpenbare forslagene til utvalget var at Flyktningkonvensjonen formulert i etterkant av 2.verdenskrig måtte reforhandles. Det samme sier tidligere statsråd for både Socialdemokratiet og Venstre, Karen Jespersen.
I tillegg viser to danske professorer at den store majoriteten asylsøkere til Europa, ikke har beskyttelsesbehov. Det er det jo mange av oss som for lengst har forstått.
Kommentar i Berlingske, gjengitt med Jespersens tillatelse.
Folkevandringen vil tvinge Europa til et oppgjør med konvensjonene
De europæiske lande har fået kniven på struben. Situationen kan udvikle sig til rent anarki. Europa kan ikke leve med regler, der hører en helt anden tid til med helt andre problemer.
Europa står i en helt ny og meget alvorlig situation. Tilstrømningen af mennesker har nu et omfang, som kan få uoverskuelige konsekvenser. Der er brug for nytænkning i udlændingepolitikken, hvis de europæiske lande skal overleve, som vi kender dem i dag.
Alene i juli måned kom der 107.000 asylansøgere til EU-området. Det er ny rekord ifølge EU’s grænseagentur Frontex. I årets tre første måneder kom der 340.000. Det er også ny rekord. Tilstrømningen har udviklet sig til en regulær folkevandring. Det er ikke kun Italien og Grækenland som er ved at segne. Langt de fleste asylansøgere søger videre mod Nordeuropa. I Tyskland er militæret nu i gang med at etablere store teltlejre, men det kniber med at følge med. Tallene for, hvor mange der kommer, bliver hele tiden opskrevet. Ifølge den seneste vurdering vil der i år ankomme 750.000 asylansøgere til Tyskland.
De europæiske befolkninger er ved at få nok. I går viste eksempelvis en ny sensationel meningsmåling i Sverige, at det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne ville blive det største parti, hvis der var valg nu. Partiet, som har været forfulgt og forhånet af de politisk korrekte, ville i dag få mere end hver fjerde stemme: 25,2 procent. Socialdemokratiet ville kun blive det næststørste parti med 23,4 procent og det traditionelt største borgerlige parti Moderaterne ville være helt nede på 21,0 procent. (Yougove for Metro)
Sören Holmberg, professor i statskundskab ved universitetet i Göteborg, henviser til, at 46 procent af befolkningen mener, at flygtninge- og indvandringspolitikken er det vigtigste spørgsmål. Han peger desuden på, at kriminaliteten har øget støtten til Sverigedemokraterne. Det er blandt andet mordet på en kvinde og hendes voksne søn, som har spillet en rolle. De blev i sidste uge stukket ihjel af en asylansøger fra Eritrea i en IKEA-butik.
FOLKEVANDRINGEN OG DE politiske reaktioner i befolkningerne får nu også flere af de politiske ledere til at ændre signaler. De har tidligere fejet de indvandringskritiske partier til side som populistiske og fremmedfjendske. Men nu er situationens alvor ved at påvirke flere af de europæiske ledere. Det gælder også den tyske regering med forbundskansler Angela Merkel i spidsen. I et interview med TV-stationen ZDF i søndags sagde forbundskansleren for første gang rent ud, at asylpresset langt kommer til at overskygge problemerne med Grækenland og euroen i EU-samarbejdet.
Men Angela Merkel og de andre politiske ledere er rådvilde, når det drejer sig om at fastlægge en politik i forhold til folkevandringen. Der tales meget om en mere rimelig fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene. Men det rækker jo ikke langt, når den samlede tilstrømning er alt for høj – uanset hvordan den bliver fordelt.
Nogle regeringer går videre med individuelle initiativer. Flere regeringer strammer kravene til asylansøgere og skærer ned på de sociale ydelser, andre skærper grænsekontrollen og bygger ligefrem hegn langs grænsen (Ungarn).
Det er nødvendigt med nationale stramninger, ligesom man er nødt til at styrke kontrollen ved EU’s ydre grænser ganske kraftigt. Men selv med den slags initiativer står Europa tilbage med et grundlæggende problem: Det er de internationale konventioner, som landene har tiltrådt.
Man omtaler hele tiden de mennesker, der kommer til Europa, som flygtninge. Men langt de fleste af dem, der kommer, er ikke flygtninge. Kun hver fjerde asylansøger, der prøver at komme til Europa, opnår faktisk flygtningestatus. Og det reelle antal flygtninge er endnu mindre. Det skriver Poul Chr. Matthiessen og Gunnar Viby Mogensen i en bemærkelsesværdig kronik i Berlingske i går 20.08.
Størsteparten kommer i håbet om en kraftig forbedring af deres levevilkår. De kalder sig asylansøgere, fordi det er deres eneste måde at komme ind på. Sådan er det takket være de internationale konventioner som flygtningekonventionen og andre, som Danmark og de andre europæiske lande har tiltrådt.
Flygtningekonventionen indebærer, at de mennesker, som kommer til et land og søger asyl, skal behandles som asylansøgere. Man kan have undtagelser, hvor ansøgninger kaldes »åbenbart grundløse«. Men mennesker fra 3. verdens lande, som søger asyl, skal behandles som asylansøgere. Denne regel blev udtænkt efter 2. Verdenskrig, hvor flygtninge som regel var enkeltpersoner, der flygtede fra personlig forfølgelse i Sovjetunionen.
Disse regler gælder også i dag, selv om tilstrømningen har en helt, helt anden karakter. Men konventionerne betyder altså, at stort set alle, der siger de søger asyl, får deres sag behandlet som asylansøgere. Her hjælper grænsekontrol ikke. De, som bliver taget i at rejse illegalt ind i et land, bliver også behandlet som asylansøgere, hvis de søger asyl. Hvis et europæisk land i dag nægter at behandle de mange tilvandrende som asylansøgere, vil det være en overtrædelse af konventionerne.
FOLKEVANDRINGEN MEDFØRER en overbelastning på tre måder: De hundredetusindvis af asylansøgere, som skal have deres sag behandlet. Flygtningebegrebet er blevet udvidet på grund af afgørelser ved Menneskerettighedsdomstolen. Og mange af dem, som får afslag, bliver mere eller mindre illegalt i et europæisk land. Det koster alt sammen enorme summer, som kunne bruges til at hjælpe mange flere i nærområderne.
De europæiske lande har fået kniven på struben. Situationen kan udvikle sig til rent anarki. Europa kan ikke leve med regler, der hører en helt anden tid til med helt andre problemer.
Folkevandringen tvinger nu Europa til et opgør med konventionerne