– Deler av den danske venstrefløyen er i toleransens hellige navn blitt så overivrige på å nedtone enhver kritikk av muslimske miljøer at den i dag står i veien for en tiltrengt kritikk fra muslimer selv av et håpløst foreldet kvinnesyn. 
Det er helt grotesk når man som jeg har sett og hørt hva som foregår der ute, sier forfatter, debattør og tidligere tolk for Rikspolitiet Elmas Berke til Politiken.
Berke, som selv er muslim, har nylig skrevet boken «Taushetens pris», som belyser æresvold og æresdrap på kvinner i muslimske miljøer. Ifølge forfatteren er det langt mer utbredt enn vi tror, men hver gang muslimer forsøker å sette søkelys på problemet får de munnkurv av de politisk korrekte eller de blir slått i hartkorn med ytre høyre.
Da den muslimske forfatteren forsøkte å ta opp dypt problematiske sider ved muslimsk kultur møtte hun en motstand hun ikke hadde forventet. Hun hadde trodd at venstresiden ville ta i mot hennes kritiske betraktninger med åpne armer. I stedet ble hun stigmatisert:
»Hver eneste gang jeg forsøger at påpege, at der er et problem, bliver jeg kaldt ’højrefløjens nyttige idiot’. Men jeg hører sgu ikke til på højrefløjen. Jeg er optaget af muslimske kvinders rettigheder, der i dag alt for ofte defineres af en forældet kulturarv frem for den danske grundlov. Vi ville aldrig finde os i, at andre minoriteter blev behandlet sådan«.
Og det budskab kan du ikke trænge igennem med?
»Det er heldigvis blevet nemmere, men i starten mødte jeg modstand fra kanter, jeg slet ikke havde forventet. Jeg troede, venstrefløjen ville tage imod mine kritiske betragtninger med åbne arme, men i stedet blev jeg mødt med stigmatiserende anklager. Men at rejse en kritik af en urimelig muslimsk subkultur er altså ikke ensbetydende med at pleje højrefløjens sag. Jeg kommer med en ærkesocialdemokratisk baggrund, og jeg er selv muslim, så jeg vil ikke finde mig i at blive stigmatiseret på den måde«.
Politiken antyder at deler av motstanden kan skyldes at hennes kritikk av muslimsk kultur skjærer en hel «minoritetsgruppe over en kam», men Berke svarer at hun aldri har påstått at det gjelder det store flertallet, som bare ønsker å leve et fredelig, lovlydig liv. Hun mener imidlertid at de politisk korrekte blokkerer for en tiltrengt offentlig debatt om konkrete problemstillinger og kvinneundertrykkelse i muslimske subkulturer. Berke gleder seg til den dagen venstresiden innser problemene og formulerer dem. – De bør se å få ut finger´n, legger hun til.
Deler av venstresiden er rett og slett en del av problemet, mener Berke, som synes ordtaket «Bjørnen elsker ungen sin så mye at den klemmer den ihjel» passer godt på situasjonen. Venstresiden har gjort det til sin misjon å beskytte muslimer fra alt og alle, men Berke gjør oppmerksom på at de ikke har bruk for denne formen for beskyttelse. Hun viser til venstresidens påfallende forskjellsbehandling av muslimer som bryter ut fra eller kritiserer islam/muslimsk kultur og personer fra kristendommen/kristne sekter som gjør det samme:
Nu er det jo heller ikke alle muslimer, der er veluddannede og ressourcestærke som dig selv. Synes du slet ikke, man skal tage hensyn til minoritetsgrupper?
»Hovedparten af muslimer er da ikke svage. Hvem påstår det? Muslimer er ligeværdige borgere, der er mindst lige så vidende, uddannede, bidragende og oplyste som enhver anden Gitte og Hans i det danske samfund. Problemet er, at mange muslimers gode egenskaber i dag holdes nede af offergørelsen. Det er rendyrket forskelsbehandling, og det er rent ud sagt udtryk for racisme«.
Er det kun muslimer, venstrefløjen betragter som ofre – eller ser du det samme med andre minoritetsgrupper?
»Da Ruth Evensens (tidl. medstifter af Menigheden Faderhuset, red.) datter brød ud af Faderhuset, omfavnede venstrefløjen hende og brugte anledningen til at bekræfte alle kritiske anklager mod den religiøse gruppering. Det samme har vi set, når nogen er brudt ud af Indre Mission eller Jehovas Vidner. Hver gang reagerer venstrefløjen med at svine deres religioner til. Men når det er en muslim, der bryder tabuet med f.eks. æresvold i familien, lyder det straks, at ’nu skal vi passe på, for de har jo en anden religion og kultur, og vi skal være søde mod hinanden’. Jeg tror ikke, der findes andre grupper i det danske samfund end de muslimske, der kan få lynende intelligente mennesker til at relativisere vold eller undertrykkelse. Jeg begriber ikke, at vi kan have en sådan forskelsbehandling af mennesker«.
Berke medgir at det finnes folk på venstresiden som kritiserer muslimske miljøer, men mener det går for smått. Hver gang en på venstresiden kritiserer muslimske miljøer, er det langt fler som forsøker å nedtone eller relativisere problematikken. I en slik motstrøm er det vanskelig å trenge gjennom, sier hun til Politiken.
Kritikken av venstresiden er likevel sekundær i forhold til muslimske kvinners likestilling, som er Berkes primære fokus. Hun mener det er et kjempebehov for å fokusere på de undertrykkende og voldelige forholdene noen muslimske kvinner lever under i Danmark.
»Jeg siger på ingen måde, at der foregår uhyrligheder i hver eneste familie, men der findes altså et uafdækket antal af undertrykte kvinder derude, og vi bliver simpelthen nødt til at sætte fokus på udbredelsen af en rådden kulturarv, hvor kvinderettigheder er så godt som ikkeeksisterende«.
Disse rettighetene inkluderer blant andre det resten av samfunnet tar som en selvfølge: retten til å bestemme over eget liv og egen kropp. Men noen muslimske menn holder fast i et patriarkalsk kvinnesyn fra opprinnelseslandet. – Kanskje føler de at deres autoritet blir utfordret av deres egen familie fordi barna er formet av danske insitusjoner og derfor ikke snakker det samme språket som dem, sier Berke, som tror at trusselen om de yngre generasjoners fordansking gjør at familiens overhode klynger seg fast til det han fortsatt har makt over, kvinnens seksualitet.
Politiken anfører at et tegn på at ting går i riktig retning er at flere muslimske kvinner søker hjelp hos krisesentre og skiller seg fra ektemannen. Berke er ikke enig. Istedet er det bare et bevis på at muslimske menn og kvinner stadig presses inn i ulykkelige ekteskap som er arrangert av familien. For å forhindre at døtrene blir for danske, henter familien ektefeller fra hjemlandet, uten å innse at det ofte går galt når to personer fra så forskjellige kulturer inngår ekteskap.
Intervjuer innvender at flesteparten av muslimske menn neppe ønsker å opprettholde den konservative kontrollen over kvinners seksualitet, men Berke mener at kvinneundertrykkelsen også eksisterer blant velintegrerte og velutdannede muslimer. Det patriakalske synet på kvinners rett til å bestemme over egen seksualitet kan man få et inntrykk av ved å spørre samtlige muslimske menn som har tatt høyere utdanning om deres vordende hustruer skal være jomfruer, mener hun og våger påstanden om at et flertall vil svare ja til tross for at de ellers lever et helt «dansk liv».
Det er noget af en påstand. Hvad bygger du den på?
»Fra et livs erfaringer. Jeg har som privatperson og i forbindelse med mit arbejde som tolk og foredragsholder haft mulighed for at snakke med utallige muslimske kvinder og mænd. Det er mit klare indtryk, at mødomskravet fylder en del«.
Mener du slet ikke, at religiøse dogmer må fylde noget i et parforhold mellem to troende personer?
»Jo, men ikke hvis de krænker kvindens rettigheder. Jeg er så privilegeret at bo i et samfund, hvor det ikke er religion, men Danmarks Riges Grundlov, som sikrer mine rettigheder. Hvis du undertrykker et menneske i Danmark, er det ulovligt. Punktum. Der er slet ingen grund til at inddrage religion, når blot vi anerkender, at muslimske kvinder har nøjagtig samme rettigheder som etnisk danske kvinder«.
Elmas Berke: Tavshedens pris
Sprog:Dansk
ISBN-13:9788771710304
Sideantal:278
Forlag:DreamLitt Aps
Politiken: Den politisk korrekte venstrefløj forhindrer muslimers opråb