I en meningsmåling foretatt av Wilke på oppdrag for Jyllands-Posten avviser nærmere halvparten av danske muslimer at det er behov for en reform av islam for å tilpasse seg vestlige samfunn.
Den samme undersøkelsen ble foretatt i 2006 og svarene i den nye tyder på at danske muslimer blir mer opptatt av religion og religiøs praksis. 
I 2006 mente eksempelvis 62,4 prosent at koranen skal tas bokstavelig. Nå sier derimot hele 77,2 prosent det samme. 28,6 prosent mente i 2006 at jenter skulle bruke hijab når de kom i tenårene. I dag er det 42,7 prosent.
De danske muslimer er indstillede på at komme til at ligne andre danskere, når det gælder ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet, og at de unge selv må vælge deres ægtefælle. Begge dele gælder over 80 pct.
Til gengæld er de mere splittede om, hvorvidt de unge må have kærester. Det svarer næsten halvdelen – 49,1 pct. – nej til.
Sex og børn uden for ægteskabet, at leve sammen på polsk, og at unge drikker alkohol til fester er bandlyst af over 70 pct.
Lektor i statsvitenskap ved universitetet i Århus og ekspert på forholdet mellom etniske dansker og innvandrere, Jens Peter Frølund Thomsen, påpeker at danske muslimer opprettholder en religiøs subkultur hvor de beskytter gruppens normer og vaner. Han mener at forestillingen om at muslimske innvandrere vil overta en dansk livsstil er en utopi:
»Der er for så vidt tale om vidt forskellige livsformer mellem danskere og danske muslimer. Vores forhold til alkohol og sex uden for ægteskabet er mere eller mindre utænkelige i muslimske kredse. Når vi mødes, kommer der bajere eller et glas rødvin på bordet. Det gør der bare ikke i de kredse. Vores døtre løber rundt og har det sjovt. Det gør man altså ikke i de kredse,« siger han:
»Der er meget klare grænser for, hvor meget man kan assimilere. En forestilling om, at muslimske indvandrere overtager den danske måde at leve på, det er utopi.«
Thomsen mener en tilnærming kan skje i løpet av noen generasjoner, men sier at det vil gå langsomt. Det avgjørende er om muslimer og danske ikke-muslimer begynner å inngå ekteskap.
Den nye meningsmålingen viser at 43,7 prosent av danske muslimer vil akseptere at deres døtre gifter seg med en ikke-muslimsk mann, mens 74,4 prosent vil akseptere at deres sønn gifter seg med en ikke-muslimsk kvinne.
Den dansk-somaliske åttebarnsmoren Safia Farah er imidlertid ikke blant dem. I stedet har hun oppdratt barna til å være bevisst på å ikke inngå ekteskap med en ikke-muslim:
Det er både drengene og pigerne, der skal afholde sig fra at have kærester. Men de må i stedet gerne gifte sig i en ung alder. Og de bestemmer selv med hvem. Så længe, at det er en muslim.
»De ved fra starten, at de ikke må gifte sig med en ikke-muslim. Men hvis han eller hun konverterer til islam, må de godt,« siger Safia Farah, der uddyber hvorfor:
»Ægteskabet bliver ikke så stærkt, hvis de to har forskellige religioner. Når børnene spørger om noget, siger den ene ja, og den anden nej. Det ender med skilsmisse og problemer med skilsmissebørn.«
Mens religionssosiologen Brian Arly Jacobsen – som har uttrykt overraskelse over resultatet av meningsmålingen – mener å se en tendens til danske muslimer er i ferd med å reformere islam innenfra på likestillingsområdet, avviser imam Fatih Alev fullstendig at det skulle være noe behov for en reform av islam:
En håndfuld muslimske kvinder på et syværksted i Aarhus er ikke imponerede over, at demokratiet har resulteret i et ja til homovielser.
Til gengæld er det afgørende, hvorvidt det er manden eller kvinden i et blandet par, der er muslim. Muslimske mænd kan inden for islamisk lov giftes med kvinder, som er ”bogens folk”, dvs. kristne og jøder.
»Men hvis der er tale om en muslimsk kvinde, som ønsker at blive gift med en ikke-muslim, så vil man ikke kalde det for et gyldigt ægteskab,« siger Fatih Alev, der afviser, at der er behov for en reformation af islam:
»Muslimer har altid kunnet forene islams forskrifter med de forskellige traditioner og skikke i forskellige lande. Det er en løbende proces, hvor vi også har fundet vores måde at praktisere islam i en dansk kontekst.«
Funnene i Jyllands-Postens meningsmåling støttes for øvrig av en rekke andre undersøkelser, som fra WZB, og Policy Exchange og Populus. Særlig Policy Exchanges undersøkelse viser tydelig at unge muslimer er mer opptatt av religion og religiøs praksis enn førstegenerasjons innvandrere fra muslimske land.