TV2s program med skjulte kamera i åtte moskeer har utløst en jordskjelv i dansk offentlighet. Og debatten er langt fra over. Kvinnen som tok på seg skjult kamera, Fatma, kommer nå med bok om hvordan hun opplevde de tre månedene undercover. Fatma kommer fra «et strengt shariakontrollert samfunn», og er selv ikke troende lenger. Det som gjorde sterkest inntrykk på henne var undervisningen i moskeer og koranskoler. Hvordan «de underviser og indoktrinerer elevene sine til å forstå verden på en bestemt måte». Dette har stor relevans for norsk debatt.
Jeg har ment det i mange år: Undervisningen som foregår overfor barn i koranskoler knyttet til moskeer i Norge, tåler neppe dagslys. Ideologien til en av forrige århundrets fremste islamister, pakistaneren Maududi, lever i beste velgående i Islamic Cultural Centre. Jeg ville blitt svært overrasket om ikke hans ånd reflekteres i koranskolen for barna der. De skyves nok bort fra frihetsverdiene våre. Et annet eksempel er Tawfiiq-moskeen der Profetens Ummah er hjemmehørende. Tawfiiq følger antakelig shafi-skolen da denne moskeen er startet opp av somaliere. Når man kan gifte bort en narkoman kvinne gjennom verge og mobiltelefon til en internasjonalt etterlyst jihadist, hva skal man da tro om undervisningen i moskeens koranskole for barn og hvilken ideologi det rådføres i på bakrommene?
«Fatma» (og «ektemannen» «Muhammed») har gjort en historisk jobb i Danmark, og skal etter hva jeg har fått med meg siste tiden ha forlatt landet nå. Men på fredag lanseres en bok der hun forteller om sine opplevelser ved å ta på seg skjult kamera og gå under cover i moské-Danmark. Som vel alle vet nå, var resultatet i Danmark som i opptak og dokumentarer i andre land (Storbritannia, Undercover Mosque, og Norge, både TV2 i 2000 og opptakene Jeanette og jeg tok sammen og publiserte i Dagbladet i 2002) at imamer typisk har et tolerant ansikt utad og et «sharia-ansikt» innad.
Merk at Jeanette sine opptak var knyttet til imam Nehmat Ali Shah, som senere avslørte selv sitt «spesielle» jødesyn, og nå nylig var sentral i demonstrasjonen til støtte for han som drepte guvernøren i pakistanske Punjab grunnet angivelig blasfemi.
«Fatma» har fortalt om sine opplevelser til forfatteren Marie-Louise Toksvig i boken UNDERCOVER. Jeg var Fatma i Danmark, skriver Extrabladet.
Imamen på skjult kamera fra Grimhøj-moskeen, den moskeen på Jylland som skal ha hatt flest jihadister for Den islamske staten på innsiden av dørene.
Fortællingen ‘UNDERCOVER – Jeg var Fatma i Danmark’ begynder med, at bogens hovedperson bliver kontaktet af journalisten bag dokumentaren. ‘Fatma’ er kritisk, da hun ikke ville bidrage til dokumentaren, hvis hun hermed blev medvirkende til at skabe et generaliserende billede af islam.
‘Jeg er helt bevidst om retorikken og holdningerne på den yderste højrefløj, der bruger enhver kritisk historie om muslimer og moskeer, islam og islamisme som ammunition mod indvandrere over en bred kam. Det har jeg absolut intet ønske om at medvirke til’.
‘Tværtimod er det efter min mening i høj grad nødvendigt at nuancere den debat, der er blevet så polariseret, at venstrefløjen på sin side er tilbøjelig til helt at afvise enhver kritik af noget, der måtte have med islam at gøre. Det er i min optik kujonagtigt, for der er bestemt grund til at være kritisk. Spørgsmålet var bare, om en tv-station i Danmark kunne og ville løfte opgaven sagligt og fordomsfrit’, fortæller hun til Marie-Louise Toksvig i bogen.
Har forladt islam
Men lidt efter lidt bliver skepsissen fejet til side. Under et møde med programmets tilrettelægger Martin Jensen blev hun lige så stille og roligt overbevist.
‘De svar, jeg fik, overbeviste mig om, at det ikke alene var et meget ambitiøst og velgennemtænkt projekt, der virkelig vil kunne gøre en forskel. Det var også noget, jeg bare gerne ville være med til’, fortæller hun i bogen.
«Fatmas» bakgrunn var helt avgjørene for at hun ble plukket ut til den vanskelige og risikable jobben. Hun har vokst opp i shariakontrollerende omgivelser, hun snakker flytende arabisk, og hun er frafallen. Hun kunne i min opptikk også vært en Mekka-muslim, da disse er vel så bekymret for hva som foregår isentrale moskeer som oss ikke-muslimer.
‘Jeg kender jo retorikken fra min opvækst: At frafaldne, kristne og jøder er nagasa – det vil sige skidt, som man bør undgå kontakt med. At enhver, der krænker Profeten, er en fjende, der bør bekæmpes. Og at det er fuldstændig almindeligt at tale om, at disse fjender bør dræbes. Spørgsmålet var, om det var det samme, der blev prædiket i de danske moskeer’, siger hun i bogen.
Og så var det slike holdninger som møtte henne da hun og «ektemannen» Muhammed, som «nyankomne innvandrere» oppsøkte moskeer. De møtte de samme holdningene som Ahmed Akkari i detalj og svært troverdig har fortalt om i boken sin Min afsked med islamismen. Muhammedkrisen, dobbeltspillet og kampen mod Danmark.
Marie-Louise Toksvig forteller at det viktige for «Fatma» var ikke de spektakulære uttalelsene om eksempelvis at kvinner skal steines. Det som gjorde inntrykk var «innstillingen til det enkelte mennesket.
– Det, der var meget vigtigt for hende, var ikke så meget de spektakulære udmeldinger om for eksempel, at kvinder skal stenes, men mere hele den indstilling til det enkelte menneske, der præger den her tankegang, vi ser i dokumentaren. Hun er især optaget af den undervisning, der foregår i moskeer og i koranskoler. Den måde, hvor de underviser og indoktrinere deres elever til at forstår verden på en bestemt måde, siger hun.
HRS har i flere år etterlyst en ideologisk kartlegging av moskeer og tilhørende koranskoler. Ikke minst fortjener muslimske barn at politikerne tar et slikt initiativ – og Norges fremtid.