Journalisten og forfatteren Angela Brink anmelder antologien Multikulturalismens feller – mørklegging og moralisme i medier, forskning og politikk i Jyllands-Posten.
Antologien er redigert av forskerne Torben Bech Dyrberg og Mehmet Ümit Necef, som begge mener at den politiske elite, venstrefløyen og mediene i lang tid har lagt lokk på debatten integreringsproblemer og/eller forsøkt å bortforklare dem. I boken defineres mulitkulturalisme som en bløt totalitarisme, «hvor politisk uenighet fortrenges til fordel for sinnelagskontroll, følelsesladet moralisering og motvilje mot å ta stilling», skriver Brink.
Ifølge redaktørene har multikulturalismen totalitære trekk fordi frihetsrettgheter og da spesielt ytringsfriheten «bekjempes fordi man demoniserer og dehumaniserer dem man er uenige med» for å slippe å måtte forholde seg til det de sier:
Man begår med andre ord karaktermord på dem, man er uenig med, med det formål at udgrænse dem fra en offentlig politisk debat og dermed slippe for at skulle forholde sig til det, de siger. At det så sker i navn af respekt og anerkendelse, kosmopolitisk sensibilitet og almen dannelse, ændrer ikke ved, at der er tale om en udemokratisk grundindstilling,” skriver de.
Med bogen ønsker de to redaktører at vise, at man ikke behøver at være DF’er for at forholde sig til kultursammenstød og andre kulturelt betingede konflikter – ligesom det ikke nødvendigvis er et udtryk for, man er højreorienteret eller nationalkonservativ, hvis man forholder sig kritisk til de problemer, sameksistens mellem kulturer kan afføde:
”Hidtil har kritiske fortolkninger af multikulturalisme for det mest været et anliggende for nationalkonservative og højreorienterede. Kritik er imidlertid ikke bare relevant, men tillige en absolut nødvendighed, for en liberal venstrefløj, der hidtil i det store og hele har brilleret ved sin tavse politiske korrekthed,” skriver de.
I en artikkel i Berlingske Tidende gir de to redaktørene – som mener at multikulturalisme undergraver toleranse – gir selv noen eksempler på hvordan multikulturalister på særlig venstresiden snur debatten fullstendig på hodet:
Imens er multikulturalistiske venstreorienterede i gang med at grave det hul, de sidder i, endnu dybere. Efter Köln nytårsnat synes deres største bekymring at være, at sexovergrebene mod tyske kvinder ville stigmatisere muslimer, hvorfor borgerlige forsvar for kvinders rettigheder ikke kunne være andet end skalkeskjul for racisme og frikendelse af hvide mænds sexisme, der er mere udbredt, fordi der er mange flere af dem. Det var det, man blev indigneret over – ikke overgrebene.
Det samme med TV2s »Moskeerne bag sløret«. Man var i mindre grad opbragt over det, der blev sagt og den svindel, der foregår med offentlige midler, og at der findes ghettomiljøer, hvor den slags er dagligdag. Frem for alt var man indigneret over det, man så som seriens gedulgte og tendentiøse sensationsjournalistik, hvis formål var at sværte muslimer til og grave kløfterne mellem os og dem endnu dybere.
Senest var de Radikales nye værdiordfører, Zenia Stampe, i topform i Deadline, 1. april, hvor hun hævdede, at den virkelige sikkerhedstrussel ikke er islamisters terror, selv om de står for stort set al terror de sidste 15 år, men højreekstremister med deres racistiske og nationalistiske ideologi. Som bevis fremførte hun, at formanden for Danskernes Parti er en gammel nazist, der fantaserer om at dræbe en jøde, og at partiet nu har en busreklame, der åbenbart er det første skridt til en lukrativ mainstream karriere. Hvis Stampe virkelig ønsker at gå i rette med antisemitisme, kunne hun ellers bare opsøge mellemøstlige ghettomiljøer, hvor den slags stortrives også blandt dem, der ikke er videre radikale. Men hun tænkte nok snarere på almindelige danskere, der har for vane at labbe højrefløjsdemagogi i sig, fordi danskernes racisme åbenbart ligger og lurer lige under den pæne overflade.
I alle tre tilfælde er indignationen vendt på hovedet, så man kan kaste sig over dem, man elsker at hade: voldtægtsparate hvide mænd, elitens mediemanipulation og højrefanatikeres pervertering af ytringsfrihed.
Ambisjonene bak antologien er modig, skriver Brink.
For som redaktørerne selv skriver: ”konformitetsklausulen for anstændighed tilsiger, at man ikke må sige noget kritisk om dem, højrefløjen er kritisk overfor”. Men som redaktørerne også skriver, så kunne det tænkes, at de såkaldt anstændiges omsorg for svage minoriteter måske snarere skyldes et behov for at distancere sig selv fra højrefløjen og profilere selvgodhed, end et egentligt ønske om at gøre noget for at forbedre udsatte grupper situation. Altså, for at fremstå som et pænt og ordentligt menneske, undlader man at gå ind i vanskelige problemstillinger af kulturelt tilsnit.
Boken godtgjør også at de totalitære trekkene ved multikulturalisme faktisk skader noen i minoritetsmiljøene. Et eksempel som nevnes er den svensk-iranske forfatteren Athena Farrokhzads anmeldelse av Yahya Hassans diktsamling om vold, sosialt bedrageri og omsorgssvikt i minoritetsmiljøer. Farrokhzad var imidlertid mer opprørt over hva Hassans beretning angivelig kunne brukes til av høyrefløyen enn av selve saksforholdet. Hun skrev at hun av samme årsaker selv hadde latt være å gå ut offentlig med sine egne erfaringer med patriarkalsk vold.
– Det var altså mere skrækkeligt, hvad digtene kunne bruges til af en fløjpolitisk modstander end at tage fat i de problemer, der blev skildret i semi-fiktiv form i digtsamlingen.
Bokens formål er å gjøre opp med den politiske korrektheten som hemmer en fordomsfri debatt om integrasjonsproblemer og andre problemer som oppstår når forskjellige kulturer skal sameksistere, fortsetter Brink, som avslutter med å påpeke at motviljen mot å forholde seg til kulturelt betingede konflikter også får konsekvenser for medborgere i minoritetsmiljøene:
Man kan håbe, de lykkes, så det at kigge på kulturelt betingede konflikter i højere grad vil blive set som et udtryk for samfundssind og ønsket om at forbedre tilværelsen for nye såvel som gamle indbyggere i Danmark. I modsætning til i dag, hvor det overhovedet at forholde sig til integrationsudfordringer nærmest per automatik bliver affærdiget som fremmedfjendsk eller uordentligt. En affærdigelse, der gør, at ofrene for formørket antidemokratisk adfærd måske ikke får den hjælp og støtte, de som borgere i Danmark ellers synes at skulle være berettigede til.
Boken kan kjøpes fra det norske forlaget Trolltekst:
Multikulturalismens fælder – Mørklægning og moralisme i medier, forskning og politik
Redigeret af Mehmet Ümit Necef og Torben Bech Dyrberg
Forlaget Samfundslitteratur
319 sider
Pris: 249,00 kroner.