Efter et par årtiers slummer er kvindeforkæmperne i Kvinfo pludselig vågnet op til dåd. Jo,det er ganske vist. Ligestilling er afgørende for det danske samfund, lyder det fra Nina Groes, direktør i foreningen som replik til udbredelsen af kønsopdelt svømmeundervisning.
”Vi må som samfund aldrig gå ind og blåstemple social kontrol”, udtaler hun. Derfor er det en forkert udvikling, hvis piger og drenge, kvinder og mænd ikke kan bade sammen i offentlige svømmehaller.
Først troede jeg, det var en forsinket aprilsnar. Så at det var noget fra Rokokoposten. Men det man siger, er man selv, for det står i Aktuelt. Eller i dette tilfælde: Berlingske.
Vist kan man forstå motiverne for kønsopdelt svømning: at lokke flere muslimske piger til og få dem til at røre sig og måske få nye venner uden for familien, klanen eller Instagram. Men prisen er, at man styrker tendensen til, at unge piger ser ned på deres egen krop, sådan som islam forkynder mere end nogen anden indflydelsesrig religion i dag.
Mikael Jalving
Mit ikkeislamiske synspunkt er ligesom Angela Brinks her på bloggen, at kvinder er kvinder, før de er muslimer, ligesom mænd er mænd, før de er alt muligt andet, og at det har taget os en krig at forstå især det første. Kvindens krop er med andre ord ikke en container for skam, den er akkurat hendes krop, dvs. den fysiske manifestion af hendes selv. Frihed på vesterlandsk er fysisk, og den er åndelig, og det er denne dobbelthed, jeg forsøger at give videre til min syvårige datter, så hun forstår grundlaget for den frihedskultur, hun er født ind i.
Når kvindens krop misbilliges i forhold til mandens, rammer det begge aspekter af friheden, både det indre og det ydre. Og problemet er helt konkret, at muslimske piger internaliserer det religiøst sanktionerede overgreb på deres kropslige og åndelige frihed. Hvad er en burka? En nulstilling af kvindens selv. Hvad er et slør: En reduktion af hendes selv. Når piger går med burka eller slør reproducerer de denne strukturelle nedvurdering af dem selv. Separat svømme- og gymnastikundervisning er skridt i samme retning.
Det er den religiøst funderede dehumanisering, der gør haram til halal og livet i kødelig almindelighed til helligt liv. Helliggørelsen rummer problemet, i hvert fald her i Vesten, hvor vestlige værdier bør råde. Det er hellligegørelsen, som vi – de uhellige – må forsvare os imod.
Korrekt, der er forskel på, at private foreninger indfører særregler, og når det offentlige system gør det. Derfor kan man godt argumentere for, at Hovedstadens Svømmeklub kan disponere, som en vil. Men qua sin tilknytning til DGI har svømmeklubben formentlig opnået offentlige tilskud, så helt privat er kønsadskillelsen altså ikke. Samtidig skaber ordningen præcedens for, at danske folkeskoler, bløde som fransk nougat, følger efter med de samme hellige hensigter.
Derfor er det godt, at der har rejst sig en debat om denne ene svømmeklub. Og derfor er det en overraskelse at kunne konstatere, at Kvinfo er genopstået fra de døde. Tak til Nina Groes!
Artikkelen ble først publisert i Jyllands-Posten 3. mai 2016, og er gjengitt i sin helhet med forfatterens vennlige tillatelse.