Margrete Auken græder alt det, hun kan, og Jean-Claude Junker er fuld igen. Berlingske er gået i sort sammen med stort set samtlige danske medier plus David Trads, Mogens Lykketoft, DR1, DR2, P1, P2, P3, P4, P5, P6, TV 2, TV 2 News og hele fløderanden af public service.
Ingen af disse mennesker og medier aner, hvordan de skal overleve dagen i dag og i morgen efter Brexit, det er åbenbart lige til at tude over, for om lidt starter Tredje Verdenskrig, og pundet dør for øjnene af os, bedst som vi skulle til at gå på ferie.
Normalt siger alle disse dejlige og dygtige mennesker og medier samstemmende, at man skal tale ting op, men her gør de en undtagelse. Til bådene: WE ARE GOING DOWN!
Mikael Jalving
Imens har Liberal Alliance travlt med at undsige Lars Seier Christensen, der som bekendt har haft mere end en finger med i partiets undfangelse og overlevelse, fordi denne var lige lovlig glad for, at briterne var kloge nok til at stemme sig ud af Bruxelles til trods for, at både David Beckham og Stine Bosse og Marlene Wind og Per Nyholm og vistnok også Bjørn Elmquist advarede dem imod det.
Og se så Margrethe Vestager, EU-Kommissær, hvis du skulle have glemt det. For kommissæren er EU helt og aldeles identitetspolitisk. Jeg mener selv at have hørt og læst temmelig meget igennem tiden, men Margrethe Vesteagers reaktion på beskeden fra London tager nu alligevel prisen i solipsisme. EU har slugt damen med hud og hår. Hør blot, hvad hun udtaler til Berlingske:
”Det er mærkeligt, at man kan tale grimt om EU uden at tale grimt om sig selv, for EU er hverken mere eller mindre end os selv.”
Læs den lige igen. Giver den mening? Ja, i høj grad. Alarmerende mening. Margrethe Vestager ligefrem praler med, at hun ikke evner at skelne mellem fænomener og begreber, mellem forskellige magt- og demokratiniveauer. Hun er åndeligt og korporligt blevet identisk med EU og mener desuden, at alle partout har at adoptere hendes syner.
Sådan taler firmaets kvinde, 100 pct. Som min ven Andreas Junge skriver på Facebook i en kommentar til Vestagers udtalelse:
”Tænk at et menneske med så megen magt kan sige noget så grundlæggende solipsistisk og enfoldigt. Fordi Margrethe Vestager ikke kan kende forskel på sig selv og EU forestiller hun sig minsandten, at resten af verden må lide af samme sindssygdom. Det er normalt det sikreste tegn i en psykiatrisk diagnose. At patienten mener, at alle andre også må være sindssyge.”
Jeg skal lade psykiatrien ligge, men den politiske diagnose er ikke svær at stille: Den danske EU-kommissær forveksler illusion med den sociale virkelighed, som får flere og flere europæere til at modsætte sig fortsat masseindvandring, multikulturalisme og imperial bedrevidenhed. Læs gerne en akut analyse af den strukturelle baggrund for Brexit her.
Det ville være en underdrivelse at skrive, at Margrethe Vesteager uforvarende lever i en boble, afsondret fra den verden, de fleste andre må nøjes med, for hun er medskyldig i den daglige konstruktion af boblen. Hun lever ikke alene af den, men igennem den. Hun har internaliseret unionen som det eneste sande liv. Ikke blot vil hun ikke ud af boblen, hun benægter at der skulle findes en alternativ verden.
Vist så, debatten fortsætter derudad. Men alverdens krumspring kan ikke sløre, at det er nationen, der er på vej op, og Unionen, der er på vej ned. Jorden er ikke flad, men rund. Europa er ikke ét, men en flerhed af stater, kulturer og normer, som drager fordel af samarbejde, men ikke af forløjet enhed, kæft, trit og retning.
Her må jeg bare sige tak! Tak til briterne, tak til dømmekraften og mådeholdet.
Hvad der så kommer til at ske, kan ingen sige med sikkerhed. Men ballet er åbnet igen.
Artikkelen ble først publisert i Jyllands-Posten 27. juni 2016, og er gjengitt i sin helhet med forfatterens vennlige tillatelse.