Vi hører stadig at morsmålsundervisning styrker elever med innvandrerbakgrunns skoleprestasjoner. Men stemmer det? En doktorgradsavhandling fra forskeren Jalal El Derbas tyder ikke på det. I stedet bruker arabiskspråklige gutter arabisk til seksuell, religiøs og rasistisk sjikane av medelever og lærere i undervisningen. Det er særlig jenter, somaliere og etnisk danske lærere som utsettes for guttenes grove sjikane, melder Berlingske Tidende.
El Derbas har palestinesisk bakgrunn og underviser i arabisk og interkulturell kommunikasjon ved Senter for Midtøstenstudier på Syddansk Universitet. Han har foretatt en feltstudie på to grunnskoler med overvekt av elever med innvandringsbakgrun i aldersgruppen 12-13 år og ble sjokkert over det han fant.
»Gider du godt lige at sætte dig derhen – nu?«
Den midaldrende mandlige skolelærer er blevet træt af den arabiske drengs mange afbrydelser af gruppearbejdet og vil flytte ham væk fra de tre andre arabiske drenge i gruppen. Men drengen er ikke til sinds at parere ordre, og en diskussion mellem drengen og læreren følger. Til sidst giver drengen dog op og begynder at pakke sine ting sammen for at skifte plads.
»Airy f’immak,« siger drengen. Det er arabisk og betyder »min pik i din mor«.
»Så kommer jeg hen og hjælper dig,« siger læreren. Han er dansk og har derfor ikke opfattet drengens fornærmelse.
»Kol khara,« fortsætter drengen. Det betyder »æd lort«.
Drengen forlader derefter bordet.
Hensikten med feltstudien var å finne ut av hvorfor tospråklige, særlig gutter, fortsetter å ligge så langt etter sine danske medelever i utdannelsessystemet, og El Derbas ville derfor kartlegge hvordan de bruker tiden sin i klassen. Det ble gjennomført videoopptak av elevene gjennom fem måneder, og opptakene ga forskeren et innblikk de aktuelle guttenes hierarkiske strukturer, seksuell og religiøs sjikane, mobbing og rasisme. Og El Derbas fastslår at guttenes arabiske morsmål spiller en sentral rolle:
»Jeg kunne se, at eleverne brugte arabisk som en hemmelig kode, og de brugte kun sproget negativt til at forstyrre skolearbejdet. Hvis man som elev ikke ville lave sin skoleopgave, skiftede man bare til kodesprog og talte arabisk. Skolerne var meget fleksible og gav eleverne lov til at bruge arabisk både inde i klasseværelset og udenfor. Men denne frihed medførte bare, at eleverne skiftede fra dansk til arabisk, hvis de var ved at komme op at toppes, og hvis der var en lærer i nærheden, som ikke måtte forstå, hvad de sagde,« fortæller Jalal El Derbas.
Morsmålsundervisning hevdes å være viktig fordi det angivelig setter elevene i stand til å lære seg begreper og nye akademiske ferdigheter. I 2002 avksaffet imidlertid den daværende borgerlige regjeringen statsstøtten til slik undervisning og avskaffet samtidig kommunenes plikt til å tilby morsmålsundervisningen.
El Derbas avhandling viser at de arabiskspråklige guttene utelukkende bruker morsmålet negativt og slett ikke til skolearbeid. Selv etter å ha observert elevenes kommunikasjon i over en time, er det ikke mulig å finne ut hva slags time de har, for de i det hele tatt ikke med undervisningsmaterialet.
Opptakene avslører også at de arabiske guttene føler at de har høyere rang enn jenter og særlig somaliske elever, og bruker grov seksuell og rasistisk sjikane for å fremheve egen «overhøyhet». All mobbingen foregår på arabisk. El Derbas mener hierarkiet skaper et svært voldelig miljø:
»Al mobning foregår på arabisk. Alle de grimme og onde ord bliver sagt på arabisk. De arabiske drenges hierarki skaber et meget voldeligt miljø. Jeg har videooptagelser af grov seksuel chikane mod arabiske piger, og jeg har filmet sekvenser, hvor arabiske drenge mobber en somalisk dreng på en virkelig ækel måde. Du kan se tårerne i hans øjne. De ødelægger ham. Det er meget voldsomt,« fortæller Jalal El Derbas.
Lærerne forstår naturligvis ikke det som blir sagt og de brukes av de unge, arabiske guttene som brikker i et spill. El Derbas beskriver de aktuelle guttenes hierarkiske struktur som en eksplosiv blanding av religiøse stridigheter og de øvrige stridighetene i den arabiske verden. Sunnimuslimske elever utgjør et betydelig flertall på de to skolene og de ser ned på shiamuslimer. En shiamuslimsk lærer blir kalt «satan» og «heks», mens de sunnimuslimske lærerne blir behandlet med respekt. De minst respekterte er etnisk danske lærere, som omtales i degraderende og ydmykende vendinger.
El Derbas sier til Berlingske at det har vært forstemmende å oppleve hvordan de arabiske guttene misbruker sine sjanser til å få seg en utdannelse og således oppnå suksess i resten av livet.
– En del forskning fokuserer på at tospråklige elever blir diskriminert i den danske skolen, som blir beskyldt for å marginalisere disse elevene og indirekte tvinge dem til å bli «ballademakere», sier han.
Selv så han absolutt ingen tegn på at skolene marginaliserer eller diskriminerer tospråklige elever.
Han foreslår flere tiltak for å løse situasjonen. Et er å gi elevene faglige tekster på morsmålet for å lære dem å arbeide med språket på en mer positiv måte. Deretter må man få foreldrene til å engasjere seg. De arabiske elevenes foreldre er stort sett fraværende og stiller sjelden på foreldremøter eller utviklingssamtaler. El Derbas mener også at foreldrene til de aktuelle elevene burde skifte på å være tilstede i klasserommet for å observere hvordan barna deres ter seg. – Flesteparten av dem er jo hverken i jobb eller under utdannelse, forklarer han og påpeker at ingen foreldre vil akseptere en slik oppførsel som de arabiske guttene utviser.
Han understreger, at det negative indtryk, som han fik af elevernes skolegang på de pågældende skoler, kan hænge sammen med, at de to skoler har en majoritet af tosprogede elever, og at eleverne kommer fra ghettoområder. Tosprogede elever på andre skoler kan præstere langt mere positivt.
Ansvarlig for PISA-testene for minoritetselever, professor Niels Egelund ved Danmarks Pedagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet, mener El Derbas opplysninger er «forferdelige». Den aktuelle PISA-rapporten viste at både første- og andregenerasjons innvandrere – og da særlig gutter og jenter fra arabiske/islamske land – gjør det vesentlig dårligere enn etnisk danske medelever.
»Vi har også set på, hvem der ligger helt i bunden, og det er de arabiske drenge og til dels også pigerne. Når vi ser på deres testresultater og afgangsprøver, er der ingen tvivl om, at det er nogle af de dårligst fungerende i skolen,« siger Niels Egelund.
I 2014 offentliggjorde Danmarks statistiske byrå for første gang karakterene til elever med innvandrer- eller etterkommerbakgrunn i grunnskolen i perioden 2009-2013. Det viste at det var er liten forandring i det markante gapet mellom karakterene til etnisk danske elever og innvandrere eller etterkommere med ikke-vestlige bakgrunn som viste seg i den ovennevnte PISA-undersøkelsen i 2000.
Mens en etnisk dansk gutt har et karaktergjennomsnitt på 6,4 på avgangsprøver, har ikke-vestlige innvandrergutter et gjennomsnitt på 4,5. For jenter er gjennomsnittet hhv. 7,0 og 4,9.
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College betegner en forskel på to karakterpoint som en overraskende stor forskel, som det er nødvendigt at få ændret på for at undgå, at børn fra indvandrer- og efterkommerfamilier bliver tabere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet.
Han mener, at der er behov for gennemgribende ændringer i undervisningen i folkeskolen.
”Man har fejlagtigt betragtet børnenes vanskeligheder i skolen som en kulturel udfordring. Det har på mange skoler ført til en misforstået pædagogik, hvor man har forklaret nogle etniske gruppers problemer med kulturelle forklaringer.
Men man skal i stedet gøre det til en faglig udfordring. Uagtet hvilken baggrund man har, skal der opstilles konkrete faglige mål og krav til børnenes skolegang,” siger Andreas Rasch-Christensen, som også opfordrer til at gøre elevernes sproglige udvikling til en topprioritet og til at uddanne lærere, der har specifikke kompetencer til at forstå elevernes sproglige baggrund fra elevernes modersmål.
Egelund måtte konstatere at situasjonen var uforandret siden PISA 2000.
– Det er trist at alt som allerede er iverksatt med utdannelse av språkveiledere, opprettelse av språksentre og kurs i interkulturell pedagogikk enda ikke har fått noen effekt, sa han til Jyllands-Posten.
Statistikken viste også at det er stor forskjell blant elvene med ikke-vestlig bakgrunn etter hvilket land de kommer fra. Elever med bakgrunn fra Vietnam klarer seg bedre enn etnisk danske barn, mens etterkommere av tyrkiske og libanesiske innvandrere klarer seg dårligst. Dette siste vakte bekymring blant utdannelsesforskere fordi disse er barn av de to største innvandrergruppene i Danmark.
Resultatet af Jalal El Derbas’ ph.d.-afhandling kommer ikke bag på Lise Egholm, som i 18 år var skoleleder på Rådmandsgades Skole i København, der har mange tosprogede elever.
»Jeg siger ikke, at alle de arabiske børn gjorde grimme ting, men lige præcis dét der med at mønte arabisk nedsættende ord på somaliere og piger, hørte vi jævnligt. Vi var meget efter det, for dengang var gruppen af arabisktalende børn den største på skolen, og de ord som på arabisk betyder luder og knep din mor, kunne de alle sammen,« siger Lise Egholm, der har været pensioneret siden 2013.
Professor Anne Holmen fra Københavns Universitet mener, at ph.d-afhandlingen giver et indblik i det tidsspilde, der foregik på de to skoler.
»Eleverne spilder deres tid, og de fylder tiden ud med at drille hinanden. Vi er nødt til at få udviklet pædagogikken, så vi kan trække på alle børns ressourcer. Det handler om måden, man bruger arabisk på i skolen, men det handler også om måden, man laver pædagogiske aktiviteter på. Der er behov for mere lærerstyrede aktiviteter,« siger Anne Holmen, der også anbefaler regulær modersmålsundervisning, så børnene får ordentlige læsefærdigheder og får styrket deres ordforråd på deres modersmål.
Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, mener også, at man burde give de tosprogede elever modersmålsundervisning, så de kan bruge deres modersmål på en anden og bedre måde.
Hvad skal en lærer gøre, hvis eleverne siger noget på et sprog, han ikke forstår?
»Jeg ved det simpelthen ikke. Jeg bliver dig svar skyldig. Derfor har vi også så meget brug for denne type undersøgelser, der fortæller, hvad der sker i klasseværelserne mellem eleverne og mellem elev og lærer. Det er en utrolig værdifuld viden for os,« siger Anders Bondo.