Min «gale sang» har fått et kor, og det er uhyggelig, mener Per Fugelli (altså dere lesere av rights.no er ikke minst dette koret). Alle som har fulgt noe med Fugelli siste årene, har merket seg at hans innsikt og argumentasjon aldri følges av fakta. Det er og blir følelser som roper fra linjene hans. Han er gårsdagens mann, som jeg skrev i Dagbladet, men han har et kor, definitivt. Koret er ikke minst alle dem som ikke kan få nok av ABBs handlinger, og som stadig knytter dem til en kristen mann og en mann på høyrefløyen, aller helst i armkroken til FrP.
Katrine Winkel Holm er en klok dame, velinformert, faktaorientert og selvtenkende. Hun har fått nok av mytene som et visst segment i samfunnet vårt har skapt. Med hennes tillatelse kan vi publisere denne eminente kronikken fra Jyllands-Posten. Jeg vil oppfordre våre lesere til å spre den best og mest mulig i sosiale medier. Nok er nok hva gjelder ABB-misbruket.
Breivik er ikke højrefløjens svar på islams terrorister
Drop én gang for alle myten om Breivik som en kristen højrefløjs-terrorist.
Muslimerne har jihadisterne. Vi kristne har Anders Breivik.
Igen og igen præsenteres vi for denne parallel. Igen og igen forsøger islam-apologeterne at relativisere islams voldelige DNA ved at trække Anders Breivik frem som en konservativ-kristen figur.
Senest har Søren Pind underholdt Politikens læsere om, at jeg, Eva Selsing og i det hele taget ”højrefløjen” kan anspore ”Breivik-typer” til at foretage Breivik-lignende handlinger.
Påstanden bliver ikke rigtigere af at blive gentaget.
Lad os opregne nogle facts:
- Breivik var ikke kristen og udførte, i modsætning til islamiske terrorister, ikke sin voldsdåd med udgangspunkt i nogen hellig tekst. Tværtimod har han udtrykt foragt for Jesus og beundring for den gammelhedenske gud, Odin.Med hans egne ord: ”Der er få ting i verden som er mere patetisk end Jesus-skikkelsen”.
- Breivik er ikke gennemført anti-islamisk. Tværtimod overvejede han i sit manifest et strategisk samarbejde med Al Quedas jihadister. Et samarbejde, der ifølge ham kunne «vise sig fordelagtig for begge parter, for ”vi har et fælles mål» (!).
- Breivik kaldte sin terrorhandling for en martyr-operation. Dermed anvendte han den islamiske betydning af ordet ”martyr”: En, der slår andre ihjel. Ikke den kristne betydning: En, der lader sig slå ihjel for sin tros skyld.
- Breivik var ikke en del af en bevægelse, hverken nationalt eller internationalt. Den tempelridderorden, som han fablede om, og hævdede at være leder af og ”skarpretter” i, eksisterede kun i hans eget hoved. Tiden op til terrorangrebet tilbragte han da også i dyb isolation på sit værelse hjemme hos sin mor.
- Breivik ønskede en revolution, der væltede det nuværende norske kongehus. I stedet skulle en ny regent, rekrutteret fra ”Vogternes Råd”, indsættes. Afgørende kvalifikation var, at regentens gener, dvs. dokumentation for, at han nedstammede fra middelalderkongererne Olav den Hellige eller Harald Hårfager. Breivik mente selv, at han havde gode chancer for at blive ny regent. I så fald ville han tage kongenavnet Sigurd Korsfarer II.
- Breivik var meget optaget af gener, renhed og smittefare og mente at nordmændene med de rette gener skulle samles i reservater. På baggrund af alt dette kan det ikke undre, at det første psykiaterhold, der undersøgte ham, karakteriserede hans tanker som del af ”et bizart, paranoidt vrangforestillingssystem” og betegnede ham selv som psykotisk.
Breivik var med andre ord bindegal, og i øvrigt dybt isoleret fra den islamkritiske strømning i Vesten. Dertil var han i besiddelse af en stor og voldsom foragt for alt, hvad kristne og konservative sætter højt. At fremstille Breivik som en konservativ ”højrefløjsfigur” er derfor totalt meningsløst og vidner om almindelig uvidenhed.
Når Søren Pind så oven i købet hævder, at fredelige og frihedselskende islamkritikere som jeg, Eva Selsing og andre kan inspirere ”Breivik-typer” fordi vi har angrebet Pinds forsøg på fortrængning af truslen fra islam, bliver det totalt meningsforladt.
Drop dog den Breivik-myte, der er blevet bygget op for at shame islamkritkere.
Og indse at fraværet af terror begået i Jesu navn ikke er tilfældigt.
Verdens første hippi og pasifist.
Ny Testamente giver simpelthen ikke mulighed for at legitimere vold i Guds navn, mens det med Koranen er en helt anden sag. Koranens sura 9, 5, ”Dræb dem, hvor I finder dem” er bedre for en terrorist at arbejde med en Matthæus’ 28.19 «Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, i det I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn».