Pengetrærne i flere land er i ferd med å visne på rot og Danmark er intet unntak. I desember 2015 viste Finansministeriets rapport Økonomisk redegjørelse at antallet som lever av offentlige velferdsytelser er nesten like stort som antallet som jobber i full stilling. Det vil si at nesten hver eneste person som jobber heltid, forsørger en person som ikke gjør det.
»Vi har mere end 2,1 million danskere, som forsørges af staten. Det er et alt for højt tal, som viser, at vi har en unødvendig byrde på de arbejdende danskere. Byrden bæres i form af OECD’s højeste skatter,« siger Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom i Cepos.
Regner man det samlede antal beskæftigede i Danmark sammen til fuldtidsbeskæftigede, så er der i alt 2,180 millioner personer i fuldtidsbeskæftigelse. Til sammenligning er der 2,147 millioner, der på en eller anden måde forsørges af staten. Det svarer til, at der er 101 danskere med et fuldtidsjob for hver 100 danskere på forsørgelse.
Det er naturligvis en uholdbar situasjon, så den danske regjeringen – som så mange andre – er blitt nødt til å foreta nedskjæringer i offentlige ytelser. Man har følgelig satt et tak på hvor mye en person som er fulltidsledig kan motta. I tillegg er det innført en 225-timersregel, som betyr at det kan kuttes i trygdeoverføringene til arbeidsledige som ikke har hatt minst 225 timers – hvilket tilsvarer hele 6 av årets 52 uker i full stilling – lønnet arbeid i løpet av et år.
Det går jaggu ikke an!
Den solidariske venstresiden tro følgelig til med en demonstrasjon under parolen: Ja til Velferd – Nei til fattigdom:
Vi vil have velfærd
Vi siger nej til fattigdom
Vi vil have politikere, der behandler folk anstændigt
Vi vil have ordentlige livsvilkår
Og vi vil have det nu
Javisst, alle vil jo det. Men det er nå en gang sånn at dersom man vil ha velferd, så er det noen som først må jobbe og deretter betale sine skatter og avgifter for å finansiere det hele. Og hvem skal gjøre det, mon tro?
Fordi den spenstige radiokanalen Radio24syv allierte seg med en driftig entrepenør og oppsøkte Vi vil ha-demonstrasjonen, har vi fått svaret: det er ikke våre solidariske venner, i alle fall. Er du helt teit, eller? Det har de dessuten ikke tid til heller, stakkars, for det er tross alt hardt arbeid å reke rundt på gaten med plakater med «Rasismefri by» på og å dele ut reklamebrosjyrer for Internasjonale Sosialister™ samtidig som man demonstrerer for alles rett til høye velferdsytelser. Multitasking på høyt nivå, så å si.
Kim Møller på Uriasposten har transkribert ordvekslingen mellom yrkesdemonstrantene og driftsjef Haydar Mohammed, som møtte opp bevæpnet med noe så uhyrlig som jobbtilbud til det velferdstrengende fattigfolket:
Haydar Mohammed, TM Service: Du er studerende.
Racismefri by-aktivist: Ja.
Haydar Mohammed: Har du et job?
Racismefri by-aktivist: Ja, det har jeg. Eller lige nu har jeg ikke, men jeg søger med lys og lygte.
Haydar Mohammed: Men kunne du tænke dig at få et arbejde?
Racismefri by-aktivist: Ja, selvfølgelig.
Haydar Mohammed: Jeg kan tilbyde dig et arbejde.
Racismefri by-aktivist: Nå. Hvad for noget?
Haydar Mohammed: Jeg mangler rigtig mange taxachauffører.
Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke noget kørekort.
Haydar Mohammed: Det finder vi ud af.
Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke ønske om at køre taxa.
Haydar Mohammed: Du har ikke ønske?
Racismefri by-aktivist: Jeg har ikke ønske om at køre bil faktisk.
Haydar Mohammed: Du har ikke ønske om at køre bil? Okay.
Over til de Internasjonale Sosialister™:
Haydar Mohammed, TM Service: Så kan vi lave en byttehandel. Så deler du også nogle af mine brochurer ud.
Jesper Juul Mikkelsen, Internationale Socialister: Det kommer sgu meget an på, hvad det er.
Haydar Mohammed: Jeg mangler rigtig mange taxachauffører. Jeg er herude for at finde nogle, der har lyst til at køre taxa.
Jesper Juul Mikkelsen: Nå! Men det er nogle hårde arbejdstider.
Haydar Mohammed: Det synes jeg ikke, for vi er meget fleksible ude ved os. Det synes jeg ikke.
Jesper Juul Mikkelsen: Jo. Det kan godt være. Men altså. Jeg ved, hvornår jeg selv tager taxa. Jeg tager taxa, når det er sent om aftenen. Jeg har tit tænkt på, at det må være hårdt at være taxachauffør.
Ja, det har han nok. Det er derfor det kalles arbeidsplass, ikke fritidssyssel.
Bliv i velferdsfreden og have a nice smiledag!