På grunn av den enorme migrantstrømmen til Europa i 2015 og 2016, innførte blant andre Norge, Sverige, Danmark og Østterrike midlertidig grensekontroll. Denne reguleres av Schengenavtalen og er tidsbegrenset til maksimalt åtte måneder av gangen. Midlertidig grensekontroll kan bare forlenges to ganger, og således maksimalt vare i to år.
I går uttalte følgelig EUS flykningekommisær Dimitris Avramopoulos at EU ikke vil akseptere at medlemsland opprettholder den midlertidig grensekontrollen, som for flere lands vedkommende må avsluttes 12. november.
Samtidig fremgår det at EU-kommisjonen, med Avrampoulus i spissen, arbeider for å endre regelverket, slik at grensekontroll i prinsippet kan innføres uten tidsmessige begrensninger.
Det er Frankrike og Tyskland som skal ha presset frem revisjonen, og de har blant andre Danmark i ryggen.
I Folketingssalen svarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) igen:
Regeringen har besluttet at forlænge grænsekontrollen, fordi det er nødvendigt. Og sådan vil det være. Jeg kan jo ikke her stå og tage stilling til, hvad der så skal ske, når de seks måneder er gået. Man kunne have det håb, at det ikke længere var nødvendigt. Men det er nu et ret spinkelt håb, for vi har den politiske vurdering, at så længe der ikke er styr på EU’s ydre grænser, så skal vi opretholde grænsekontrol,« sagde Løkke.
Og efter et møde med Avramopoulos få dage senere, supplerede udlændingeminister Inger Støjberg (V):
»Vi lever nu engang i den virkelige verden, og i den virkelige verden er der efter min mening behov for grænsekontrol, lige så længe der ikke er styr på de ydre grænser,« sagde Støjberg, der ifølge Altinget kaldte det »en utopi« at tro, at der ville komme styr på de ydre grænser indenfor det næste halve år.
Frankrike og Tyskland skal ha stilt direkte krav til EU-kommisjonen om å etablere mer fleksible regler for grensekontroll. EU-kommisjonen har svart med å iverksette en revidering av eksisterende bestemmelser om innføring av grensekontroll utfra risikoen for terrorisme, melder Jyllands-Posten.
Øvelsen går ud på at trække denne terror-begrundelse »fri« af det, som en kilde med kendskab til processen betegner som »en gråzone«. Og dermed altså gøre den direkte anvendelige for de lande, der ønsker grænsekontrol på længere sigt.
»I princippet kan det så være uden bagkant,« siger en kilde, der dog understreger, at EU-Kommissionen stadig arbejder på den konkrete udformning af modellen.
En anden måde at gøre kontrollen mere »fleksibel« på kan være at give mulighed for graduerede former for grænsekontrol, i den forstand at landene kan få nemmere ved at indføre eksempelvis stikprøvekontrol end systematisk kontrol. I dag er det et spørgsmål om enten-eller, når EU vurderer anmodningerne.