Det nytter ikke lengre å benekte problemene politisk ledelse har skapt ved ikke å ha innvandringspolitisk magemål, ei heller forståelse av de enorme kulturforskjellene mellom det frisinnede, tolerante Europa versus hard, islamsk stammekultur.
Vi har fått alt – typisk samlet i gettoer: Massivt med kvinneundertrykking, knallhard sosial kontroll overfor jenter, kollektivistiske ekteskap, kjønnslemlestelse, religiøs/islamsk undertrykkelse av den personlige friheten, hat mot de «vantro», stamme- og klanfeider, enorm arbeidsløshet grunnet manglende evne og vilje til å bidra, enorme trygdeutgifter – og det hele toppet med massivt med narkotika, kriminalitet og voldskriminaltet.
I det hele tatt går det ikke an å benekte de åpenbare realitetene: Millioner har tatt seg til Vest-Europa, Norge inklusiv, og de kom ikke for å bli en del av oss. Tvert om. De mente de var i sin rett til å komme til en gratis lunsj, og dertil menneskelig snu ryggen til et vertskap de forakter. De siste 40 årenes politikk har vært en vandrende katastrofe.
Danmark har fått det som ble spådd
Det er også en kjensgjerning at når problemene er så åpenbare at de ikke lenger kan avfeies, er det som regel for sent å rydde opp, i alle fall på en god måte. Det vil si en akseptabel demokratisk måte, med for eksempel generell likebehandling av borgere. Det er her Danmark er nå: man er rede til å bryte dette grunnprinsippet i statsdannelsen. Detaljene får vi i morgen. Da skal Lars Løkke Rasmussen, statsminister for Venstre, presentere tiltakene for å ta Danmark tilbake: «Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030», heter planen.
Berlingske (betalingsmur) hadde et lengre intervju med statsministeren sist helg. Før vi ser nærmere på hva statsminister Løkke Rasmussen har å fortelle oss, skal vi ta et tilbakeblikk, og ha i mente dette med «når problemene er åpenbare for enhver, er det litt vel sent…»
I 1999 stod en mann frem i Jyllands-Posten. Demografen Poul Matthiessen advarte kraftig mot at Midtøstens verdier ville etablere seg i Danmark. Poul Chr. Matthiessen advarte i Jyllands-Posten 29. august om en kulturell omveltning. Den høye innvandringen fører til at integreringsprosessene går i stå. Kultur og religion flytter med folk, og ikke minst religion (islam) blir en sterk identitetsmarkør, særlig blant de unge. Innvandringen vil derfor forandre Danmark, sa Matthiesen.
Vil islam bli verdsliggjort, eller vil islam holde fast ved tradisjoner og kanskje utvikle seg i mer konservativ retning, tenkte Matthiessen høyt, og resonnerte videre: Islam vil sannsynligvis kreve respekt for sin religion, tradisjoner og skikker dess flere tilhengere religionen får. Matthiessen advarte mot et «kulturelt sammenstøt».
Seks år senere advarte Matthiessen igjen i Jyllands-Posten, nå med et ytterligere forsterket fokus på frihetsverdiene, ikke minst kvinners likestilling, igjen opp mot islam og den demografiske eksplosjonen han så komme på den andre siden av Middelhavet.
Matthiessen pekte på det betydelige innvandringspresset dette vil legge på Europa, og henviste så til FNs rapporter om Den arabiske ligaen tidlig på 2000-tallet. Den manglende utviklingen sosialt i den arabiske verden, særlig grunnet mangel på likestilling, bekymret ham: «Det er i denne sammenheng ikke langt fra Midtøsten til Danmark.»
Advarslene fortsatte i 2015, migrasjons-kriseåret. Tidlig dette året advarte han om at det antallet vi da så komme, bare var «et skulvp» i forhold til hva som kunne komme. Da høsten kom, leverte han denne fakkelen:
– Europas politikere står ved en skillevei. Hvis de stadig vil adlyde de internasjonale konvensjoner og fortsette den nåværende innvandringspolitikk, kommer man til å oppleve en endring av befolkningens sammensetning, som kan medføre en voldsom økonomisk, sosial og kulturell oppsplittelse, skriver den anerkjente danske demografen og professoren Poul Christian Matthiessen i Berlingske.
Ikke en eneste politiker i Skandinavia som er lesekyndig kan i dag hjemme seg bak at de ikke visste, ikke forstod, at de er overrasket, ja, rett og slett sjokkerte over utviklingen vi nå i 2018 ser resultatene av. Som Aps Gahr Støre, som nå endelig har forstått at æreskulturens sosiale kontroll faktisk er et faktum på norsk jord – og nå skal det handels, må vite!
Se intervjuet med norskpakistanske Jeanette om sosial kontroll og arrangerte ekteskap.
Matthiessen var én av dem som advarte. Vi er mange andre som har gjort det samme – for stort sett døve politiske ører, og med en bataljon innvandringsliberalere konstant på nakken. (De er det for øvrig blitt ganske tyste siste året. monn tro hvorfor?)
Danmark kan bli redningen vår
Da er vi tilbake til Løkke Rasmussen. I årevis har det vært snakket om problemene med gettoene, som dertil brer om seg. Berlingskes journalist klarer ikke å vende tankene i hodet sitt: Han henger i det gamle tankesettet, mens Løkke Rasmussen har tatt innover seg virkeligheten, og derav innsett at tiltakene som må til er av tøff kaliber. Han vil regulere menneskers bosetting.
Problemer med ghettoer har jo været italesat i mange år, uden at de er blevet løst. Hvad får dig til at tro, det vil lykkes denne gang?
»Fordi der ikke før har været sat tilstrækkelig handling bag ordene. Dét, at problemer har eksisteret længe og ikke er blevet løst, skal jo ikke være et argument for ikke at løse dem i morgen. Dét, vi gør på torsdag, vil være ret historisk. Jeg er ret sikker på, at det ville være noget, man havde slået fingrene rigtigt meget på, hvis man havde gjort det for ti år siden. Tanken om, at man i forhold til bestemte boligområder siger, at vi går ind og styrer beboersammensætningen og sætter regler for, hvem der kan flytte ind, tror jeg ikke, vi kunne have gjort for ti år siden. Men jeg tror, der er kommet en bredere erkendelse af, at det her går ikke længere (vår uthevelse).«
Ja, akkurat som Aftenpostens Harald Stanghelle sa det i fjor sommer, da avisen lanserte et bilag om sosial kontroll: Dette kunne vi ikke gjort «for ti år siden».
Det er umulig å se for seg en Solberg eller en Støre våge å nærme seg slike tanker som Løkke Rasmussen smeller i bordet for Berlingske.
Toleransens tid er forbi?
Barn og kvinner uten danskkunnskap, er en nøkkel for å forstå hva som har gått galt, mener Løkke Rasmussen.
Ja, hva var det Matthiessen sa i 1999, 2005 og 2015?
Løkke Rasmussen peker på «samfunnskontrakten» som mange ikke-vestlige bryter. Han peker på «sammenhengskraften» som presses av verdier som ikke hører hjemme i et fritt, åpent og liberalt demokrati.
«Værdimæssigt er det en udfordring, det udfordrer sammenhængskraften. Og det er ikke et slogan, nej, det er en realitet. Dette samfund, der er bygget op over århundreder, bygger på en ikke nedfældet kontrakt over, hvilket land vi er, og vi har udviklet ufatteligt mange ting med afsæt i det.«
Når statsministeren bliver bedt om at komme med konkrete eksempler på konsekvenserne af dét, han betegner som et brud med samfundskontrakten, peger han på børnene og de unge.
Statsministeren peker også på landsfaderen bak det gode, samlende Danmark, Gruntvig. At man eksempelvis sendte barna på skolen for at de skulle oppdras til en dag å klare seg selv og bli en deltakende part i samfunnet. Så smeller statsministeren til:
»Når man så pludselig oplever, at motivet vendes rundt, og man formørker i stedet for at oplyse, så rusker det i det hele.«
Formørker, ikke snaut, men helt på sin plass. Ser vi et Danmark som nå reiser seg og ikke lenger aksepterer toleranse for det intolerante?
Kan «ikke sitte å se på»
Løkke Rasmussen fortsetter med barna, som ofte får en dårlig start i livet:
»Jeg har som liberal det udgangspunkt, at det er forældrenes ansvar at opdrage deres børn. Hvis der er forældre, der ønsker at indrette sig på en måde, hvor man selv opdrager sine børn de første år uden en institution, så er det fint. Men det hviler igen på en naturlig forudsætning om, at man opdrager godt, og man opdrager til Danmark. Når vi så ser børn, der løber rundt i boligområder, hvor mødrene ikke behersker det danske sprog, som ikke nødvendigvis er det, der bliver talt på gaden, får vi nogle børn, der får en dårlig start på livet, fordi de starter i folkeskolen uden at have tilstrækkelige sprogkundskaber,« siger han:
»Det kan man ikke sidde og se på.«
Det kan være at den danske regjeringen vil tvinge barn av innvandrere inn i barnehagene.
Det kunne lugte af, at I på visse områder vil lave forskelsbehandling. Erkender du, at det er dét, I vil?
»Det erkender jeg fuldt ud. Det er klart, at vi skal respektere både grundlov og alle mulige internationale forpligtelser og ikke bare frit kan diskriminere. Men dét, som er omdrejningspunktet, og som vi har brugt mange kræfter på, er at sige: Jamen, har vi mulighed for proportionalt at diskriminere, forskelsbehandle, med afsæt i objektive kriterier? Og ja, det har vi,« siger Lars Løkke Rasmussen:
»Det har en negativ prognose for sig at blive født ind i et af de boligområder. Derfor vil det også være legitimt, at vi håndterer børn i sådanne boligområder anderledes, end vi håndterer alle børn i Danmark.«
Men det er en helt ny tilgang til tingene?
»Det er 100 procent en ny tilgang til det.«
Strider forskelsbehandlingen ikke imod mange af de ting, vi har bygget Danmark op på som frihed og lighed?
»Jo, men det er dilemmaet. Jo, det er det korte svar.«
Er vi på overtid?
Journalisten fortsetter i samme gamle tankesett, mens Løkke Rasmussen peker på et Danmark med områder som går i stykker:
Kan det så ikke være en glidebane?
»Nej, fordi alting hviler til alle tider på nogle forudsætninger. Demokratiet faldt heller ikke ned fra himlen en dag, og så gik vi fra diktatur til demokrati. Forud for det lå en lang, lang folkeoplysningstradition. Ethvert samfund hviler på nogle forudsætninger, og det vi oplever i disse år er, at de værdimæssige forudsætninger, som Danmark er etableret på, og som spillereglerne derfor er vedtaget på, krakelerer. Ikke i hele Danmark, men i dele af Danmark (vår utheving).«
Regjeringen kan også komme til å høyne straffer for kriminalitet betydelig i gettoene, for å forebygge, og for å gjøre det mindre attraktivt for kriminelle å flytte inn. Det kan bli doble straffer for eksempelvis hærverk, narkotikasalg og -bruk og innbrudd. Det kan bli såkalte «skjerpede soner» der dette gjøres (betalingsmur, offentliggjort 28. februar).
Løkke Rasmussen kan ha vært på studietur i tapte territorier ved Paris og Brussel. Han ser skriften på veggen om det ikke handels nå. Det er siste sjanse:
»Ser man på Danmark og de belastede ghettoområder og holder dem op imod, hvad man ser i hjørner af Bruxelles og Paris, så har vi stadig en chance for at lægge arm med det, men det kan ikke længere håndteres med almindelige politikker,« siger statsministeren:
»Det er fem minutter i tolv.«
Spørsmålet er vel om Danmark og Norge, for ikke å snakke om Sverige, allerede er på overtid. Til å rydde opp på en god måte. Hva vil reaksjonene blant de hardkokte i moskémiljøene og de kriminelle bandene bli? Er denne gettoplanen en første realitetstest av potensialet for voldelige reaksjoner? Det ville ikke forundre om sistnevnte har blitt diskutert på statsministerens kammers under prosessen med å jobbe frem tiltak som skal monne: blir det opptøyer, voldshandlinger?
Den danske regjeringen er modig nå. Den tar sivilisasjonssammenstøtet på ramme alvor. Vår regjering er ikke i nærheten av disse tankene. I alle fall ikke offentlig.