æreskultur

Hver fjerde vil følge religiøse lover

Andelen unge ikke-vestlige innvandrere som betegner seg som demokratiske faller, mens hver fjerde er parat til å tilsidesette dansk lov til fordel for "andre religiøse og kulturelle lover".

København kommunes Integrasjonsbarometer for 2017, som undersøker holdninger blant ikke-vestlige innvandrere og etterkommere, viser at det går trått med integreringen.

Andelen unge ikke-vestlige i aldersgruppen 18-29 år som betegner seg som demokratiske har falt i 2017, mens en større andel (27 prosent) er parate til å tilsidesette dansk lovgiving for «andre religiøse og kulturelle lover».

Flere støtter religiøse lover og tradisjoner

– Det er en skuffende utvikling, sier politisk ordfører for Socialdemokraterne i København Jonas Bjørn Jensen til Danmarks Radio.

I undersøkelsen har kommunen spurt unge ikke-vestlige innvandrere om hva de synes om landets demokratiske, politiske system, og 82 prosent svarer at de betegner seg selv som demokratiske. Blant etnisk danske unge svarer 94 prosent det samme.

For begge grupper har andelen falt fra 2016, da henholdsvis 86 og 96 prosent svarte at de betegnet seg som demokratiske.

Samtidig har andelen ikke-vestlige unge som svarer at de er enige eller meget enige at religiøse lover og tradisjoner skal følges selv om de strider mot dansk lov økt fra 24 prosent i 2016, til 27 prosent i 2017.

Blant etnisk danske unge svarer 10 til 15 prosent det samme.

Radikalisert atferd

Undersøkelsen er et tegn på at flere unge utviser radikalisert adferd, mener politisk ordfører for Dansk Folkeparti i København:

– Vi kan se, at der er flere parallelsamfund, hvor en stigende andel med ikke-vestlig baggrund tror på sharia og ikke demokratiet. Og det er en farlig udvikling set med mine og Dansk Folkepartis øjne, siger han.

Beskjeftigelses- og integrasjonsborgermester for partiet Venstre, Cecilia Lonning-Skovgaard, er bekymret over ikke-vestlige unges syn på dansk lovgiving, og mener det tyder på oppbakning til Sharia-lover:

– Det er en af de ting, der gør mig rigtig bekymret, for det er klart, at hvis flere unge københavnere føler, at for eksempel sharia-lovgivning står over dansk lovgivning, så har vi en kæmpe udfordring, siger hun.

Skal det ændres, er man nødt til at sætte ind i folkeskolen, mener Jonas Bjørn Jensen (S).

– Vi har allerede nu afsat 120 millioner til en satsning i udskolingen i København de næste fire år. Og det handler om at give de unge nogle demokratiske redskaber og gøre, at de føler sig mere som en del af samfundet, siger Jonas Bjørn.