Som det er kommet frem i den forgangne uge, lovede Socialdemokratiet under valgkampen at fjerne dansk ulandsbistand fra lande, der afviser at modtage afviste asylsøgere. Det drejer sig om eksotiske destinationer som Irak, Iran, Sudan, Syrien, Congo og Myanmar, der tilsammen modtager knap 400 mio. kr. fra de danske skatteydere alene i år.
Men nu, hvor Mette Frederiksen skal tilfredsstille sine parlamentariske støttepartier til venstre, har piben fået en anden lyd. Danmark skal med en formulering, der emmer af foragt for vælgernes intelligens, »på den lange bane overveje strategien for vores udviklingssamarbejde,« sådan som udviklingsminister Rasmus Prehn (S) oplyser til Kristeligt Dagblad.
På den lange bane. Overveje. Hvad for noget?
Før ville sosserne handle resolut og stille konkrete krav til menneskeeksporterende lande. Nu vil de i stedet sniksnakke herfra og til Mars og lade menneskeimporten fra de varme lande fortsætte, som var den en uundgåelig skæbne, vi bare har at tåle og bære. Gad vide, om ministeren tror, vi hopper på det nummer? Sandheden er, at de mange godtroende vælgere, der satte kryds ved socialkammeraterne i forvisning om, at de ville fortsætte den såkaldt stramme udlændingepolitik, lod sig narre af tomme ord og billig portvin.
Nu falder tiøren endelig: Regeringen padler rundt. Det er frikvarter i det røde kabinet. Den udlændingepolitik, som statsministeren gik til valg på, er sat på pause af frygt for hendes røde støttepartier. I stedet gælder det klima, vindmøller og et eller andet med børnehaver. Man fristes til at konkludere, at kloden skal gøres ren og institutionerne stå parate, før migranterne kommer til Europa med alle deres børn og slægtninge.
Danskere, ryd op! De ædle vilde skal ikke mangle noget, og der skal være pænt og ordentligt i hver en krog. Red kloden! Alle skal være her! Gør plads! Ryk sammen! Spis mindre kød!
Vi, der siger stop til denne ideologiske samfundshersen, mødes igen og igen med beskyldninger om at være nazister. Nazikortet sidder i Danmark lige så løst, som kommunistkortet sidder i USA. Selv efter 40 års dyrekøbte erfaringer med massetilstrømning fra Stormellemøsten har den herskende klasse intet lært, og den nye regering lurepasser. Det er, som om vi starter forfra igen og igen, når det gælder kulturberigelsen, og man forstår, at dannede og intelligente mennesker afstår fra at deltage i den teatralske debat.
For hver sværmer fra Alternativet, Enhedslisten eller De Radikale, som manes i jorden, dukker der to nye hipstere op med underlige briller, frisurer og planer om at skabe et mangfoldigt samfund, hvor alle er minoriteter. Med den skærpende omstændighed, at regeringen tilmed er parlamentarisk afhængig af dem.
Der er ikke andet at gøre end at holde ud, tænke på fædrelandet eller efterårssæsonens landevejsløb og trøste sig ved tanken om, at Socialdemokratiet vil tabe spillet om magten i løbet af de næste fire år. Deres bagland er for diffust, relativistisk og socialistisk. Og klimaet kan ingen redde alligevel, end ikke med de smukkeste intentioner og skolestrejker hver fredag. Hvad vi derimod kan gøre, er at sikre vores natur og nærmiljø, beskytte landskaber og naturområder, forbyde storcentre, parkeringspladser og forlystelsesparker nær strand og kyst. Føre god gammeldags miljøpolitik i stedet for narcissistisk klimapolitik.
Imens maler den multikulturelle mølle videre, og Isam B skal nok få sin ramadansang i Højskolesangbogen. Skolesocialisterne vil sjunge med og vise, hvor tolerante og menneskelige de er i al deres herlighed, præster vil henrykkes, kulturfolk klappe, forfattere, lektorer og lærere juble, mens DR vil dække den henrivende og spraglede kulturberigelse med tåkrummende underkastelse, uanset om der er tale om kønsopdelt svømmeundervisning, tørklæder til otteårige piger eller weekendens rituelle gruppevoldtægter.
Alt, hvad der kunne have været solidt og vedholdende, er dekonstrueret væk. Ligesom sossernes stramme udlændingepolitik. Den holdt ikke engang en sommer, pist, så var den borte. Den var blot et skuespil, en adgangsbillet til Statsministeriet. Men den er mere end det: Det brudte løfte er et varsel om snarligt nederlag og kommende ydmygelse, lige så sikkert som efter sommer kommer efterår og vinter. Blæst, regn, frost, slud, sne og isglatte veje. Hævnen er sød.