Danske medier er så småt begyndt at interessere sig for andet end corona, herunder;
- endnu et forhindret islamisk terrorangreb, sandsynligvis mod civile og politi i København,
- endnu en gruppevoldtægt begået af raske teenagere, denne gang i Haslev,
- endnu et bandeorganiseret masseslagsmål, denne gang i Gentofte,
- voksende modstand mod ytringsfriheden, og endnu mere klimaaktivisme i Danmarks Radio
– for nu blot at nævne en lille buket af ubekvemme nyheder fra den forløbne uge.
Det sidste først. Det viser sig nemlig, at DR’s interne ombudsmand, lytternes og seernes redaktør (LSR) i skikkelse af Jesper Termansen har fået nok af den æterbårne klimaaktivisme i statsradiofonien. Han har derfor, arme mand, sat sig ned og hørt og læst hele DR’s dækning af miljøstoffet, 43 artikler fra dr.dk og 228 indslag i radio og TV fra sidste efterår, og skrevet en nøgtern kritik af den uofficielle erstatningsreligion i DR.
Kritikken kommer altså indefra, ikke fra ondskabsfulde mennesker som f.eks. mig, og er naturligvis lidt af en skandale i det politisk korrekte glashus. Kritikken blev da også straks og rituelt slået ned af hans korthårede juristchefer.
Fy-fy-skamme-skamme-slut-forbudt. Slemmer dreng, ham Jesper Termansen. En stor tak skal derimod lyde herfra.
Der er imidlertid ingen grund til at takke muslimske indvandrere og efterkommere for deres dybtfølte modstand mod at ytre sig frit i Danmark. Tværtimod. Det er et blivende problem, som magthaverne i modforstået tolerance hidtil har vendt det blinde øje til,
#mangfoldighed
#pladstilalle
#bekæmpgeneraliseringer
#mankanværemuslimpåmangemåder
#afslørracisterne
Undersøgelsen kommer fra Ytringsfrihedskommissionen under Justitsministeriet, som efter fire års arbejde har udgivet en længere rapport, som blandt andet viser, at en meget stor andel af indvandrere og efterkommere fra muslimske lande (hele 76 pct. mod 18 pct. i hele befolkningen), mener, at det bør være ulovligt at kritisere islam.
Selvfølgelig mener muslimer det. Det ville være naivt at tro ret meget andet. Og alligevel gør vi det hele tiden. Tror, at alle er som os, eller at frihed og folkestyre er noget, vi kan tage for givet uanset befolkningens demografiske sammensætning, og at kulturbagage og normativ baggrund bare skal ”demokratiseres” over en kop dialogkaffe eller en ramadanmiddag med de kendte. Det sidste er mildest talt fjollet. Islamisering ad bagdøren, kan man også kalde det.
Benævnte terrorangreb ved vi ikke så meget om, bortset fra at det blev forhindret af PET. Og om lidt har vi alligevel glemt episoden.
Slagsmålet i Gentofte er banalt, men sigende. Voldtægtssagen fra Haslev er indtil videre endt i Retten i Næstved. Her følger en lille stemningsbeskrivelse fra retslokalet:
»En af de sigtede kom ind i retten i hvide tøfler. Han har langt hår og bærer fuldskæg. En anden er spinkel og har fipskæg. En tredje er som den eneste etnisk dansk af udseende, og den sidste sigtede har en lang hårpisk. De virker alle rolige. En af de sigtede benytter sig af en kurdisk-talende tolk. Der var fem skarpt bevæbnede politifolk til stede under hele processen i Retssal 6.«
Det lyder næsten som litteratur, men det er den skinbarlige virkelighed i Danmark anno 2020. Ikke en gang Ib Michael kunne have fundet på historien; Suzanne Brøgger ville formentlig hellere tage gift end skrive den slags.
Hverdagen er ved at vende tilbage. Ikke engang corona kan få tiden og historien til at standse. Det velkendte, og her hentyder jeg ikke kun til det positive, kommer igen. Eller rettere: Det foregår stadig som i nu, lige nu.
For at se det skal du bare tage coronabrillen af.