Uttalelsen tilhører presten Marie Høgh. Hun avviser kategorisk at terroren mot Samuel Paty, terroren i Notre Dame i Nice, terroren i Paris i 2015, terroren mot julemarkedet i Berlin, handler om ytringsfrihet. At vi straffes fordi vi i Europa bruker den kritiske fornuften høylytt overfor islam.
– Jeg må si at jeg faktisk godt kan forstå det hvis avisene ikke publiserer Muhammed-tegninger, for det er da svært naivt å tro at det får en islamist på bedre tanker. For det er like vanskelig å omvende en islamist til å bli vestlig i hodet, som å presse en kamel gjennom et nåløye. Og hvorfor? Ja, fordi det handler om religion, om tro, om eksistensgrunnlag. Simpelthen.
Det er kristendommen som angripes
De nylige angrepene i Frankrike og Østerrike er «ikke angrep på ytringsfriheten», fortsetter Høgh. – Det må vi simpelthen snart forstå etter to årtier med jevnlige målrettede islamistiske terrorangrep.
Nei, det er angrep på kristendommen – og det har alle de andre angrep også vært: Charlie Hebdo, Bataclan, strandpromenaden i Nice, julemarkedet på Breitscheidplatz i Berlin, London Bridge, Krudttønden og synagogen i København og ja, alle de mange, mange andre, og bortforklaringene er like så tallrike som angrepene: Det skyldes nok dårlig integrering, traumatiserende opplevelser i flygtningleiren, lediggang som veien til alt ondt, dårlige boligforhold, dårlige integreringsytelser, og hva det postkristne, humanistiske (les: godtroende), fornuftige, åndsfattige, vestlige mennesket ellers kan finne på.
Høgh refererer en avdød biskop, Roskilde Jan Lindhardt, som etter 9/11 sa følgende: «Når en part sier at det er en religionskrig, kan vi ikke påstå at det ikke er det.» Og dette har de sagt hver gang, fortsetter Høgh: «Og vi er tonedøve.»
– Og hvis vi ikke har forstått det, så setter de regelmessig et eksempel og halshugger en prest foran alteret som den gang i Normandie 2016 – eller en bedende kvinne som var blant de avdøde i Notre Dame-kirken i Nice. Det må rett og slett snart begynne å gå opp – vi må snart forstå at kristen forfølgelse ikke bare finner sted i Midtøsten, der kristne er et mindretall.
Det er ondskap
Høgh sier terorangrepene «er utført i ondskapens ånd – som ikke tror på menneskelivets ukrenkelighet og ikke ser et glimt av Gud eller gullet i det mennesket han tar livet av i Allahs navn.
Og terrorangrebene er udført med samme motiv som de mellemøstlige kristenforfølgelser (der på en anden måde forbigår både politikere, medier og meningsmenneskers interesse og opmærksomhed, som om det ikke helt vedkommer os), nemlig at komme det vestlige menneske til livs, knuse den vestlige kultur, der er båret af kristendommen og den kristne Guds kærlige blik på sit menneske, der bagved rummer både frihedsværdier, demokrati, ligestilling og alt muligt andet.
Presten kommer så til et durabelig stikk til politisk lederskap: – De betrakter kristendommen (og religion generelt) som en fritidsbeskjeftigelse man går og sysler med på søndagen.
Så lenge politisk ledelse fortsetter med det, forstår Høgh meget godt hvorfor man tror at terroren handler om ytringsfrihet. «De» sier det er religionskrig, og vi bør ta dette på ramme alvor, er hennes konklusjon.
Og som en i kommentarfeltet hos Jyllands-Posten sier det: «Hvis man finner alle hønsene i hønsegården døde pga. reven, blir man da sur på reven eller blir man sur på den der med vilje slapp reven inn…»