En fysik- og matematiklærer fra Værløse foreslog i en kronik i ugens løb politikerne at nedlægge den samfundsfaglige studieretning på gymnasiet og kræve, at kommende studenter tager mindst ét fremmedsprog, som ikke er engelsk på det, der i dag hedder A-niveau, og mindst to naturvidenskabelige fag på B-niveau. Det lyder måske lidt kringlet, men forslaget er glimrende.
Dels vil det give tidens gymnasium større faglig tyngde, dels vil det udruste de unge mennesker med færdigheder, der er mangel på uden for murene.
Desuden vil forslaget forebygge den udtalte tendens til, at de unge i stor stil kan vælge den nemme løsning med engelsk og samfundsfag med venstreorienterede lærere. Som lektoren formulerer det: »Det gør sig nok godt i selskaber og som social færdighed, men det kan Danmark jo ikke leve og fungere rent praktisk af.«
Lektoren har ret. Men det er ikke blot et spørgsmål om praktisk overlevelse. En sådan reform vil også fremme den åndelige duelighed.
Utdannes – og dannes
Snakkefagenes sejr i gymnasiet er medvirkende til at få unge mennesker til at tænke og tale i flok. Det skader naturligvis den idémæssige og praktiske pluralisme.
Vi kan allerede konstatere, at de fleste unge mennesker kan tale forudsigeligt med om samfundet og lyde som radioens P1 eller P3, fra de går i 5. klasse, ligesom de behersker et bedre amerikansk end tidligere generationer. Det skyldes i høj grad de seneste årtiers udbredelse af ny digital teknologi.
Vist har det positive sider, men sandelig også negative. Thi skole og uddannelse skal ikke bare reproducere det kendte, men i stedet dyrke det ukendte. Derfor skal skole og ungdomsuddannelse lære eleverne noget andet og mere i fag, der i nuet synes fremmede, i stedet for at spejle samtidighed og medier og alt det, de unge møder i forvejen.
Skolen skal prioritere det, der netop ikke dominerer resten af samfundet, f.eks. fag som tysk, fransk, fysik, kemi, matematik, litteratur, kristendom og historie. De unge mennesker skal dannes mindst lige så meget, som de skal uddannes.
Dannelse er ikke samfundsfag; dannelse stikker dybere og handler om kultur, historie og erindring. Det mimer heller ikke dagens nyheder, tv, de sociale medier eller andet gøgl. Dannelse er en faglig og åndelig gerning, som bygger videre på civilisationens, åndens og sprogets frembringelser over lang tid i stofskifte med naturen og den ubekvemme sandhed, at vi alle skal dø.
Almindelig, doven venstreorientering
Hvor galt det går, når dannelse bliver afløst af samfundsvidenskab og politik, kan man se på CBS, den tidligere handelshøjskole i København, der lige så godt kunne hedde Copenhagen Bullshit School.
Det er såmænd rektor selv, der går forrest. På Nikolaj Malchow-Møllers CBS skal eleverne ikke længere trænes i at tænke selv, men i at handle kollektivt. Som han forklarer, er dannelse slet ikke nok. Målet er noget med «etik», og det er naturligvis her, den politiske ensretning begynder. Fremover skal CBS »forme mennesker, der tør og vil tage et samfundsansvar«.
Mon det betyder, at fremtidige kandidater fra CBS vil stå vagt om vort samfunds ydre trusler og indre orden og eksempelvis arbejde for at bremse indvandringen og menneskesmuglingen fra Mellemøsten og Nordafrika og styrke den europæiske grænsekontrol, herunder stække de såkaldt humanitære organisationers færgetrafik i Middelhavet? Vil CBS’erne også kritisere islamiseringen af Vesteuropa?
Vil de mon begynde at tage atomkraft alvorligt eller insistere på, at det ikke er nok at bygge vindmøller, hvis vi skal have vedvarende energi? Og vil de kræve forhøjede forsvarsudgifter og hårdere straffe for personfarlig kriminalitet?
Tør de tale om to biologiske køn, forsvare kernefamilien og traditionelle værdier med hensyn til kønsroller og opdragelse? Vil de være med til at beskytte læreanstalternes pluralisme? Stå op for ytringsfrihed? Pege på velfærdsstatens slagside i form af pseudoarbejde og social afhængighed? Mon de vil ændre ubalancen mellem by og land? Smide kriminelle udlændinge ud? Næppe.
Det «etiske» i moderne forstand er altid svanger med den gode smag og de rigtige meninger. For rektor på CBS som for så mange andre akademiske talsmænd i dette land er etik blot et andet ord for politisk medløb, dvs. for almindelig, doven venstreorientering.
Aldrig nogensinde før har de nemme fag stået så stærkt som i dag. Det er vores opgave at begrænse dem, så der bliver plads til en egentlig faglighed og fordybelse. Hvorfor lærer vi de unge, at de kan snakke sig fra alting?