Massoud Fouroozandeh er en iraner i Danmark som har konvertert til kristendommen og utdannet seg til prest. Det finnes ingen andre som han i Skandinavia. Fouroozandeh er nemlig i tillegg til konvertitt og prest også en skarp islamkritiker.
Dette har falt meninghetsrådet i Korsløkke Sogn i Odense tungt for brystet. Før sin avgang, har meninhetsrådet prøvd å få avsatt Fouroozandeh. Som Fouroozandeh selv påpeker på Facebook, er det forutgående menighetsrådet dominert av sosialdemokrater, og i den leiren er ikke islamkritikk særlig aktet:
«Her er det et avgått menighetsråd med sosialdemokratisk bakgrunn som har forsøkt å fjerne meg fra Folkekirken før de forlot sine poster. La oss håpe at min biskop på Fyn og vårt nyvalgte menighetsråd viser karakter og beskytter sine prester og kirkens kall og plikt mot antikristelige ideologier fremfor å holde hånden over den antikristelige ideologien islam!”
Fouroozandeh sier rett ut at «vi er desverre ikke kun oppe imot en krigersk og antidemokratisk ideologi, men nå også venstrefløyens agenter, som sitter rundt omkring og desverre også i kirkenes menighetsråd over hele landet».
Frykter de rabiate og voldelige
I Fyens Stifstiende (betalingsmur) kommer det frem at terrordrap i franske kirker (Notre-Dame-kirken i Nice i oktober, og drapet på presten Jaques Hamel i en kirke i Normandie sommeren 2016), brukes som argument for å fjerne den danskiranske presten. Dette finner man i et brev det avgåtte menighetsrådet har skrevet til biskopen:
I brevet til biskopen peker menighetsrådet på at noen av muslimene i området er kjendt for å være ganske rabiate og voldsparate, hvilket skaper utrygghet sett i lyset av angreb ved franske kirker.
«Rabiate» personer i området skal altså få styre hvilken prest som skal få holde søndagsprekenen?
Til avisen kommenterer Fouroozandeh dette slik, nå videre på dansk, da mange av de friske formuleringene blir bedre slik:
– Det er menneskeligt at blive bange, men det må aldrig udelukke en præst fra at prædike. Vi forkynder ikke krig og vold, men fred og kærlighed. Det gjorde Jesus også, selv om han godt vidste, at farisæerne havde planer om at korsfæste ham, siger Massoud Fouroozandeh.
Fouroozandeh har et annet fjellstøtt argument: Presten Hamel var ingen islamkritiker. Han var et tilfeldig offer:
– Han var på ingen måde islamkritisk, så menighedsrådets argument falder til jorden. Så skulle man jo lukke alle kirker, fordi præsterne ikke må forkynde, at Jesus er Guds søn og derved risikerer, at der er rabiate personer, der halshugger nogle.
Selv har denne modige presten og konvertitten blitt utsatt for trusler og hærverk da han bodde i gettoen Vollsmose i Odense. Han måtte derfor flytte til hemmelig adresse. Like fullt er ikke det avgåtte menighetsrådet sympati med ham.
Heller ikke Fyens Stiftstiende ser ut til å ha særlig sympati med presten, og spør slik knyttet til truslene mot ham:
Viser det ikke, at du er en kontroversiel person og kan udgøre en fare?
Fouroozandeh svarer på strak arm og i opplysningstidens ånd:
– Skulle vi så også hindre statsministeren i at virke, fordi der er mennesker, der ikke ønsker dialogen? Nej. Vi har i stedet sat bodyguards til at beskytte hende. Så hvis man skulle gøre noget, var det at øge sikkerheden ved kirkerne, men det, mener jeg ikke, er nødvendigt. Jeg er så naiv at tro på, at livet nok skal gå sin gang.
Umenneskeligheter i islam
Ja, ingen kan benekte at Fouroozandeh er hard i klypa overfor islam. Han mener at deler av islam er verre enn nazismen, og han peker på at der islam slår seg ned ødelegges demokratiet. Det samme mener professor Mehdi Mozaffari, også han flyktning fra Iran til Danmark. Fouroozandeh sier videre dette:
– Problemet er dem, der ikke kender islam, og betragter den som en fredelig religion som f.eks. buddhisme og kristendom. Vi så også i 30’erne, hvordan mange var enige om, at nazismen var vejen frem. Det er det samme med islam. Der er masser af muslimer, der underkaster sig Muhammed og Allah. Vi er nødt til at diskutere de her ting.
Du skriver (på Facebook, red.), at religionsfrihed ikke gælder en så voldsom ideologi som islam. Vil du have islam forbudt?
– Jeg er ikke politiker, men der er elementer i islam, der er så umenneskelige, kvindeundertrykkende og krigeriske, at det ikke kan have plads i et demokratisk samfund. Alle steder i verden, hvor islam har sat sine rødder, er demokratiet slået ihjel. Det ignorerer nogen, mens andre som jeg råber højt.
Fouroozandeh har gått til innkjøp av 100 klistremerker påskrevet «Nei til islam». Han skal ikke klistre dem opp inne i en kirke, sier han.
Du opfordrer på Facebook til at købe og udbrede klistermærker med nej til islam og fortæller, at du har købt 100. Har du brugt dem?
– Jeg har ikke modtaget dem endnu, og jeg skal nok undlade at sætte dem op i kirken.
Men går man rundt med mærkater i Korsløkke Sogn, er det vel at provokere muslimer på samme måde, som andre kunne blive stødt, hvis der var mærkater med nej til kristendom?
– Mange muslimer i Vollsmose, Korsløkke og andre steder kender mig. Især de lidt rabiate typer. Også imamerne. Det er ikke med små klistermærker, at jeg provokerer dem. De kender mine holdninger, og nogle har endda udtrykt respekt for mig.
Ytringsfrihet?
Fyens Stiftstiende fortsetter i kritiske ordlag. Avisen synes ikke særlig opptatt av det som er livsgrunnlaget deres, ytringsfrihet:
Men er din aggressive og bramfrie tone på Facebook ikke med til at grave kløfter og skabe had?
– Det afgørende er, at jeg ikke angriber muslimerne, men islam. Hvis en teolog ikke må diskutere ideologier og religioner, hvem skal så.
Du skriver også om uduelige biskopper. Er det rimeligt at kalde din biskop for uduelig?
– Jeg taler ikke om min biskop, men biskopperne. Jeg har min ytringsfrihed.
At denne presten også åpent har støttet Nye Borgerlige og dets leder Pernille Vermund, faller tydeligvis tungt for avisen. Kan ikke dette støte folk bort fra hans gudstjenester? undrer avisen seg.
Svaret er: «Man kommer ikke i Folketinget på søndagen, men i folkekirken for å høre evangeliet.»
Å lese Fouroozandeh sine bramfrie, sylskarpe og humoristiske tilnærming til samfunnsdebatten, er et aldri så lite lysglimt i hverdagen – om det ikke var for bakteppet: En kirke som rygger i frykt for islams voldspotensial, og slik ikke våger å stå opp mot vår tids største ideologiske fare. Man kan føle seg ensom av langt mindre enn dette. Men Fouroozandeh har nok en majoritet av danskene i ryggen, for de setter pris på dem som kommer til landet og i landsfaderen Grundtvigs ånd bestemmer seg for å bli danske i både skikker og mentalitet.
Bakgrunn: Fouroozandeh er født i Iran, der hans far, praktiserende muslim, var sikkerhetssjef for ayatollah Khomeini. 15 år gammel flyktet han under Iran-Irak-krigen da han ble innkalt til militærtjeneste. I Danmark kom hans mor senere på familiegjenforening. Han konverterete til kristendommen og ble i 1997 leder av misjonsbevegelsen Church of Love. I 2010 ble han utdannet teolog og i 2011 sogne- og migrantprest med tilknytning til Sankt Hans Kirke i Odense. Fouroozandeh har som prest i Danmark døpt flere hundre muslimer.