Mens debatten om Muhammed-tegninger og hijab har rast og etterlatt inntrykket av at integreringen i Danmark er på katastrofekurs, ikke minst hevdet av en rekke aktører (og selvoppnevnte talsmenn) i Norge, viser en ny undersøkelse at resultatet er stikk motsatt. Innvandrerne opplever seg bedre integrert i dag enn i 2000.
For åtte år siden var det litt flere enn hver andre innvandrer, 54 prosent, som mente seg godt integrert i Danmark. I dag er det flere enn to tredjedeler, 69 prosent, som mener seg godt integrert. Andelen som opplever seg dårlig integrert, har i samme periode skrumpoet inn fra 17 til 6 prosent.
Når de spurte skal ta stilling til hvordan det går, ikke bare med seg selv, men innvandrere som gruppe, er derimot vurderingene mindre positive. Men likevel er tendensen den samme: Det går meget bedre.
I 2000 mente 19 prosent at de fleste med innvandrerbakgrunn alt i alt er godt integrert i Danmark. I dag deles dette synspunktet av 29 prosent. Andelen som mener at hovedparten av de med innvandrerbakgrunn er dårlig integrert, er sunket fra 37 til 22 prosent.
Manu Sareen, politiker og integreringskonsulent i København, ser utviklingen som en naturlig følge av høykonjukturen. Arbeidsmarkedet har behov for innvandrerne, og det tjener både innvandrerne og samfunnet på.
Lige pludselig er indvandrerne kommet i arbejde, og danskerne har fundet ud af, at de er sgu ikke så farlige, og at de ikke har æsler med. Og når indvandrerne har oplevet, at der ikke alene er brug for dem, men at folk også er søde og rare mod dem, så føler de sig godt tilpas og tænker: Det er sgu fedt, det her, sier Sareen.
Sareen påpeker at tiden alene ikke hjelper på integreringen, men at gode tider hjelper den enkelte til å få oppfylt den drømmen de innvandrer til:
Til gengæld ligger der en anden ting i det. De fleste af os oplever jo i øjeblikket at have flere penge og bruger penge på materielle goder som aldrig før. Det gælder også de indvandrere, som er kommet i arbejde, og som dermed får opfyldt de drømme, de havde, da de immigrerede for at få et bedre liv. Har de penge på lommen og kan købe fladskærm og en fed mobiltelefon, så er det en del af det gode liv, og det er dét, vi oplever lige nu, sier Sareen til A4.
Mehmet Necef, sosiolog og forsker på Syddansk Universitet, er enig med Sareen at arbeidsmarkedet er hovedårsaken til den positive utviklingen. Samtidig viser han til at det stormer unge med innvandrerbakgrunn til utdannelsesinstitusjonene, ikke minst fordi de nå kan se perspektiv og karrieremuligheter i å utdanne seg.
Men det bidrager også til den bedre integration, at indvandrerne får et mere og mere nuanceret billede af danskere. Det er gået op for dem, at man ikke kan tale om en samlet trop af danskere, der står over for en samlet trop af indvandrerne. Og de kan sagtens leve med, at nogen er imod dem, uden at de føler sig dårligt integreret, hvis bare de ved, at det langt fra gælder alle, sier Necef.
Den utvikling takker Necef Muhammed-krisen for. Den skapte en åpenhet, hvor danskene og innvandrerne plutselig begynte å ta hverandre alvorlig på en helt ny og interessant måte, mener Necef:
Muhammed-krisen rensede luften i begge lejre. Der er faldet nogle knubbede ord undervejs, men nu ved vi, hvor hinanden står: Nogle danskere er for eksempel mod karikatur-tegningerne, mens andre ikke er. Og nogle indvandrere er sure og andre indvandrere ikke så sure.
At A4’s undersøkelse viser en så positiv utvikling i integreringen, ser Necef som en seier for den åpne og ærlige danske debattkulturen. Ifølge han burde det lukke munnen på de kritikere som har det så travelt med å kritisere tonen i den danske innvandrings- og integreringsdebatten:
Vi hører jo hele tiden fra akademikere, at tonen er så og så forfærdelig. Men det værste for integrationen er usikkerhed og forløjethed. De danskere, der kommer og ynker os og siger, at de skammer sig over at være danskere – hvad skal man bruge det til? Det er da mere konstruktivt at sige: Kære muslim, bær dit tørklæde, hvis det er det, du har lyst til, men du skal altså ikke komme fra Libanon og fortælle mig, hvordan jeg skal leve mit liv i Danmark.
Og når integreringsminister Birthe Rønn Hornbech (V) går mot sin egen regjering i spørsmålet om hijab og annen muslimsk tildekking, er det ifølge Mehmet Necef langt mer givende for integreringen enn medfølende og nedlatende sympatierklæringer.
Mange indvandrere kommer fra samfund, hvor der ikke er så stærke demokratiske traditioner, og hvor det ville være uhørt, at en minister åbenlyst kritiserede regeringens linje. For dem er det en illustration af ytringsfrihed og demokrati. Og en øjenåbner, der viser dem, at ikke alle danskere er deres fjender, sier Necef.
Integreringskonsulent Esma Birdi forteller at hun husker at integreringsministeren kort etter sin inntredelse sa at hun så på hijab med juridiske og ikke kulturelle briller. Ifølge Birdi gledet det mange innvandrerjenter at integreringsministeren hadde en slik holdning, heller enn å skjelle ut på en religion eller kultur. En slik tilkjennegivelse har hatt en enorm betydning for innvandrernes opplevelse av å være velkommen i landet, mener Birdi.
Birdi hevder videre at det har vært en gave til integreringen at det med Muhammed-krisen ble startet en nødvendig tilnærmelse mellom dansker og innvandrere.
Muhammed-krisen gjorde, at vi fik øjnene op for, hvad vi betyder for hinanden og har bragt mange kulturelle spørgsmål frem til debat. Det har været frugtbart, selv om tonen til tider har været hård og kritisk, sier Birdi.
I tillegg mener Birdi at SF-formann Villy Søvndals sterkt kritiske uttalelser om den ytterliggående muslimske organisasjonen Hizb-ut-Tahrir, er et eksempel på at det nytter å si tingene rett ut:
Det er med til at nuancere debatten, for så kan alle se, hvem kritikken er møntet på, og ingen behøver at gå og spekulere over, hvem han egentlig mener, sier hun.
Den åpne debatten har også skapt en annen forståelse av hva danskene egentlig mener når det er snakk om integrering og hvilke krav som stilles til innvandrere:
Rigtig mange indvandrere har spurgt mig, hvor godt jeg egentlig tror, danskerne synes, de er integreret. De synes jo selv, at de er godt integreret. Nogle gange tænker folk, at hvis de passer sig selv og opfører sig som fredelige borgere, så er de vel godt integreret. Sådan lidt efter samme model som kinesere, der er meget diskrete og giver indtryk af at være velintegrerede, hvad de på mange måder ikke er, sier Birdi.
A4’s undersøkelse viser også at innvandrernes syn på god integrering har endret seg i perioden. For fire år siden var den viktigste forutsetningen å snakke godt dansk, mens det i dag er arbeid som er innvandrerens primære krav til god integrering. 53 prosent av de spurte sier »at have et arbejde« som forklaring på hva de forstår med å være godt integrert. I 2004 svarte 44 prosent det samme.
Også »at føle, at man ikke bliver diskrimineret« og »at bo i et område, hvor der er flere beboere med dansk end med udenlandsk baggrund« er blant de forhold som i dag har langt større betydning for innvandrernes opplevelse av å være integrert. I 2004 sa henholdsvis 15 og 4 prosent at de så på disse forholden som forutsetninger for god integrering, i dag er tallene henholdsvis 24 og 11 prosent.
Mehmet Necef ser det som en »danifisering« av innvandrerne.
Alt tyder på, at indvandrerne er i færd med at overtage danskernes værdier. I Danmark er arbejde jo en meget vigtig del af ens identitet og noget af det første, der bliver spurgt til af sidemanden, når man kommer til middagsselskab, sier han.
På den bakgrunn vil det være et hardt tilbakeslag for innvandrerne – og et tilbakeskritt for integreringen – hvis en eventuell lavkonjuktur skyver innvandrerne ut av arbeidsmarkedet.