Dansk getto-alarm
Hele 36 prosent av områder med kommunale boliger i Danmark har en så skjev befolkningssammensetning at de kan utvikle seg til gettoer innen få år. Problemet med gettoer er ikke lenger bare et storbyfenomen. Det har spredd seg til de fleste provinsbyene, viser en ny analyse. Gettoene består av marginaliserte dansker som lever av trygd, og ikke-vestlige innvandrere. Hvis det ikke tas radikale politisk grep, vil vi se et nytt Danmarkskart innen fem år, advarer ekspert.
Hege Storhaug, HRS
Til tross for en iherdig integreringsinnsats gjennom åtte år nå, samt en betydelig lavere andel henteekteskap enn under Socialdemokratiet, sliter Danmark. Eller som det sies folkelig: Integreringen går i oppoverbakke. Det er tankevekkende, ja, rett og slett bekymringsfullt, at Danmark er på vei til å bli et gettoisert land, slik en ny analyse utført av Statens Byggeforskningsinstitut viser. Bekymringsfullt fordi ikke i noe annet europeisk land synes det å være et slikt skarpt og aktivt fokus på å få til en reell integrering av ikke-vestlige innvandre. Hvis ikke Danmark lykkes, kan man bare forestille seg hva innvandringens konsekvenser vil bli i andre europeiske land.
I Norge har vi blitt kjent med danske stedsnavn som Nørrebro, Gjellerupparken og Vollsmose – såkalte innvandrertette områder, også kalt gettoer, preget av høy arbeidsløshet og ungdomskriminalitet. Nå tyder mye på at vi blir nødt til å utvide arsenalet på stedsnavn, melder
Ugebrevet A4: Gettoene skyter knopper over det ganske land.
36 procent af de almene boligområder har en så skæv beboersammensætning, at de truer med at udvikle sig til regulære ghettoer. Det viser ny analyse. Problemet breder sig fra storbyerne til de fleste provinsbyer. Nogle steder drejer det sig især om indvandrere, andre steder om marginaliserede danskere. I løbet af fem år kan Danmark være dramatisk forandret. Boligselskaberne efterlyser større frihed til at forebygge ghettodannelse.
PROBLEMER I PROVINSEN Mjølnerparken på Nørrebro, Vollsmose i Odense, Gellerupparken i Århus … Når danskerne diskuterer ghettoer, hører vi gang på gang de samme navne. Men det er for snævert. Meget tyder på, at vi fremover skal stifte bekendtskab med nye områder i mindre byer som Haderslev, Korsør eller Svendborg.
Det fremgår af en statistisk særkørsel, som Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget for Ugebrevet A4. Den fokuserer ikke kun på de hårdest ramte ghettoer, men også på dem, der er i ”risikozonen” og dermed kan udvikle sig til belastede kvarterer. Og det drejer sig om hele 36 procent af de almene områder med mere end 50 lejligheder – alt i alt 140.000 boliger med 275.000 beboere.
Aldri tidligere har det blitt gjennomført en slik detaljert undersøkelse. Den viser blant annet at i byer med en aktiv lokal boligpolitikk er det få eller ingen risikoområder.
Analysen er baseret på en ny database, som indeholder detaljerede oplysninger fra 2004 om hver enkelt boligafdeling i den almene sektor. Konklusionerne på den hidtil mest finmaskede analyse er blandt andet:
· Den hidtidige ghettoindsats har sat ind over for knap en femtedel af de større boligområder, men reelt er »risikogruppen« langt bredere – hele 36 procent.
· Der er iøjnefaldende forskelle på kommunerne. Aalborg, Rødovre og Ballerup har få eller ingen risikoområder. Forklaringen er en aktiv lokal boligpolitik.
· Udviklingen er vendt til det bedre på store dele af den københavnske vestegn.
· Selv mindre provinsbyer har i dag store risikoområder med massiv koncentration af indvandrere og/eller danskere på langvarig overførselsindkomst.
A-laget i Danmark har aldri hatt det bedre enn nå, mens B-laget marginaliseres. Og det går fortere og fortere i negativ retning.
Den nye database er opbygget af Statens Byggeforskningsinstitut på initiativ af Landsbyggefonden, og fondens bestyrelsesformand Jesper Nygård, direktør for boligselskabet KAB, mener, at analysen sætter en tyk streg under problemerne i den almene boligsektor:
«Tallene viser en alarmerende udvikling og underbygger bekymringen hos mange boligfolk og kommunalpolitikere. Vi får et stadig mere skævdelt boligmarked. A-holdet har aldrig haft det bedre, mens et voksende B-hold marginaliseres af at blive klumpet sammen i bestemte boligområder,» siger Jesper Nygård.
Han vurderer, at ghettodannelsen er gået særligt stærkt i de seneste 10 år og advarer politikerne om, at det er sidste udkald, hvis de vil nå at vende udviklingen:
«Opsplitningen på boligmarkedet går hurtigere og hurtigere. Hvis ikke der foretages radikale forandringer nu, vil vi om fem år se et danmarkskort, der er præget af endnu større ghettoområder end i dag.»
Et risikoområde er et område der mer enn 40 prosent av beboere i yrkesaktiv alder lever av trygder, eller der mer enn 30 prosent har ikke-vestlig bakgrunn. Hvis andelen innvandrer stiger til 40-50 prosent, flytter danskene som er i fast arbeid. Også hvis det åpenlyst er mange dansker med sosiale problemer, flytter danskene ut av området. Det er dog ikke bare svart: Noen områder fungerer bra selv om ikke-vestlige og dansker på trygd er overrepresentert. Det advares mot en negativ spiral:
”I værste fald risikerer man en negativ spiral, hvor ressourcestærke familier ikke vil flytte til området, der bliver en skæv elevsammensætning på de lokale skoler, og der opstår problemer med unge, som laver hærværk og kriminalitet. Men det afhænger meget af, hvad kommunen gør for at løse problemerne – om den bruger boliganvisningen aktivt og har fritidstilbud til de unge, der ellers hænger ud på gaden,» siger Hans Skifter Andersen (seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut, red. anm.).
Undersøkelsen viser at gettodannelsene kan doble seg innen få år. Gettoene i den kommunale boligparken deles inn i tre slags områder:
· «Betonparken» Store boligblokke med en helt skæv social sammensætning, der smitter af på de lokale skoler – og i værste fald giver udbredt utryghed og kriminalitet. Området fravælges af dem, der har mulighed for det – og det tager årtier at få disse områder på ret køl.
· «Formandsvænget» Hyggelige og veldrevne boligafdelinger, ofte rækkehuse – men også en del etageejendomme. Også denne del af den almene sektor har i de senere år fået flere indvandrere og sociale klienter som følge af kommunens anvisningsret til hver fjerde lejlighed, men ikke i et omfang, så balancen tipper.
· «Suppleantvænget» En stor mellemgruppe, der kan svinge til begge sider.
Å få folk i arbeid og en aktiv politikk for å spre folk ved å ”anvise” dem til boliger utenfor risikoområder, har vist seg å fungere bra.
Tallene tyder også på, at udviklingen er vendt til det bedre på en del af den københavnske vestegn. Der er godt nok en del områder med mange indvandrere, men de har ikke den massive arbejdsløshed, som kendetegner tilsvarende kvarterer i København, Århus og mange provinsbyer. Samtidig viser analyser fra Statens Byggeforsk-ningsinstitut, at en del boligområder på vestegnen er blevet mere etnisk og socialt blandede siden 1998.
Det er formentlig en kombination af, at kommunerne på vestegnen har brugt mange kræfter på at sætte indvandrerne i arbejde, og at vi har anvendt de boligpolitiske virkemidler meget aktivt. Fra slutningen af 1990’erne fik vi for alvor mulighed for at tage sociale og integrationsmæssige hensyn ved anvisning af lejligheder,« siger Albertslund-borgmester Finn Aaberg (S).
Les mer om undersøkelsen hos Ukebrevet A4
