Hege Storhaug, HRS
Det er interessant å se hvor alvorlig Egypt tar sløret og repressive ideologiske krefter innen islam. Langt mer alvorlig enn hos oss i Europa. Hvorfor? Fordi de på nært hold har vitnet hvilken destruktiv kraft disse kreftene bærer med seg.
Med et hav af begrundelser og undskyldninger beordrede den egyptiske regering i oktober 2009 sin øverste religiøse autoritet, sheik Tantawi, til at forbyde egyptiske kvinder at dække ansigtet til. Forbuddet mod ansigtsslør, niqab, blev opfattet som regeringens måde at lægge en dæmper på landets stigende religiøsitet. Samtidig var det et signal til Det Muslimske Broderskab om, at Egypten stadig med sine vestlige natklubber, restauranter og forlystelser, befinder sig et helt andet sted end Saudi-Arabien, naboen på den anden side af Det Røde Hav.
Men efter tre måneder, hvor slørklædte kvinder er blevet bortvist fra universitetet, eksaminer og restauranter, har landets højesteret nu underkendt slørforbuddet med den begrundelse, at et forbud ikke har noget juridisk grundlag, og at det strider mod den enkelte borgers frihed.Med den kendelse er regeringen sendt til tælling, og den islamistiske opposition kan notere sig en vigtig sejr.Her er nemlig ikke kun tale om en sejr for de egyptiske kvinder, der ønsker at bære slør. Højesterets kendelsen minder alle de egyptere, der er i opposition til regeringen, og som ønsker et mere religiøst baseret samfund, om, at den vestligt støttede regering ikke er almægtig. For deres vedkommende bevæger Egypten sig i den rigtige retning, og når regeringen kun kan svare igen ved at vende det blinde øje til, når restauranter, natklubber og svømmehaller stadig fortsætter med at afvise kvinder med slør, ved de godt, at regeringen er trængt op i en krog uden evner til at tage kampen op.
For regeringens vedkommende er kampen mod sløret både en kamp mod saudiarabisk indflydelse og en kamp mod den religiøse opposition, der er blevet undertrykt i årevis.
For Egypt er det avgjørende å bevare gode forbindelser til vesten og de vstlige verdiene, som britene tok med seg som kolonimakt, og som medvirket til at Hassan al-Bann opprettet Det muslimske brorskapet i 1924. Egypt er ikke minst avhengig av turister.
Det er også den egyptiske regerings kamp om at bevare forbindelsen til Vesten og de vestlige værdier, hvor det økonomisk meget vigtige antal af årlige turister kan nyde en øl eller noget spiritus under palmetræerne, når de vender hjem fra besøget ved pyramiderne. Regeringen frygter og forsøger derfor at bremse den stigende religiøsitet, fordi man ved, at det vil blive gradvist vanskeligere at bevare Egypten i sine nuværende rammer, hvis den religiøse opposition får mere at sige. Derfor er sløret bare et af mange udtryk for kampen om fremtidens Egypten.I den konkrete sag er regeringen med højesterets kendelse imidlertid blevet frataget et vigtigt våben i kampen, fordi det fremover vil vil være sværere at bruge retssystemet til formålet.