Hege Storhaug, HRS
VK-regjeringen la frem en plan mot radikalisering av unge muslimer, en plan Karen Jespersen ga klart uttrykk for ikke holdt mål ettersom man ikke tar den farlige ideologien islamismen på alvor, en ideologi som vinner flere og flere unge hjerter i Europa. Sammen med stammementaliteten (æreskulturen) er det en kraft i islamismen som få politikere forstår omfanget av. Sammen med den multikulturelle ideologien og det selvpiskende hatet mot egen fortid og verdigrunnlag, har islamismen svært gode vekstvilkår på det europeiske kontinentet. Jespersen er kanskje den politikeren i Europa som har bredest og dypest kunnskap og forståelse for hvilken ideologisk istid kontinentet kan stå foran. I tillegg er hun kjær i sitt eget land og den frihet og velstand Danmark har gitt henne. Hun brenner for de kommende generasjoner. Derfor bøyer hun ikke av. Og derfor nøler hun heller ikke med å gå i strupen på egne partifeller i Regjeringen. Her følger hovedmoment fra Information’s oppsummering:
Også VK-regjeringen tar feil om islam
VK-regeringens plan mod radikalisering af de muslimske miljøer bygger på en »fejlagtig opfattelse« af den reelle fare, som islamisme udgør.
Det skriver tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) i bogen Islams magt – Europas ny virkelighed, som i morgen udkommer på Jyllands-Postens Forlag. Forfatterskabet til bogen deler Karen Jespersen med sin ægtefælle, Ralf Pittelkow, der er politisk kommentator ved Jyllands-Posten.
Ægteparret retter skytset mod VK’s plan ‘En fælles og tryg fremtid’ fra januar 2009. Planen blev fremlagt af Fogh-regeringen, mens Karen Jespersen stadig var minister. Hun udtrådte først af Løkkes nydannede regering i april 2009. Siden har hun beklædt posten som formand for Folketingets integrationsudvalg.
Om VK-planen mod islamisk radikalisering skriver Jespersen & Pittelkow:
»Planens definition på radikal islam eller islamisme er særdeles uklar og fører til en helt uholdbar bagatellisering af islamismen.«
”Kendsgerningen er, at en meget stor del af den organiserede muslimske aktivitet, som har politiske perspektiver, er domineret af islamister.«
»De islamistiske budskaber har et betydeligt potentiale i de muslimske indvandrerbefolkninger i Europa, herunder Danmark.«
»I planen er der ikke den ringeste opmærksomhed på, hvad ændringen i de europæiske befolkningers sammensætning vil betyde for disse tendenser.«
»Regeringens plan bygger på meget tågede forestillinger om, hvad islamisme overhovedet er. Det fremgår også af de bud, der gives på, hvorfor nogle muslimer tiltrækkes af den. Man ser det primært som det danske samfunds skyld – unge muslimer føler sig tilsidesat. Man har tilsyneladende ikke skænket det en tanke, at islamismen er en politisk ideologi, som gør sig gældende i både den muslimske og den vestlige verden.«
»Det er helt hen i vejret at fremstille dette fænomen som en konsekvens af, at nogle unge mennesker oplever visse problemer i det danske samfund.«
Karen Jespersen og Ralf Pittelkow giver VK-regeringen dette skudsmål:
»Den ringe forståelse af islamismen og hangen til at bagatellisere den smitter af på den førte politik.«
Også S får påskrevet
Karen Jespersens tidligere regeringskolleger fra hendes år som socialdemokratisk minister får også en ilde medfart i hendes og Pittelkows nye bog.
»I Danmark havde multikulturalismen sin bedste tid under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990’erne.«
At dette ikke er ment som en kompliment til gamle partikammerater, fremgår af denne karakteristik:
»Det multikulturelle projekt er et utopisk projekt, som skaber opløsning i samfundet og lader befolkningen betale prisen.«
Ægteparrets opgør med egen fortid rækker helt tilbage til deres venstresocialisme i 1960’erne. Jespersen & Pittelkow mener, at årsagen til en alt for slap indvandringspolitik er skyldfølelse:
»En skyldfølelse, som greb store dele af den politiske og meningsdannende elite i Europa oven på Anden Verdenskrig, kolonitiden og 1960’ernes orgie af samfundskritik og kulturel selvforagt.«
»Når muslimer reagerer mod såkaldte krænkelser, er det ikke ud fra nogle generelle principper om, at man ikke må såre menneskers religiøse følelser. Det handler alene om at forsvare islam. Stammekulturen bygger ikke på almene regler og principper. Den bygger på, at man forsvare sin egen gruppes ære og interesser og søger at besejre de andre stammer.«
Medskyldige mødre
Om det islamiske familiemønster hedder det:
»Mødrene bakker op om fædrenes og brødrenes kontrol med pigerne. De ser stiltiende til, mens pigerne bliver kontrolleret og straffet – eller de deltager selv aktivt. De er også imod, at pigerne (og drengene) bliver for danske. Og de modarbejder, at deres døtre bliver skilt, selv om manden er voldelig, fordi en skilsmisse er ødelæggende for familiens ære.«
Om muslimers religiøse vejledere skriver Jespersen & Pittelkow med afsæt i en britisk rapport:
»Imamer er ofte meget uvillige til at indrømme, at den æresrelaterede vold er et alvorligt problem. I visse tilfælde har lokale muslimske ledere været indblandet i forsøg på æresdrab. Der er også tilfælde, hvor de har holdt hånden over gerningsmændene, fordi de har villet stå sig godt med lokalsamfundet.«
Med særligt sigte på hjemlige forhold skriver Jespersen & Pittelkow:
»Indvandrernes holdning til velfærdsstaten afviger klart fra danskernes holdning. En undersøgelse viste, at mindre end hver tredje så positivt på offentligt finansieret ældreforsorg og kontanthjælpsystemet. Kun hver femte bakkede op bag princippet om at omfordele fra rig til fattig via indkomst- udligningen over skatten. Indvandrerne nyder selv godt af velfærdssystemet, men bakker groft sagt kun op, når det ikke koster dem selv noget.«
Jespersen & Pittelkow gør status:
»Kombinationen af en stærk vækst i den muslimske befolkningsandel og udviklingen af mere radikale holdninger i de unge generationer er en opskrift på særdeles alvorlige problemer med integrationen i de europæiske samfund.«
Som aktiv modhandling anviser de:
»Løsningen er ikke at nedtone de europæiske værdier og samfundstraditioner. Løsningen er tværtimod at stå ved dem og vise styrken i dem … Det kræver, at europæerne ikke reagerer frygtsomt, eftergivende og selvfornægtende på det pres på deres samfund, der kommer både indefra og udefra. Tværtimod har de europæiske lande brug for en forstærket indsats for at hævde deres nationale og europæiske identitet – og gøre de muslimske indvandrere til en del af den.«
Karen Jespersen & Ralf Pittelkow: Islams magt – Europas nye virkelighed. 300 s. 250 kr. Jyllands-Postens Forlag. Utkommer i morgen