Politikk

Den svenske valgbomben

Søndagens valg rammet med et brak den svenske elites politisk korrekte samfunnseksperiment. Velkommen til virkeligheten! Dette skriver den ledende politiske kommentatoren i Danmark, Ralf Pittelkow. Pittelkow peker på det innlysende: hvis det ikke var betydelige integreringsproblemer i Sverige, så hadde da heller ikke Sverigedemokratene seilet inn i Riksdagen.

En valgbombe er faldet

Af Ralf Pittelkow

Søndagens valg rammer med et brag den svenske elites politisk korrekte samfundseksperiment. Velkommen til virkeligheden!

Intet er, som det var før, i svensk politik efter søndagens valg.

Socialdemokraternas massive dominans i svensk politik er brudt. Partiet fik det dårligste valg i næsten hundrede år, hvilket før eller senere vil føre til den ulyksalige partileder Mona Sahlins afgang.

Moderaternas Fredrik Reinfeldt skaber historie ved at blive genvalgt som borgerlig statsminister.

Uvant situation

Men også Reinfeldt er havnet i en uvant og ubehagelig situation. Han har ganske vist ikke noget flertal imod sig, men heller ikke noget flertal bag sig.

Han skal nu ud at finde sit flertal i et politisk landskab, hvor en bombe er slået ned: Sverigedemokraterna er kommet i Riksdagen med hele 5,7 procent af stemmerne (20 mandater), langt over spærregrænsen. Dette på trods af de hårdhændede forsøg på at holde partiet ude.

Reinfeldt afviser at forhandle med Sverigedemokraterne for at sikre sig flertallet. I stedet vil han forsøge at få Miljöpartiet, der gik til valg sammen med Socialdemokraterna, ind i folden. Det bliver mere end svært, i hvert fald i første omgang.

Symptom på utilfredshed

Meget tyder derfor på, at Reinfeldt må danne en mindretalsregering, der løbende skal forhandle sig frem til de nødvendige stemmer. Det vil skabe en parlamentarisk mere ustabil situation, end man normalt ser det i Sverige.

Men ustabiliteten er kun en del af de problemer, som Sverigedemokraternas indtog i Riksdagen varsler for de etablerede partier.

Partiets succes er et symptom på den utilfredshed med indvandringspolitikken, som findes i betydelige dele af svenske befolkning – langt ud over de kredse, som har stemt på partiet.

Parallelsamfund

Den politiske og meningsdannende elite har ført landet ud i en fuldkommen uholdbar situation. Sverige slår alle rekorder i Europa, når det gælder indvandringens omfang. Integrationen på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet kan slet ikke holde trit med tilstrømningen, hvilket koster samfundet mange penge.

Men problemerne drejer sig ikke kun om arbejde og uddannelse. Mange indvandrere vender ryggen til den kultur og de værdier, som har været bærende i det svenske samfund. De danner deres egne parallelsamfund, så samfundsfællesskabet opløser sig.

Voksende normskred, voldskriminalitet, kvindeundertrykkelse og islamistisk indflydelse er blevet en del af denne opløsningsproces.

Dette er virkelige problemer, som opleves af virkelige mennesker, der føler sorg over det smuldrende samfundsfællesskab. Hvis disse virkelige problemer ikke eksisterede, ville Sverigedemokraterne ikke sidde i den svenske riksdag.

Velkommen

Den politiske elite reagerer imidlertid, som om problemerne ikke eksisterede, hvis Sverigedemokraterna ikke eksisterede. De kan ikke fjerne partiet, men de søger at isolere det og håber, at de på den måde kan få problemerne til at gå væk.

Men selv om det her og nu lykkes at holde Sverigedemokraterna uden for indflydelse, er en proces sat i gang, som de etablerede partier kan få svært ved at standse.

Selv blandt vælgere, der ikke vil stemme på partiet, kan det blive katalysator for krav om, at der bliver gjort noget ved de faktiske problemer. Værdipolitikken er for alvor nået til Sverige.

Søndagens valg rammer med et brag den svenske elites politisk korrekte samfundseksperiment. Velkommen til virkeligheden!