Hege Storhaug, HRS
At ”kristendommen er noe dritt”, og at ”Jesus var en dust og en dott og ingen profet”, er det jo mange som mener, og som kan sies uten å frykte verken for domsapparatet eller eget liv. Så ikke med ”hellige” islam. Hvilken tilstand har vi selv sørget for å skape i Europa?
Hvis frihet betyr noe som helst er ingenting viktigere nå enn å bruke kritisk fornuft i møte med den frihetsfiendtlige ideologien islam. Ingenting.
I dag startet rettssaken mot Lars Hedegaard fordi han slang med leppa ved kjøkkenbordet hos en venn. Dessverre for Hedegaard var lydopptakeren slått på, og dessverre for Hedegaard ble samtalen publisert uten at han var forberedt på det. Eller kanskje ikke dessverre: La oss få galskapen i all dens kvalme på bordet. Hedegaard kommer til å bli dømt etter rasismelovgivningen, det var han selv sikker på da jeg personlig spurte han under et treff i København i november. Han regner med en bot på rundt 5 000 kroner, den samme boten som Jesper Langballe fikk i desember i fjor.
Det vil være en ære å få lov til å betale boten for Hedegaard, personlig ( ikke med HRS sine penger, selv om det i seg selv hadde vært uhyre morsomt, tatt i betraktning at potten vår ligger under Audun Lysbakkens departement, som har rapportert oss inn til FN for islamkritikk).
I Østerrike er en kvinne tiltalt for samme forhold som Hedegaard, såkalt hate speach. Hun har advart i private foredrag mot islam og sharia. Husmoren Elisabeth Sabaditsch-Wolff kommer nok etter all sannsynlighet til å bli dømt. Jeg traff også henne i samme setting i København i november, en selvsikker og kamplysten kvinne, men som kunne fortelle at rettssaken mot henne kostet. Hun jobbet døgnet rundt med sitt forsvar for ytringsfriheten, minimum 12 timer daglig, og dette gikk naturlig nok utover det kjæreste, barna hennes. Men ikke pokker om hun angret, ikke pokker om hun skulle ønske at hun hadde holdt kjeft. Hun er for glad i Europa til det, og hun har selv vitnet revolusjonen i Iran i 1979 og hun har sett elendighetene i islams navn i andre muslimske land. Kampen for frihet er viktigere enn å sikre seg selv behagelige dager.
Det foruroligende med Wolff-saken, som går for domstolen i disse dager, og saken mot Hedegaard, er at det spiller ingen rolle om det du sier/har sagt er sant eller ei. Sappho.dk rapporterer fra rettssalen:
Anden høring i retssagen mod Elisabeth Sabaditsch-Wolff for ”opfordring til had” fandt sted 18. januar 2011 i Wien. Det, der var fokus på i denne høring var, at bevise, at Sabaditsch-Wolffs seminarrække for FPÖ var saglige og veldokumenterede, ikke hadefuld agitation. Ca. 30 tilhørere, deriblandt østrigske aviser og tv, var mødt frem for at følge høringen.
Indledningsvist forærede forsvarsadvokat Dr. Michael Rami dommer Neuburger en autoriseret tysk oversættelse af bogen Reliance of the Traveller, der er en manual i sharia udgivet af Al-Azhar universitetet i Cairo.
Denne bog er en autoritativ udlægning af islamisk lov i sunni islam, naturligvis baseret på Koranen, hadith og islamisk tradition. Den indgik som en vigtig del af dokumentationen i Elisabeth Sabaditsch-Wolffs seminarrække. Dermed var dommeren sat i stand til ved selvsyn at bekræfte, at der ikke var nogen væsentlige fejl i de foredrag, retssagen handler om.
Herefter fortsatte høringen med afspilning af optagelserne fra foredraget. Trods dårlig lydkvalitet kunne anklageren, dommeren og publikum høre, at der var tale om dels en teknisk præget gennemgang af detaljer baseret på Koran- og hadith-citater, dels debat af principielle emner i forhold til teksten, og endelig drøftelse af de politiske konsekvenser af det gennemgåede materiale.
Den ”største synden” til Wolff, og som har fått dommeren til å utvide tiltalen, er at Wolff under et foredrag spurte retorisk om noen ville våge å bære en plakat i det offentlige rommet der det står: ”Islam er noe dritt.” Spørsmålet er særdeles illustrerende for Europas tilstand. Man må nærmest ha en mental diagnose for å gjøre noe slikt. Ved nærmere ettertanke ”innrømmer” jeg at jeg selv kunne sagt noe liknende i et foredrag.
Et springende punkt var sætningen ”Islam er noget lort”, der stod højt på anklagerens liste over ulovlige ytringer. Optagelserne viste, som hævdet af forsvareren, at sætningen blev fremsat som en konstatering af det som et faktum, men som en del af en hypotetisk debat om den praktiske ytringsfrihed, der eksisterer under truslen fra politisk islam.
Sabaditsch-Wolff spurgte retorisk sit publikum, om nogen i dag ville have mod til at bære et skilt ned af gaden, hvor der stod: ”Islam er noget lort”. Sætningen blev samtidigt visuelt markeret med citationstegn. Naturligvis er der ingen i dag, der ville gøre sådan, selv om vores forfatning i princippet giver os uindskrænket ret til at sige og skrive den slags.
Så til ”overraskelsen”: Dommeren utvidet tiltalen til å handle om ”nedrakking av en anerkjent religions lære”. Dette fordi Wolff i opplysningstidens ånd blant annet konstaterte det samme faktum som eksempelvis Walid al-Kubaisi har påpekt: i vår tid ville et ekteskap mellom en godt voksen mann (Muhammed, 52 år), og Aisha på ni år, blitt ansett som pedofili.
Så kom dommeren med en overraskelse: Hun udvidede anklagen til at handle om ”Nedgørelse af en anerkendt religions belæringer”, en anklage der ellers havde været taget af bordet. Anklagen baserer sig på de bemærkninger Elisabeth Sabaditsch-Wolff under foredragene kom med om Muhammeds bemærkelsesværdigt store antal koner og elskerinder. Bl.a. udtalte Sabaditsch-Wolff, at hans ægteskab med den ni-årige Aisha i dag ville blive betragtet som pædofili.
Efter østrigsk lov har dommeren ret til at udvide anklagen på den måde. Ved at slå ned på netop dette punkt, refererer dommeren til dommen over Susanne Winter, der blev dømt for at have sagt noget tilsvarende plus andre nedsættende ting om Muhammed og islam.
Det spesielle i Østerrike er at islam i lovs form ble anerkjent i 1912 og dermed har en juridisk særstilling.
At disse ting fra Muhammeds liv kan dokumenteres ud fra islamiske skrifter betyder ikke det store i sammenhængen. Islam har juridisk særstilling i Østrig, fordi en lov fra Det østrig-ungarske kejserriges tid i 1912 eksplicit anerkender islam under østrigsk lov, og dermed beskytter religionen på forskellige måder. Loven var i sin tid indført for at vise rummeligheden af det meget store og blandede kejserrige, og havde dengang ingen særlige politiske konsekvenser.
I dagens politiske situation stiller sagen sig anderledes, da kritik af islam som politisk ideologi potentielt kan falde ind under denne paragraf.
Dommerens utvidelse av tiltalen fører antakelig til at Wolff blir funnet skyldig.
På forhånd havde mange forventet, at sagen ville blive afsluttet med en frifindelse efter dagens høring, da den omfattende dokumentation af foredragenes indhold og form ville sætte dommeren i stand til at fastslå, at der var tale om undervisning, ikke hetz mod religion eller troende.
Den nye udvikling ændrer også udsigterne for sagens udfald markant. Den forventede frifindelse har fortonet sig i horisonten og der er nu stor risiko for, at Elisabeth Sabaditsch-Wolff vil blive fundet skyldig d. 15. februar.
I februar gjenopptas rettssaken mot Geert Wilders i Nederland for samme forhold. For min del håper jeg både Hedegaard, Wolff og Wilders dømmes, for kanskje bare slik vil Europa våkne opp fra tornerosesøvnen og ta innover seg hvilke tilstander politikerne (og media og meningsdannere) har skapt.
Men dette ble nedtegnet ble jeg ironisk nok intervjuet av NRK P1, Her og nå, om islamofobi, altså om det er mye islamofobi i Norge. Jeg svarte selvsagt bekreftende på det: angsten for å kritisere islam er betydelig. De få sekundene sendes i dag rundt 15.20, og mitt tips er at jeg er den eneste intervjuede som mener at vi trenger kritikk av islam, og at kritikk er et tegn på friskhet, ikke sykdom.