Hege Storhaug, HRS
Mens vi venter på at norsk media våkner og tar islamistiske krefter like alvorlig som de tar seg selv, la oss først se kort på hvem Bilal Philips er: Phillips er nektet adgang både til Storbritannia og Australia blant annet fordi han ble avslørt av Channel 4 i å forsvare ekteskap for jenter i førpubertet og offentlig steining og pisking. Ingen har klart å bevise at homofili er medfødt, sier han, og hvis Allah hadde skapt oss som homofile, ville han selvsagt ikke forbudt det i sin egen bok, Koranen. Homofili er en forbrytelse som folk velger å begå. Og straffen er døden.
Mannen er altså invitert til Danmark, et land der både debattanter, intellektuelle, politikere og journalister har betydelig mer innsikt i islam og islamisme. Derfor raser debatten nå som Philips er på vei til København. Naser Khader synes Philips skal stoppes på grensen, tidligere integreringsminister Birthe Rønn Hornbech er opprørt og føler seg forsmådd: Islamisk Trossamfund har jo vært en fast dialogpartner for politikerne. Nå fremstår trossamfunnet i all sin groteskhet.
Men skal ”helvetespredikanter” som Philips nektes innreise til Danmark? Skal han fratas muligheten til å oppfordre muslimer til å følge islams dødsstraff for homofili? Ville ikke det da bety at man også må forby deler av koranen og andre islamske skrifter som også oppfordrer til drap? Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm i Trykkefrihedsselskabet mener at Philips ikke skal nektes adgang til Danmark nettopp for den naturlige konsekvensen da blir forbudslinja overfor ”mainstream islam”.
Selv synes jeg ikke problemstillingen er enkel. Når folk utvilsomt oppfordrer til hat mot grupper og endog drap, har vi lovverk mot det. Philips kan derfor utestenges eksempelvis fra Norge. Å forby det som anses som religiøse eller historiske tekster, selv om tekstene til tider er uhyrlige og hatefulle, er noe annet. Da er det ikke bare koranen som må settes på slankekur, også gammeltestamentet må på kur. Det samme gjelder Mein Kampf. Med mer. Absolutismen som ligger i koranen og gammeltestamentet kan bekjempes med ord og fornuft. Det kan også Philips. Men når han forfekter drap, synes jeg dette blir vanskelig, det innrømmer jeg.
Lars Hedegaard skal i retten igjen 26.april tiltalt for hate speech. Han vil altså slippe løs Philips på talerstolen i København, men dem som jobber for å avvikle demokratiet, skal ikke kunne gjøre det med offentlige midler, mener Hedegaard og Winkel Holm. Det er det ikke vanskelig å være enig i.
Der er ikke noget at sige til, at Islamisk Trossamfunds invitation til den muslimske helvedesprædikant Bilal Philips har vakt furore. Nu skal han altså optræde for en forsamling af unge, som han givetvis vil belære om retten og pligten til at dræbe homoseksuelle og banke genstridige kvinder.
Skal sådan en mand have lov at komme til landet?
Vores svar må være, at det skal han have lov til.
PET har i forvejen kompetence til at afvise personer, der er til fare for landets sikkerhed, fordi de f.eks. formodes at være indblandet i vold og terror. Det mener PET åbenbart ikke gælder Philips.
Derudover har ethvert folk naturligvis ret til et kulturelt selvforsvar mod mennesker, der agiterer for antidemokratiske og frihedsfjendtlige synspunkter. Men det må ske i en fri og åben debat.
Mainstream islam
Bilal Philips har, så vidt vi er orienteret, ikke gjort andet end at udtale sig som rettroende muslim. Hans synspunkter er ikke udtryk for nogen ekstrem eller afvigende tolkning af islams helligskrifter, men er i overensstemmelse med den udlægning, der forfægtes af islams mest indflydelsesrige retslærde.
Hans opfordringer til vold og undertrykkelse er ganske enkelt mainstream islam.
Hvis han ikke skulle have lov at komme til landet for at gentage, hvad der fremgår af Koranen, hadith’en, sira’en, tafsir’en og den gangbare udlægning af shariaen – den islamiske lov – måtte konsekvensen jo blive, at alle disse skrifter skulle forbydes, da de er proppet med opfordringer til vold, terror og undertrykkelse.
Hvad bliver så det næste, der skal forbydes?
Vi vil ikke ind på den glidebane, for vi går ind for ytringsfrihed. Til gengæld vil vi have lov at sige vores mening om Philips, om dem, der har inviteret ham, og om den ideologi, han er talsmand for.
Vi vil ikke betale for vores egen undertrykkelse
Vi kan for det første slå fast, at det må være slut med at betragte Islamisk Trossamfund som en troværdig partner, som myndighederne skal tage med på råd, når det gælder integration af tilvandrede muslimer.
Det burde for længst være gået op for ikke bare regeringen, men for den presse, der i årevis har stået på spring som mikrofonholder for Islamisk Trossamfund og andre fortalere for det islamiske diktatur.
Desuden må vi opfordre regering, folketing og kommuner til at overveje, hvem det er, de i så rigt mål giver penge til i kraft af den vildtvoksende skov af «integrationsprojekter». Hvis modtagerne er sharia-tilhængere, kan de ikke også gå ind for integration, der ifølge samme lov er strengt forbudt.
Folk skal have lov at agitere for demokratiets afskaffelse og samfundets opløsning, men så må de selv skaffe midlerne til deres grundlovsstridige forehavende.
Endelig – og nok så vigtigt: Hvis muslimer skal have ret til at agitere for diktatur – og det skal de – må andre have lov til at sige, at det altså er det, de gør.
Så kan det ikke nytte, at anklagemyndigheden tjenstvilligt står på spring for at straffe borgere, der gentager, hvad troens vogtere siger om sig selv og deres projekt.