Hege Storhaug, HRS
Langt, langt det meste av hva Christian Tybring-Gjedde sa på FrPs landsmøte er det ikke vanskelig å støtte. Kanskje det mest sensitive er at han med bred penn uttalte at ”innvandringen fra den muslimske verden må begrenses kraftig”. Det er etter min etter hvert lange erfaring og grubling ikke tvil om at innvandringen må legges helt om. Familiegjenforening bør bli så godt som umulig – hvis ikke den som skal hentes hit beviselig er kvalifisert utdannelsesmessig, jobbmessig og verdimessig. Stiller vi slike krav, vil vi få de tilpasningsdyktige og frihetselskende muslimene hit. Det hadde vært en sann fryd, sett fra mitt ”pakistanske ståsted”. Da skulle de tradisjonelle/konservative/ortodokse/frihetsfiendtlige muslimske kreftene her på berget fått noe å bryne seg på – det kan jeg love! For alle dem som er mine nære i Pakistan er rystet over hijabene og talspersonene for dem. De hadde uten å blunke gått i hvilket som helst fjernsynsstudio – med sin islam innabords – og talt røkla mitt i mot, enten det handler om arrangerte ekteskap, innvandringspolitikk, imamer (eller mullaher, som de kaller dem) eller moskeers holdninger, og løftet det fantastisk gode norske samfunnet til himmels i lovprisninger. Å, dævern, det hadde vært antakelig et av de største høydepunkt i livet mitt å fått lov til å oppleve dette.
Den som lever får se.
Det skjer mye politisk i Europa på dette feltet nå. Det ropes etter kvalifiserte innvandrer fra det ene landet etter det andre, det publiseres rapporter og det kommer politisk utspill på rekke og rad som utvilsomt heller i denne retningen.
Kasper Støvring går også høyt ut i dag i Berlingske , der han indirekte gir støtte til Tybring-Gjedde og Amundsen Utgangspunktet er at integreringsminister Søren Pind sier han vil sortere hvem som får innvandre etter kvalifikasjoner. Da trekkes rasismekortet fra mang et hold.
Hvis regeringen havde flere modige, dristige og beslutsomme ministre som Søren Pind, ville den klare sig meget bedre. Lad os håbe at Pind forbliver minister i mange år endnu. Pindens seneste forslag er som bekendt at sortere i indvandrerne, og for det skal han høre på jammer fra ikke kun oppositionen, men også fra eksperter, der både mener, at forslaget er racistisk, og at det strider imod alle mulige – og umulige – konventioner.
Og nu fremkommer også en advarsel fra embedsmændene i Justitsministeriet, der for længst har forladt den demokratiske statsræson til fordel for menneskerettighedsdyrkelsen. Også embedsmænd arbejder angiveligt med på afskaffelsen af nationalstaten til fordel for overnationale jurisdiktioner.
Det korte af det lange er, at Pinds forslag er fornuftigt al den stund, at vi bør have de bedste indvandrere til landet, nu da vi har brug for kvalificeret arbejdskraft. For at få de bedste indvandrere må vi også se på, hvor de kommer fra. Vi må derfor for det første sondre mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og søge at få de vestlige til landet.
Så går han inn i det som er gjort umulig å sikutere: islams store vansker med å la sine medlemmer nyte godt av frihetsverdier og slik bli aktive bidragsytere på alle måter:
Men selv blandt ikke-vestlige indvandrere må vi sondre mellem nationaliteter, f.eks. mellem landene i Mellemøsten og de andre. For der er jo slet ikke nær de samme problemer med f.eks. vietnamesere, thailændere og chilenere, som der er med indvandrere med muslimsk kulturbaggrund.
Det gælder økonomisk. Danmarks Statistik har vist, at op mod halvdelen af indvandrere fra oprindelseslande som Irak, Somalia og Libanon er fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser (se side 51). Det er fuldkommen uholdbart. Men det gælder også i forbindelse med kriminalitet. Rockwool Fondens aktuelle rapport ”Etniske minoriteters overrepræsentation i strafferetlige domme” viser tydeligt, at:
· Ikke-vestlige indvandrere, især fra muslimske lande, er klart mere kriminelle end vestlige indvandrere, og det gælder især i forhold til den uhyggelige og farlige voldskriminalitet. Det er den, der i høj grad skaber utryghed og tab af sammenhængskraft.
· Muslimske efterkommere er mere kriminelle end muslimske indvandrere (første generation), hvilket vidner om, at integrationsprocessen ikke går bedre, men værre. Man hører jo ellers ofte, at man bare skal give integrationen tid. Det vil altid tage flere generationer, inden man opnår assimilering, altså at udlændinge har samme niveau som den etniske befolkning, hvad angår f.eks. kriminalitet og jobfrekvens. Men denne optimisme forudsætter jo altså, at udviklingen for hver generation går i den rigtige retning.
· Familiesammenførte er mere kriminelle end flygtninge. Man kan altså ikke undskylde kriminalitet med krigstraumer og lignende psykiske forhold blandt indvandrere, som så nedarves på børnene.
Kort sagt: det er kulturen, der gør forskellen
Her vil jeg sette foten ned: vi skal ta imot politiske dissidenter, dissidenter som kjemper for frihet i den muslimske verden, og folk som er kvalifiserte og som verdimessig er asimilert i frihetsverdier (”verdisjekken” innser jeg dog kan bli vanskelig, men man skal ikke gi opp før man har prøvd).
Og dermed er vi tilbage ved Pind. Sorteringsmekanismen bør foregå på kulturelle præmisser, og det kan i høj grad ske ved at sortere ud fra nationalitet. Indvandrere bør generelt set komme fra kulturer, der ligner den danske, altså fra Vesten. Kulturelt er der store problemer med islam i form af afvisningen af vestlig kultur og levevis, af danske normer, værdier, adfærdsmønstre, osv.
Og så lad os også begrave ideen om, at det kun handler om uddannelsesmæssige kvalifikationer og den ledsagende ide om “åbne grænser, lukkede kasser”. Selv veluddannede og fagligt kvalificerede kan have svært ved at integrere sig eller kan direkte modarbejde integration. Islamister er som bekendt veluddannede og borgerligt set selvforsørgende mennesker.
Som jeg tidligere har påpeget: Det er ikke gjort med uddannelse, selvforsørgelse og kvalifikationer. Det er kulturen, der betyder mest. Det er endnu en god grund til at sortere indvandrere ved grænsen.