Publisert i jp.dk, gjengitt her med forfatterens tillatelse
Ralf Pittelkow
Ét enkelt spørgsmål er nøglen til at forstå balladen om grænsekontrollen: Hvorfor har Sverige ikke mødt de samme voldsomme protester over sin toldkontrol, som nu rammer Danmark?
–>Hvis den danske model er uantagelig, må den svenske også være det. Vist er der forskelle på de to landes kontrol. Men de ligner hinanden på et altafgørende punkt: Der er tale om en permanent toldkontrol.I Sveriges svar på en dansk henvendelse hedder det: »Vi forsøger at have toldere ved grænsen til Danmark i 24 timer.«(JP 10/6). Selv om det måske ikke altid bliver til fulde 24 timer, så står de svenske toldere ved grænsen langt det meste af tiden.Den 28. maj sagde toldchefen i Skåne da også følgende til Sydsvenskan efter at have læst det danske forslag: »Jeg ser ingen store forskelle mellem det danske forslag, og hvordan vi arbejder på den svenske side« (JP 10/6).Dette er formentlig baggrunden for, at svenske politikere i denne sag uundtagelsesvis har været tilbageholdende med kritik af Danmark.Danmark belæres fra mange sider om, at fast toldkontrol ved grænsen er udelukket. Den forhindrer borgernes frie bevægelighed, ødelægger erhvervsliv og turisme, udtrykker lukkethed og fremmedangst og er et angreb på selve den europæiske idé. Intet mindre.Hvorfor er EU-Kommissionen så ikke kommet efter Sverige? Hvorfor har den tyske viceudenrigsminister, Werner Hoyer, ikke skrevet en kronik i en svensk avis, hvor han patetisk advarer landet mod at »lege med nationalismens ild« (Berlingske 7/6)? Hvorfor har tyske og andre medier ikke angrebet den »højrepopulistiske« svenske toldkontrol? Og hvorfor har danske medier stort set undladt at bore i det svenske eksempel?Der er to svar på disse spørgsmål:Det ene er, at nok har Sverige permanent toldkontrol, men man taler ikke om det. Noget lignende findes formentlig visse steder i andre EU-lande, man lader bare som ingenting. Danmark straffes for at sige det direkte. I øvrigt kan danske rejsende berette om en besværlig tysk toldkontrol inde i landet.Det andet svar er, at den danske toldkontrol er lavet på initiativ fra Dansk Folkeparti. Det sætter gang i de politiske rygmarvsreflekser specielt i Tyskland, hvor man af historiske grunde er hurtig til at se nationalistiske og racistiske dæmoner selv hos en fredelig dansk nabo med et stærkt demokrati.En løbende toldkontrol ved grænsen findes inden for EU, fordi der kan være sund fornuft i den. Alligevel falder man over Danmark. Det er i dobbelt forstand grænseløst hykleri. I hyklernes kor finder man også Journalistisk Venstreparti, der bruger kritisk journalistisk mod den danske ordning, men ikke mod dens modstandere.Endelig er der de danske røster, der formaner om, at toldkontrollen ødelægger Danmarks renommé. Fra tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen til Dansk Industris direktør Karsten Dybvad. Nu er Niels Due Jensen fra Grundfos også med, så koret, der angreb ytringsfriheden i Muhammed-sagen, er gendannet.Men hvis kritikken af Danmark er urimelig, bør man så ikke forsvare sit land? VKO har imidlertid selv pustet til ilden. Dansk Folkepartis behov for en bastant markering har gjort både aftalens formulering og den diplomatiske håndtering rodet, usmidig og udfordrende. Men det ændrer ikke ved reaktionernes hykleri. Befolkningens flertal støtter den ny grænsekontrol (Rambøll/JP 11/6). Hysteriet mod Danmark vil formentlig bare opnå at gøre danskerne mere EU-kritiske. Det er tilladt at tænke sig om.