Saken i Oslo er berammet til seks uker. Informasjonen om bakgrunn til ofre og gjerningsmenn har vi underhånden fra journalistisk hold. Media har ikke vist denne statistikken, som burde vekke politisk alarm? Den sier kanskje noe om en potensiell fremtid i Oslo og andre større byer med tanke på den demografiske utviklingen?
I Danmark er mediebildet stort sett det samme. I det ene området etter det andre i Danmark der danskene er kommet i mindretall, blir klimaet mer og mer anarkistisk og voldelig, der man ikke respekterer ordensmakten. Karen Jespersen, forlketingsmedlem for Venstre og redaktør av Den korte avis ber i en kronikk i Berlingske media kalle en spade for en spade.
Så kald da en spade for en spade
Af Karen Jespersen,
Hærværk. Boligområdet på Motalavej i Korsør er gennem lang tid blevet udsat for hærværk, ildspåsættelser og trusler. Gerningsmændene omtales som ”de unge”. Alle ved, at det primært drejer sig om unge indvandrere. Men det er tabu, og så får problemerne lov at fortsætte.
Nytårsnat blev der sat ild til 14 containere på Motalavej i Korsør. Da brandvæsenet kom frem, blev de angrebet med bomberør. Brandmændene følte sig så truet, at de opgav og kørte fra stedet. Politiet blev også angrebet af kanonslag og holdt sig ude af området.
I det vestlige Aarhus bliver busserne på linje 3A angrebet med store sten. Det har været så alvorligt, at busserne i flere perioder er holdt op med at køre gennem området.
Albertslund vest for København har i en lang periode været hærget af påsatte brande. Det samme oplevede boligområdet Ringgården i Slagelse nytårsnat. Også her blev politiet angrebet.
I Kokkedal nord for København er beboere så utrygge, at der nu er lavet et korps af frivillige, der følger dem, der har behov for det, til og fra det ugentlige bankospil.
Og sådan kunne man fortsætte. Eksemplerne er mange.
Den seneste alvorlige hændelse skete onsdag. Slagelse Kommune besluttede at lukke Værestedet Birkehuset for psykisk syge, fordi brugerne var utrygge og bange på grund af adskillige angreb.
Alle disse eksempler er udtryk for det samme mønster. De foregår alle i store boligområder, hvor en betydelig andel af beboerne har indvandrerbaggrund. Gerningsmændene er gennemgående store drenge og unge mænd med indvandrerbaggrund.
Men det bliver meget sjældent sagt direkte. Drengene og de unge mænd bliver næsten altid kaldt ”de unge”. Et eksempel er et indslag i TV2 onsdag aften klokken 19. Nyhederne havde meget prisværdigt sat urolighederne i boligområderne på dagsordenen. Men man blev ikke meget klogere, fordi der kun blev talt om »unge ballademagere«. Det er kun sjældent, at det bliver sagt direkte, at »de unge« har indvandrerbaggrund. Lederen i Berlingske i går var en sjælden undtagelse. Her stod der: »I årevis har mindre grupper af indvandrerdrenge chikaneret de øvrige beboere i det sociale boligbyggeri på Motalavej i Korsør.«
DER KAN VÆRE flere årsager til, at man ikke siger, hvem der står bag den grove adfærd. Det er ofte det nemmeste med en helt generel betegnelse som »de unge«. Der kunne jo også være et par danske drenge med i hærværket. Men ofte er der iblandet en god portion politisk korrekthed. Ræsonnementet er, at det vil være vand på »højrefløjens« mølle, og at det vil styrke negative og generaliserende holdninger til indvandrere.
Men i virkeligheden er det, som virkelig skader indvandrerne og deres integration, at man ikke kalder en spade for en spade.
Når medier og politikere taler om »de unge«, så er det jo en absurd generalisering. Det betyder, at seerne enten er dybt mystificerede: Hvorfor begynder Ole og Peter dog nu at lave den form for kriminalitet? Eller også kan der ske det, at folk danner sig deres eget billede af, hvordan unge indvandrere er. »De unge« som TV2 viste billeder af, var alle indvandrere. Det kan give seerne et indtryk af, at »sådan er de nok alle sammen.«
Hussein Ali, der selv er ung, sagde det meget rigtigt: »Folk generaliserer. Fordi en gruppe af unge laver ballade, så er det ikke alle, det skal gå ud over.« (TV2, 8.1)
Men hvad værre er: Når man er så generel og upræcis i sin beskrivelse af problemet, så er det næsten umuligt at lave en effektiv indsats. Og det er der i høj grad brug for.
Flere og flere store boligområder er på vej i en helt gal retning. De er præget af kriminelle bander og klaner. Gradvis bliver det danske samfund lukket ude. Politi og myndigheder chikaneres. Og danskere udsættes for trusler, vold og røverier.
»Vi er blevet truet med kniv, franarret penge og kaldt danskersvin,« fortæller Henrik Skov, der er brugernes talsmand på det lukkede værested på Motalavej. (DR, Sjælland)
DENNE UDVIKLING er udtryk for, at der er kommet en helt ny kultur ind i det danske samfund. Den er kommet med indvandrere fra ikke-vestlige lande ofte med muslimsk og arabisk baggrund. Det er lande, der har et helt andet syn på individets frihed, kvinders ligestilling, opdragelse, vold og ære.
Denne helt anden kultur bringer en del indvandrere med sig til Danmark og andre europæiske lande, og de fortsætter med at opdrage deres børn med oprindelseslandets autoritære værdier og holdninger.
Man gør stort set alt forkert i forhold til at integrere disse drenge og unge mænd i det danske samfund.
Man tror, man kan snakke sig ud af problemerne. I TV2-indslaget sagde vicepolitidirektør Peter Compen, at man nu skal have en »dialog med borgerne«. Formanden for Slagelse Kommunes psykiatriudvalg, Anders Kofoed, talte også om »en god dialog« og om en »bred indsats«.
Formanden for Folketingets retsudvalg, Karina Lorentzen, mente, at problemerne nu blev løst, fordi »man rykker tættere på« – hvad det så end vil sige.
Eller man forsøger at få de unge væk fra en kriminel løbebane ved at belønne eller købe dem. Det sker for eksempel, når voldelige og kriminelle unge indvandrere bliver belønnet med nye klubber, når den gamle er brændt ned, eller med rejser til udlandet.
MEN DIALOG OG belønninger bestyrker kun de fleste i deres foragt for det svage danske samfund. Den tyske TV-journalist Güner Yasemin Balci, der selv er vokset op i Neukölln, et muslimsk indvandrerkvarter i Berlin, beskriver i sin bog »Arabboy« hele dette miljø og holdningen blandt drenge og mænd med arabisk baggrund. Pædagoger betragtes som svage og de bliver kun foragtet for deres eftergivenhed.
Endnu værre er det med et svagt og eftergivende politi. Det er dødsens farligt, hvis borgerne i et samfund ikke har respekt for politiet og regner med, at de selv er de stærkeste.
Hvad det betyder for holdningen kunne man høre i TV2 Øst nytårsdag. Her sagde Loaay El Ahmed: »Der blev skudt efter politiet. De stak af som små hunde. De blev bange og sked i bukserne.«
Ahmed er ikke bange for at kalde en spade for en spade. Det er på tide, at det danske samfund gør det samme.