Af Helle Merete Brix”Mejlgade for mangfoldighed”. Sådan stod der forleden at læse på en ophængt plakat på en dør i Mejlgade. Gaden ligger i centrum af Aarhus, Danmarks næststørste by og er fuld af både trendy og folkelige barer og cafeer. Mangfoldighedsarrangementet i gaden startede i 2005 og støttes økonomisk af Aarhus kommune.
Også Aarhus Byråd har for nylig afholdt et stort mangfoldighedsarrangement. Det foregik den 21. marts med taler og musik. Årsagen var at borgmesteren i Aarhus samt de folkevalgte byrådspolitikere ønskede at demonstrere deres utilfredshed med et kommende arrangement, som Danish Defence League skulle være arrangør af: En demonstration imod islamisk ekstremisme hvortil var inviteret talere fra blandt andet Defence Leagues fra England, Tyskland og Sverige. Største politiopbud i mands mindeDe forskellige Defence Leagues demonstration mod islamisk ekstremisme løb af stabelen denne weekend. Naturligvis måtte Aarhus, ”Smilets By”, som byen også kaldes møde fænomenet med – endnu – en moddemonstration.
Arrangørerne var denne gang ”Aarhus for Tolerance”, der ifølge arrangørerne selv består af en række fagforeninger og ”antiracistiske grupper”. Omkring 4 000 mennesker marcherede da også i lørdags i Aarhus´ gader under dette slogan. De eneste faner, man kunne se var i øvrigt røde faner med Hammer og Segl, for naturligvis var kommunisterne blandt demonstranterne. Alt dette skete samtidig med at de forskellige Defence Leagues holdt taler i en af byens parker. De var omkring 200 mennesker, og derudover var parken fuld af pressefolk fra ind-og udland. Det største politiopbud i mands minde passede på demonstranterne. English Defence LeagueEn af mine kollegaer er i skrivende stund i færd med at undersøge, hvor meget det officielle Aarhus´ arrangement for mangfoldighed har kostet. Men udover det økonomiske aspekt, er der et egentlig ligeså væsentligt: Hvad forstår man ved mangfoldighed? Og er medierne fair i deres dækning af henholdsvis Defence League grupperne og moddemonstranterne?
Jeg vil understrege, at jeg ikke hører til de islamkritikere, der ser med milde øjne på for eksempel English Defence League (EDL). Jeg har i en længere artikel for HRS bl.a. skrevet om stifteren Tommy Robinson og den voldsdom på tolv måneder han ifølge et britisk medie – organisationen One Law for All har også bragt oplysningen frem – fik i 2005 for at have øvet vold mod en politibetjent i civil, der blandede sig i et opgør mellem Robinson og hans partner.
De, der hæfter sig ved den polerede tone på EDLs hjemmeside glemmer, at der sagtens kan være diskrepans mellem fine hensigtserklæringer på en hjemmeside, den retorik, der anvendes ved demonstrationer og den lethed hvormed visse medlemmer af EDL synes at gribe til vold. Men det må slås fast, at den vold, der opstod i Aarhus i weekenden ikke skyldtes anti-islam-demonstranterne, men at en gruppe af mangfoldigheds-demonstranterne brød igennem politiets afspærring til parken, hvor demonstrationen foregik. Der var tale om både unge med muslimsk baggrund og unge autonome. Da anti-islam-demonstranterne efter arrangementet blev kørt væk i en bus, blev den angrebet med sten. Politiet anholdt 89 demonstranter og fængslede fem. Ikke i borgmesterens byMærkværdigt er det også, hvordan de forskellige Defence League grupper ofte i pressen omtales som ”højreekstremister” mens modparten omtales som ”anti-fascistiske grupper”. Sådan en forskelsbehandling tjener ét formål: At cementere den usande påstand, at ekstremister kun findes til højre for midten i det politiske spektrum.
Aarhus kommunes borgmester sagde på tv at han glædede sig til de forskellige Defence Leagues var ude af hans by. Men han sagde ikke noget om hvordan han vil løse kommunens integrationsproblemer, som ihvertfald ikke løses ved luftige erklæringer om demokrati, sammenhold og plads til forskellighed – slogans, man hører igen og igen ved sådanne demonstrationer og arrangementer. Eller ved igen og igen at tale om at man arbejder for ”mangfoldighed”.
Douglas Murray, vicedirektøren for den britiske tænketank Henry Jackson Society som HRS både har interviewet og citeret flere gange, sagde sidste år på et møde i Trykkefrihedsselskabet i København noget væsentligt om et fænomen som EDL: At de er ”et symptom på engelske politikeres enorme ufølsomhed, ligegyldighed og forsømmelser overfor de laveste i det engelske samfundshieraki.” Farlige alliancerEDL opstod i Luton, en af de engelske byer, hvor islams indflydelse er meget tydelig. Og hvis ikke politikerne vil lytte til borgerne og deres bekymringer i disse bydele, hvor skal de så gå hen? Problemerne er tydelige i en lang række byer Europa og truer kun med at vokse.
Jeg fulgte lørdagens demonstrationer dagen igennem på TV. En enkelt oplysning var bemærkelsesværdig og alligevel helt forventelig: Oplysningen om, at en større gruppe palæstinensere med pandebånd pludselig lagde sig i spidsen af mangfoldighedsdemonstrationen. Douglas Murray igen, i et interview af undertegnede på Sappho i 2008, hvor han talte om demonstrationen i London imod Israels invasion af Libanon et par år tidligere: «Forfatteren Martin Amis har talt om de ‘tåbelige hvide middelklassekvinder’ foran parlamentet med deres plakater, hvorpå der stod: ‘Vi er alle Hizbollah nu.’ Man kan kun sige, okay, nyd det så længe, det varer, for Hassan Nasrallah (Hizbollahs leder, red.) er ikke på jeres side, selv hvis I er på hans.»
Summa summarum: Hvem der ender med at være optaget af mangfoldighed i en grad, så det ligner besættelse, ender muligvis med at give plads til kræfter, der har en helt anden dagsorden.
Hvorfor har i øvrigt ingen danske medier, bortset fra bloggen Uriasposten bragt frem, at der også var unge med t-shirts med sloganet ”Soldiers for Allah” til stede i gaderne denne lørdag? At der blev råbt allahu akbar (Allah er større, red.)? Måske fordi det ikke passer ind i billedet af, hvad mangfoldighed er.